Artikel

Sådan arbejder du med ordforrådsudvikling

Her får du en række gode råd og praktiske tips til undervisningen med fokus på ordforråd.

Et godt ordforråd er kernen i et godt sprog. Men hvordan lærer kursisterne nye ord? Hvilke ord skal vi fokusere på? Og hvordan bliver det nye ordforråd aktivt, så kursisterne ikke bare kender ordene, men rent faktisk kan bruge dem? 

 

Begynd forløb med hverdagssprog

Ny viden skal bygge på det vi allerede ved. Det gælder også sproglig viden og nyt ordforråd. Hvis vi har en idé om, hvad vi taler om, hvilken situation og kontekst sproget indgår i, har vi meget bedre mulighed for at lære det nye.

Begynd derfor faglige forløb med at knytte an til kursisternes forforståelse – og lad kursisterne selv bringe deres erfaringer og sprog i spil. Har du flersprogede kursister, så inddrag aktivt flere sprog. Jo bedre forforståelse, jo bedre læring. Læg op til samtale om det indhold I skal arbejde med, og sørg for at alle kursister deltager.

 

Fokus på det vigtige frem for det nye

Når kursisterne møder nye ord, fx når de arbejder med tekster, kan de måske tabe tråden og ikke få fat i indholdet, fordi de bruger kræfterne på de ord som er sjældne, og ikke de ord som er vigtige. Måske er det ord som ’imidlertid’ eller ’uforholdsmæssigt’ der tiltrækker kursisternes opmærksomhed. Måske smutter ord og udtryk som er vigtige for indholdsforståelsen under radaren, fordi de opleves kendte, eller bruges på nye måder – indstille, samstemmende eller komme ud på ét.

Du kan hjælpe forståelsen på vej ved at rette jeres fælles opmærksomhed mod de vigtige ord, både det nye fagsprog, men også måden at udtrykke sig fagligt på.

 

Gør det tydeligt hvordan sproget skal bruges

Overvej, hvordan dine kursister skal bruge sproget fagligt: Hvilke ord skal de bruge til at give udtryk for deres viden – og hvordan skal de gøre det? Skal de beskrive noget eller nogen? Skal de argumentere for eller imod noget? Skal de præsentere en proces eller et forløb?

Det er ikke nok at have en liste med vigtige ord. Ordene skal indgå i sammenhænge, og der er bestemte faglige måder at tale eller skrive fagligt på.

Gør det tydeligt for kursisterne hvordan man bygger at argument, en beskrivelse eller en præsentation op, og hvilke ord og udtryk der er gode i den sammenhæng.

Find sammen gode sætningsstartere og flere ord, som I allerede kender. Det nye ordforråd skal indgå i sammenhæng med kendte ord, og skal bruges i meningsfulde kontekster.

 

Kursisterne skal være aktive

Kursisterne skal møde det nye sprog. De skal forstå, hvad ord og udtryk betyder og hvordan de kan bruges. Og de skal bruge det nye ordforråd og gøre det til deres eget. Det kræver, at de er aktive. De skal selv arbejde med sproget og ordforrådet, de skal tale sammen og bruge ordene selv. Mange gange.

Det kræver, at de får ordet, og at du som underviser tilrettelægger aktiviteter, der kræver brug af det ordforråd, I har i fokus. Det er vigtigt, at du som underviser giver god tid til dette arbejde, og at I sammen er opmærksomme på, at det nye ordforråd kommer i spil, og at kursisterne kan øve sig på at bruge sproget på en faglig måde.

Hvis slutproduktet er en argumenterende tekst, skal kursisterne have lejlighed til at bruge sproget til at argumentere med – og have opgaver hvor det relevante sprog er i fokus. Det synes jeg ikke kan jo også udtrykkes med Min mening derimod er..  eller I modsætning hertil er det min klare opfattelse at…

 

Brug flere sprog aktivt og strategisk

Flersprogede kursister har flersproglige resurser at trække på i læringen, og de skal udnyttes strategisk. Det gælder i forforståelsesfasen, hvor kursisternes flersproglige viden og erfaringer skal bringes på banen.

Det gælder også undervejs i læringsprocessen, hvor du selvfølgelig kan bruge oversættelse som et værktøj i ordforrådsarbejdet, men også bevidst skal give tid til at tænke og tale på flere sprog.

Ordforråd tilegnes ved at man aktivt forholder sig til ordets betydning og brug – og flersprogede kursister kan med fordel tænke, tale og skrive på flere sprog i læringsprocessen. Det betyder, at du som underviser skal give tid til oversættelser, refleksioner (fx små timeouts på et minut eller to til at tænke og evt. notere) og til samtaler på eget sprog undervejs.

Alle kursister kan sagtens være med her: Det styrker ordforrådsudviklingen for alle kursister at forholde sig til ords betydning ved at forklare ord, og ved at overveje betydningsnuancer. Derfor styrker oversættelse også alle kursisters ordforrådsudvikling.

Kursister skal anerkendes med de identiteter og resurser de bringer ind i læringsrummet. For flersprogede kursister betyder det naturligvis at flersprogetheden skal inddrages bevidst som en resurse i læringen.

 

Konkrete idéer til ordforrådsarbejde

  • Brainstorm ud fra nøgleord eller kategorier i begyndelsen af forløbet. Gerne på flere sprog.
  • Synliggør ordforrådet i lokalet, så er det tilgængeligt for kursisterne i forløbet. Oversæt gerne til flere sprog.
  • Lav ordkort sammen med kursisterne. En kursist kan være sekretær, og skrive de ord og udtryk der er vigtige i forløbet, og evt. også de ord der dukker op i undervisningen undervejs.
  • Lad kursisterne kategorisere ord i forskellige sammenhænge – enten i kategorier de selv opdeler, eller som de får tildelt.
  • Brug kortene til quiz-og-byt (hvor kursisterne sammen i makkerpar forklarer ord, bytter kort, og finder en ny makker)
  • Lad kursisterne skrive forklaringer på hverdagssprog på andre kort – nu har I et vendespil eller en matche-opgave
  • Lad kursisterne trække og forklare kortene sammen. Eller lad gruppen gætte hvilket ord der forklares.
  • Læg kortene i en kuvert, og brug dem senere til repetition. Måske kan en gruppe, der hurtigt er færdig med en opgave, arbejde med sidste uges kuvert?
  • Giv et minuts tænketid og to minutters taletid med sidemand inden kursisterne skal svare på en spørgsmål

For flere konkrete idéer til sprogudviklende undervisning kan du se Thise, H. & Vilien, K. (2019) Broen til fagsproget. 32 idéer til at styrke sproget i alle fag. København. Samfundslitteratur.

 

Kreditering

Helene Thise, lektor, Københavns Professionshøjskole - 2019

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.