Konferencer og møder

Møde i Netværk for digitale teknologier i dagtilbud

Kom med på netværksmøde den 23. marts 2023 kl. 9.30–13.30, hvor Netværk for digitale teknologier i dagtilbud besøger Gladsaxe Kommune.

På forårets netværksmøde, som afholdes i Gladsaxe Kommune, vil der blive rig mulighed for at lytte, spørge og lade sig inspirere af Gladsaxes erfaringer med at bruge digitale teknologier i dagtilbud.

 

unpublished

Program for dagen


09:30-10:00
Kaffe og tjek ind

10:00-10:10
Velkommen ved STUK og Knud Skov, udviklingskonsulent i Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.

10:10-11:00
Besøg i Børnehuset Poplen
Børnehuset Poplen har gennem en årrække arbejdet med inddragelse af digitale teknologier i læringsmiljøet. Digitale teknologier anvendes i Poplen både i børne- og i voksenhøjde, understøttet af ledelse og forvaltning. Vi får på vores besøg et indblik i hvordan.
Vi går i samlet flok til Poplen, som ligger 400 meter/9 minutters gang fra Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.

11:00-12:00
Oplæg om arbejdet med digitale teknologier i børnehøjde ved konsulenter og områdeledere i Gladsaxe kommune
Medarbejdere fra Gladsaxe Kommune fortæller om deres brug af digitale teknologier i dagtilbud, herunder det, de har gjort, det, de gør og det, de planlægger at gøre fremover. De vil også præsentere de udfordringer, de møder og det, de er kommet i mål med.

12:00-12:30
Frokost

12:30-13:15
Dialog, erfaringsudveksling og fælles refleksion ved STUK
Proces omkring oplæg af Gladsaxe Kommune med drøftelser i mindre grupper og opsamling i plenum. Vi sætter fokus på, hvordan dagens oplæg og besøg i praksis taler ind i jeres praksis, og hvordan I kan arbejde videre med det som inspiration.

13.15-13.30
Tak for i dag ved STUK
Vi drøfter indhold på efterårets netværksmøde torsdag den 23. november 2023 og runder dagen af sammen.

13:30-
Coffee n’talk
Kaffe og mulighed for at netværke og have dialog for dem, der har lyst.


 

Tid og sted

Netværksmødet foregår den 23. marts 2023 kl. 9.30-13.30 i Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, Værebrovej 156, indgang C, 2880 Bagsværd.

 

Pris

Det er gratis at deltage i mødet.

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via dette link (conferencemanager.dk). Bemærk fristen for tilmelding er onsdag den 8. marts 2023.

Når du tilmelder dig mødet, bliver du automatisk tilmeldt netværket.

Siden er opdateret 14. april 2023 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.