Identitet, læreplaner og vejledninger
Fagets identitet, læreplaner og vejledning for billedkunst på avu.
Fagets primære genstandsfelt er billedkunst. Faget omfatter endvidere visuelle udtryk fra populærkulturen. Gennem historien har billedkunstens funktion haft forskellige formål, eksempelvis at gengive, at undersøge, at udfordre og at forandre vort syn på verden gennem sansning og erkendelse. I arbejdet med billedfremstilling og billedkundskab gives kursisten mulighed for at styrke sin personlige udtryksmåde og udvide sin billedkunstfaglige forståelsesramme. Billedkunstfaget tager udgangspunkt i emner, der kobler teori og praksis. Fagets styrke er, at det aktiverer alle sanser og vægter det eksperimenterende.
Formålet med undervisningen er at give kursisten viden om og færdigheder i at forstå billedmæssigt formsprog. Denne forståelse opnås gennem billedfremstillende arbejde, som løbende kobles til teori om billedkundskab gennem samtale. Faget skal give kursisten mulighed for at udvikle fortrolighed med billedkunsten og populærkulturens visuelle udtryk, således at kursisten bliver i stand til at vurdere og formulere betydningen heraf i vesteuropæiske og andre kulturer.
AVU - alle fag - vejledninger
Øvrige vejledninger
Inspirationsmateriale til tværgående områder såsom faglig dokumentation, målstyring og evaluering og dansk som andetsprog i fagene.
På almen voksenuddannelse (avu) er der et antal kursister med anden etnisk baggrund, der har et andet modersmål end dansk. I undervisningen bruger de det danske sprog som deres andetsprog, når de skal tilegne sig fagenes stofområder og metoder. Denne vejledning fokusere på og inspirere til, hvordan man kan arbejde med dansk som andetsprogsdimensioneni fagene.
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu – bekendtgørelsen) af 1. april 2009 blev faglig dokumentation indført som nyt evalueringsbegreb i alle fag på basisniveau og niveauerne F og E, hvor kursisten i uddannelsestiden skal udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation.
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er anvendelse af it i undervisningen blevet obligatorisk. I alle læreplaner er det ganske kort beskrevet i punkt 3.3, hvordan der skal arbejdes med it
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er bæredygtig udvikling et af de emner, der skal indgå i fagenes uddannelsestid (jf. § 4, stk. 1, se også bilag 50 i avu-bekendtgørelsen).
Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. Faglig læsning handler ikke om at lære kursisterne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster og styrke deres faglige viden.
Vejledningen ”Målstyring og evaluering – i teori og praksis” indeholder uddybende og forklarende kommentarer til arbejdet med faglig målstyring og evaluering på almen voksenuddannelse.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.