Forskning og viden
Inspirationsmateriale om alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling handler om den stadige udvidelse af børns erfaringsverden og deltagelsesmuligheder.
Her er samlet en række materialer, der kan inspirere og kvalificere jeres arbejde med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling.
Hæftet 'Kort om alsidig personlig udvikling' samler blandt andet viden og spændende eksempler, som kan understøtte jeres pædagogiske praksis. Dialogkortene og modulet kan bruges direkte på et personalemøde. I modulet finder I et færdigt oplæg i powerpoint og spørgsmål, der kan drøftes i personalegruppen. Vil I dykke ned i forskningen, kan I læse vidensopsamlingen.
Find materialer til jeres arbejde med alsidig personlig udvikling nedenfor.
Materialer
Viden og inspiration til at arbejde med læreplanstemaet.
Opsamling af forskning om børns alsidige personlige udvikling i dagtilbud publiceret fra 2007-2017.
Modulet indeholder oplæg med udvalgte videnspointer fra 'Kort om alsidig personlig udvikling' samt øvelser med drøftelser, hvor I reflekterer over egen praksis.
Spørgsmål, I kan reflektere over, når I vil sætte fokus på børnenes alsidige udvikling.
Bag om
Materialerne er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Undervisningsministeriet i perioden 2018-2020 i forbindelse med realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan.
Ønsker I et mindre antal trykte eksemplarer af materialet, kan I bestille det gratis hos Rosendahls Boghandel. I betaler selv for pakning og fragt.