Redskab
Demokrati og medbestemmelse i børnehøjde
Hvordan understøtter man børn i dagtilbud i at opleve, at de er en del af et større fællesskab? Det giver denne inspirationspakke både viden om, inspiration og konkrete redskaber til.
Demokratisk dannelse starter tidligt i barndommen. Der er derfor gode grunde til at arbejde med demokrati og medbestemmelse allerede i dagtilbud. Når I som pædagogisk personale i både daginstitutioner og dagplejen arbejder målrettet med at inddrage børne- og forældreperspektiver, støtter I børnene i at opleve medbestemmelse, udvikle selvstændighed og forståelse for fællesskab og demokrati.
Materialerne er udviklet under satspuljeinitiativet til forebyggelse af radikalisering og social kontrol af VUDA (Via University College, UCC, Dansk Flygtningehjælp og Als Research) for Styrelsen for Kvalitet og Undervisning. Der er under samme satspuljeinitiativ også udviklet en inspirationsmaterialepakke til fagprofessionelle i både grundskole- og på fritidsområdet, til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.