Identitet, læreplaner og vejledninger
Fagets identitet, læreplaner og vejledning for matematik på avu.
I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede indsigt benyttes i så mange forskellige hverdagssammenhænge, at begreberne bliver operationelle. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger.
I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger.
Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen i matematik på højere niveauer. Formålet er at give kursisterne mulighed for at forbedre deres talforståelse, begrebsforståelse og regnefærdigheder, så de får bedre mulighed for aktivt at anvende matematik i hverdagslivet. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans.
Øvrige niveauer:
På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal kursisterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.
AVU - alle fag - vejledninger
Øvrige vejledninger
Inspirationsmateriale til tværgående områder såsom faglig dokumentation, målstyring og evaluering og dansk som andetsprog i fagene.
På almen voksenuddannelse (avu) er der et antal kursister med anden etnisk baggrund, der har et andet modersmål end dansk. I undervisningen bruger de det danske sprog som deres andetsprog, når de skal tilegne sig fagenes stofområder og metoder. Denne vejledning fokusere på og inspirere til, hvordan man kan arbejde med dansk som andetsprogsdimensioneni fagene.
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu – bekendtgørelsen) af 1. april 2009 blev faglig dokumentation indført som nyt evalueringsbegreb i alle fag på basisniveau og niveauerne F og E, hvor kursisten i uddannelsestiden skal udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation.
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er anvendelse af it i undervisningen blevet obligatorisk. I alle læreplaner er det ganske kort beskrevet i punkt 3.3, hvordan der skal arbejdes med it
Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er bæredygtig udvikling et af de emner, der skal indgå i fagenes uddannelsestid (jf. § 4, stk. 1, se også bilag 50 i avu-bekendtgørelsen).
Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. Faglig læsning handler ikke om at lære kursisterne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster og styrke deres faglige viden.
Vejledningen ”Målstyring og evaluering – i teori og praksis” indeholder uddybende og forklarende kommentarer til arbejdet med faglig målstyring og evaluering på almen voksenuddannelse.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.