Artikel

Feedback styrker læring og motivation

Nanna Friche forklarer i denne artikel, hvordan feedback kan være et redskab til dig som lærer, når du skal skabe et trygt læringsmiljø med tid og opmærksomhed til den enkelte kursist.

Feedback bidrager til at skabe retning for undervisningen og giver kursisten forståelse af egen udvikling, trivsel og dannelse. Denne artikel beskriver feedback og giver forslag til, hvordan du som lærer kan bruge systematisk feedback med henblik på at styrke kursisternes læring.

 

1. Motivation af kursister i fvu og avu

Feedback er et relevant redskab i arbejdet med at skabe et motiverende læringsmiljø på avu og fvu. Det skyldes, at feedback, der styrker læring og motivation, er båret af, at du som underviser skaber dialog og gode relationer til og mellem kursisterne på holdet.

 

2. Feedback er information om kursisters læring

I forskning om evaluering og bedømmelse i undervisning skelnes der mellem ’formativ’ og ’summativ’ evaluering. Hvor formativ evaluering finder sted i løbet af et undervisningsforløb og er korrektiv i forhold til processens fortsatte fremdrift, er den summative evaluering et øjebliksbillede og en evaluering af resultatet af et undervisningsforløb. Det vil sige, at vi kan skelne mellem evaluering for læring, der er formativ og peger frem mod ny læring hos kursisten, og evaluering af det lærte, der er summativ. En standpunktskarakter er således summativ, mens lærerens begrundelse for karakteren og korrigerende tilbagemelding på kursistens præstation er formativ.

Feedback lægger sig op ad den formative evaluering. Uddannelsesforskerne John Hattie og Helen Timperley beskriver feedback som information, der gives af en såkaldt ”agent”. En agent kan være en lærer, en mester eller praktikvejleder, en kammerat, en forælder eller i nogle tilfælde eleven selv. Den information, som altså er feedback, der bliver givet, retter sig mod aspekter af kursistens præstation eller forståelse. Det vil eksempelvis sige, at:

  • en lærer kan give kursisten korrigerende information om en opgaveforståelse eller en besvarelse
  • en holdkammerat kan give kursisten blik for alternative løsningsstrategier i en opgavebesvarelse
  • en forælder kan være opmuntrende og støttende i forhold til kursistens undervisningsdeltagelse
  • kursisten selv kan slå et korrekt svar op for at foretage en selvevaluering af egen opgavebesvarelse.

Feedback er på den måde en ”konsekvens” af kursistens præstation og forståelse. Feedback er noget, der følger af, at kursisten har søgt at udføre en opgave eller forstå teoretiske aspekter af faget. Det vil sige, at feedback skal tale tydeligt ind i undervisningskonteksten. Centralt i en feedbackinformation står budskabet om, hvad kursisten kan gøre fremadrettet – eksempelvis for at opnå en bedre forståelse af det faglige stof.

 

3. Effektiv feedback med tre spørgsmål

I en udbredt feedbackmodel er formålet med feedback at lukke hullet mellem på den ene side elevens aktuelle forståelse og præstation og på den anden side undervisningens mål (Hattie og Timperley 2007).

Effektiv feedback skal sigte på at besvare tre spørgsmål hos den enkelte kursist:

  1. Hvor skal jeg hen? (Hvad er målet)?
  2. Hvordan går det for mig lige nu? (Hvilken progression er sket i retning mod målet?)
  3. Hvad er næste logiske skridt? (Hvilke aktiviteter må jeg gennemføre for at opnå yderligere progression?)

Effektiv feedback fra en lærer favner de tre aspekter ved kursistens læreproces; at fortælle kursisten om målet med læreprocessen (feed up), at give en tilbagemelding på aktuel præstation og forståelse (feedback) samt at fortælle kursisten om det næste skridt i læreprocessen (feed forward).

 

4. Feed up er retningsanvisende

At give kursisten et klart billede af målet med læreprocessen kan handle om, at du som lærer

forklarer kursisten selve læringsmålene for et fagligt modul, som de for eksempel står beskrevet i den lokale uddannelsesplan. Det kan også handle om, at du giver kursisten et klart billede af formålet med en konkret opgave eller øvelse i undervisningen på værkstedet eller i klasseværelset.

Uanset om der er tale om målet for et helt modul eller for dagens undervisningslektion, vil det hjælpe kursistens læring på vej at vide, hvor han eller hun er på vej hen. Du må med andre ord være retningsanvisende for kursisten i din undervisning og feedback. Det kan du være ved at spørge kursisten, om han/hun har et klart billede af formålet med en aktuel opgave? Om kursisten har et klart billede af, hvilke kriterier der gælder for en vellykket opgavebesvarelse? Desuden kan du være retningsanvisende ved at spørge til, om kursisten ved, hvad han/hun skal gå i gang med i opgaven, og hvor han/hun kan få hjælp til at løse opgaven i tråd med kriterierne for vellykket opgavebesvarelse?

