Konferencer og møder
Konference om dagtilbud af høj kvalitet
Kom til vores årlige konference om dagtilbud af høj kvalitet den 8. november. I år er temaet ”Styrket tilsyn som en vej til kvalitetsudvikling”, og du kan tilmelde dig med enten fysisk eller virtuel deltagelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer konsulenter, chefer, ledere og pædagogisk personale på dagtilbudsområdet til vores årlige landsdækkende konference om, hvordan vi gør høj kvalitet i dagtilbud til virkelighed. Konferencen afholdes tirsdag den 8. november 2022 i Odense.
Årets tema: Styrket tilsyn som en vej til kvalitetsudvikling
Hvordan organiseres og gennemføres et udviklingsorienteret tilsyn, der både kan virke understøttende for den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbud og samtidig sikre, at praksis lever op til lovgivningens rammer?
Få inspiration til udviklingen af jeres tilsyn med dagtilbud, fx om samspillet mellem tillid og kontrol, om brug af observationer og anden data til opfølgningen på tilsynet.
Tid og sted
Konferencen afholdes tirsdag den 8. november 2022 kl. 9.00-15.30 i ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Fysisk eller virtuel deltagelse
Vi afholder konferencen i et hybridformat, så du kan deltage enten fysisk eller virtuelt. Programmet består af plenumoplæg, som også livestreames fra salen til de virtuelle deltagere, og af en række temamøder for de fysiske deltagere samt forhåndsoptagede oplæg for de virtuelle deltagere.
Læs nærmere om oplæggende i programmet, som findes øverst på siden.
Det er gratis at deltage. Der er plads til 300 fysiske og 500 virtuelle deltagere.
Sådan tilmelder du dig
Konference med fysisk deltagelse: Tilmeldingsfrist 3. november 2022
Tilmeld dig konferencen med fysisk fremmøde via dette link (conferencemanager.dk)
Konference med virtuel deltagelse: Tilmeldingsfrist 1. november 2022
Tilmeld dig konferencen med virtuelt fremmøde via dette link (conferencemanager.dk)
Kontakt: Lene Pedersen
Direkte tlf.: 30 71 65 58
E-mail: lene.pedersen@stukuvm.dk