Aktivitet

Verber i sange

Inspiration til at opleve grammatikken i sammenhæng med tekster.

Formål

Aktivitetens mål er at kursisten kan:

  • udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog i korte beskrivelser og meddelelser.
  • tale og skrive engelsk på et enkelt niveau.

 

Overordnet læringsmål for kursisten er at få kendskab til de uregelmæssige udsagnsord. Kursisten skal blive i stand til at identificere udsagnsordet i en sætning, bestemme tiden, være bevidst om og kunne beskrive forskellen på regelmæssige og uregelmæssige udsagnsords bøjninger samt forstå udsagnsordenes funktion generelt.

 

1. Omfang/planlægning

Aktiviteten varer 1-2 timer og kan integeres i undervisningen i løbet af hele skoleåret. 

 

2. Forberedelse/opbygning

Der arbejdes med verber forud for aktiviteten.

Vælg en passende sang. Eksemplet her er lavet ud fra "Soul Asylum - Runaway Train"

 

3. Gennemførelse

Lyt til/arbejd med en sang i datid ( Runaway train ).

Før sang: ordforråd – jumpled words – gæt ordet og slå det op – viden om uregelmæssige verber inddrages. Ordmaterialet er verber samt ord, der siger noget om sangens emne/budskab:
Runaway train: train, runaway, smile, weep, call, run, back, pain.

Under sang: Lyt til sangen – samtal om emnet til din nabo. Teksten udleveres, og der lyttes til sangen endnu engang.

Efter sang: Find verberne – ændr tid, så bøjningerne bliver synlige – vurdér, om det er regelmæssige eller uregelmæssige
Lyt til sangen igen imens udfyldes cloze test af sangen – på den måde øves ordene fra før-øvelsen igen – nu også stavemåde.
Ordene kan evt. trænes ved at oprette en Wordsearch på Puzzlefast.com.

 

4. Evaluering/opfølgning

Der kan eventuelt bruges opsummeringskort: 

Hvad bruger vi verber til?
Giv eksempel på 3 regelmæssige verber og 3 uregelmæssige verber i datid.

 

Kreditering

Fagkonsulenten i engelsk avu - Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.