Forskning og viden

It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked

Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt, hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes it-færdigheder.

I rapporten beskrives, hvilke brancher der oplever store behov for grundlæggende it-færdigheder, og hvordan virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer ser på mulighederne for at opkvalificere deres medarbejderes it-færdigheder.

Danmark er et af de lande, der er længst fremme med hensyn til digitalisering. Det bliver sværere og sværere at klare sig uden grundlæggende it-færdigheder både på arbejdsmarkedet og som borger i et samfund, der i stigende grad digitaliseres. Men som PIAAC-undersøgelsen viste, har rigtig mange, nemlig lidt over en million, voksne danskere svage grundlæggende it-færdigheder, hvilket betyder, at de har svært ved opgaver som at søge information på nettet, sende e-mails eller gå på borger.dk.

I denne undersøgelse afdækkes, hvordan virksomhederne vurderer deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder, om virksomhederne oplever, at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og hvorvidt de vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling.

Rapporten henvender sig til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område samt faglige organisationer, som kan få indblik i behovet for grundlæggende it-færdigheder og virksomhedernes muligheder for at understøtte medarbejderne og virksomhedens digitale vækst.

 

Find rapporten

Find rapporten på eva.dk

 

Kreditering 

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2017. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.