Historien

Her kan du læse om historien for avu uddannelsen.

Oplysningsforbundene gennemførte i 1960 en lang række forberedelseskurser. I 1968 fik de deres eget kapitel i fritidsloven med mulighed for udbud af folkeskolens 9.-10. klassefag som enkeltfag for voksne.

Folketinget vedtog ”lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne” med virkning fra 1978. Amterne blev driftsherrer, de sørgede for, at området blev reguleret og finansieret.

Bindingerne til folkeskolens læseplaner og prøveformer blev med tiltagende styrke et kritikpunkt. Det førte til ”Lov om almen voksenuddannelse”, der trådte i kraft i 1989. Med avu-reformen fik voksne en lovfæstet ret til almen kompetencegivende uddannelse på niveau svarende til folkeskolen.

Med reformen i 2009 blev avu målrettet de unge voksne, der har forladt grundskolen med utilstrækkelige kundskaber, og de tosprogede uden tilstrækkelige danskkundskaber.

Reformen blev skabt i sammenhæng med regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skulle afslutte en ungdomsuddannelse.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.