Identitet, læreplaner og vejledninger

Fagets identitet, læreplaner og vejledning for dansk på avu.

Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget.

Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund.

AVU - alle fag - vejledninger

unpublished

Øvrige vejledninger

Inspirationsmateriale til tværgående områder såsom faglig dokumentation, målstyring og evaluering og dansk som andetsprog i fagene.


På almen voksenuddannelse (avu) er der et antal kursister med anden etnisk baggrund, der har et andet modersmål end dansk. I undervisningen bruger de det danske sprog som deres andetsprog, når de skal tilegne sig fagenes stofområder og metoder. Denne vejledning fokusere på og inspirere til, hvordan man kan arbejde med dansk som andetsprogsdimensioneni fagene.

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu – bekendtgørelsen) af 1. april 2009 blev faglig dokumentation indført som nyt evalueringsbegreb i alle fag på basisniveau og niveauerne F og E, hvor kursisten i uddannelsestiden skal udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation.

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er anvendelse af it i undervisningen blevet obligatorisk. I alle læreplaner er det ganske kort beskrevet i punkt 3.3, hvordan der skal arbejdes med it

Hent vejledning her (pdf)


Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er bæredygtig udvikling et af de emner, der skal indgå i fagenes uddannelsestid (jf. § 4, stk. 1, se også bilag 50 i avu-bekendtgørelsen).

Hent vejledningen her (pdf)


Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. Faglig læsning handler ikke om at lære kursisterne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster og styrke deres faglige viden.

Hent vejledningen her (pdf)


Vejledningen ”Målstyring og evaluering – i teori og praksis” indeholder uddybende og forklarende kommentarer til arbejdet med faglig målstyring og evaluering på almen voksenuddannelse.

Hent vejledningen her (pdf)


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.