Ved at tale med dine kursister om indhold, kriterier og formål med en opgave i undervisningen understøtter du kursisternes læring og selvregulering (Timperley m. fl. 2014).

 

5. Feedback er justerende

At give den enkelte kursist tilbagemelding på, hvordan han eller hun klarer sig lige nu i undervisningen, hjælper kursisten til at justere eget engagement og indsats i undervisningen. En tilbagemelding fra dig som lærer kan også virke opmuntrende og motiverende. Det sker, når du i din feedback hjælper kursisten til at få blik for, hvad der går rigtig godt sammenlignet med det, der eventuelt går mindre godt.

Ligeledes kan en feedback være en tilbagemelding på, hvordan kursisten klarer sig i forhold til de opstillede kriterier for vellykket opgavebesvarelse. fvu- og avu-undervisning spænder bredt mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser, og de fleste kursister vil have stof, opgaver eller øvelser, som engagerer dem mere end andre. Det er derfor vigtigt, at hjælpe kursisten til at få øje på de dele af faget, som han eller hun er god til. Ligeledes hjælper den gode feedback kursisten til at forstå, hvad der skal til for at blive dygtigere i de dele, han eller hun ikke er så dygtig til i øjeblikket.

I skriftlige opgaveafleveringer – i engelsk, dansk eller matematik - kan den gode feedback eksempelvis handle om, at du supplerer skriftlige rettelser med en mundtlig uddybning af opgavens styrker og svagheder; hvilke dele af fagstoffet har kursisten godt fat i, og hvilke dele skal der arbejdes yderligere med?

 

6. Feed forward peger fremad

At hjælpe kursisten til at forstå, hvad der er det næste logiske skridt i egen læreproces, er det, vi kan kalde feed forward. Du hjælper kursisten med at flytte sig fagligt ved at identificere, hvad kursisten bør fokusere på fremadrettet. At du som lærer følger en tilbagemelding på kursistens aktuelle præstation op med at identificere kursistens næste logiske skridt, hjælper kursisten til at blive dygtigere. Næste logiske skridt er den nye øvelse og det nye stof, du som lærer vurderer, at den enkelte kursist er i stand til aktuelt at udføre. Næste logiske skridt for den enkelte kursist er det, hvor han eller hun selv vurderer, at det tror jeg godt, jeg kan (udføre eller forstå). At have følelsen af at være i stand til at honorere både sine egne forventninger og lærerens vurdering skaber motivation og engagement hos kursisten.

 

7. Dialog om mestring og forståelse

I dialogen med den enkelte kursist om hans eller hendes læreproces (på baggrund af feedbackmodellens tre spørgsmål) vil du  berøre kursistens forståelse og mestring af opgaver i klasseværelse og værksted. Det vil sige, at du kan tale med kursisten om spørgsmål, der handler om:

  1. Forstår du den opgave, du skal løse eller besvare?
  2. Kender du processen for opgaveløsningen?
  3. Kan du styre processen for opgaveudførelsen?
  4. Føler du dig rustet til at gå ind i opgaven?
  5. Forstår du de kriterier, der gælder for vellykket opgavebesvarelse?

I en feedbacksamtale med kursisten vil du således typisk berøre forhold vedrørende hans/hendes opgaveforståelse, proceshåndtering i opgaveudførelse, selvmonitorering og selvregulering undervejs i processen samt motivation og selvtillid i tilgangen til en opgave. At tale med kursisten om

egen læring, trivsel og dannelse på skolen handler således ikke kun om selve opgaveløsningens faglige kvalitet, men også om kursistens oplevelse af blandt andet motivation, overblik og styring undervejs i læreprocessen.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Nanna Friche, Lektor, Ph.D., Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi.

Artiklen er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU) og har været igennem en reviewproces med en række undervisere på avu- og fvu-område.

 

Inspiration

Læs mere om inspiration i denne artikel: Motivation i voksenundervisning


Danmarks Evalueringsinstitut (2014). Voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC. København: EVA

Friche, N. (2010). Erhvervsskolers evalueringspraksis – intentioner bag, anvendelse og virkning af evaluering i erhvervsuddannelserne. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet.

Gardner, J. (red.) (2006). Assessment and Learning. London: Sage.

Hattie, J. & Timperley, H. (2007): The power of feedback. Review of Educational Research, 77 (1), 81-112.

Louw, A. & Pless, M. (2015): Øget overgang til eud efter avu - tværgående analyser af VUC skolers forsøgs- og udviklingsprojekter med erhvervstonet undervisning på avu, Aalborg Universitet: CEFU.

Timperley, H., Kaser, L. & Halbert, J. (2014): A framework for transforming learning in schools: Innovation and the spiral of inquiry. Centre for Strategic Education, Victoria.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.