Konferencer og møder
Workshops om sprogvurderingsmateriale
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder workshops i september 2021 for pædagogisk personale om sprogvurderingsmaterialet til toårige børn ’Sprogvurdering 2 år’.
Workshopperne finder sted den 7., 9. og 14. september 2021 i henholdsvis Aarhus, København, og Odense.
Workshopperne er målrettet dig, der er pædagogisk personale i dagtilbud, og som skal anvende ’Sprogvurdering 2 år’. Workshoppen har til formål at introducere sprogvurderingsmaterialet for deltagerne, samt at give deltagerne praksisnær erfaring med at anvende materialet. På workshoppen veksles der mellem oplæg, drøftelser og konkrete øvelser.
Workshoppen vil ikke introducere til en it-understøttelse af materialet.
Det koster 250 kroner at deltage. Der er plads til 50 deltagere på hver workshop. Ved for få tilmeldte vil workshoppen blive aflyst, og deltagerne vil blive tilbudt plads på en af de andre workshops.
Tilmelding og program
Tilmeldingsfristen er overstået
- Aarhus: Scandic Aarhus City den 7.september 2021
- København: Scandic Sluseholmen den 9. september 2021
- Odense: Scandic Odense den 14. september 2021
Om Sprogvurdering 2 år
Hvis der er formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, skal kommunen gennemføre en sprogvurdering af barnet, når det er omkring tre år.
Med en lovændring i dagtilbudsloven i 2017 blev det besluttet, at kommunerne kan fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til to-årsalderen for at styrke den tidlige indsats. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor udviklet et materiale til sprogvurdering af toårige børn kaldet ’Sprogvurdering 2 år’.
’Sprogvurdering 2 år’ blev frigivet den 16. september 2019 med henblik på, at private it-leverandører kan udvikle en it-understøttelse af materialet. Kommunerne kan derefter købe en it-understøttelse af materialet på kommercielle vilkår. Børne- og Undervisningsministeriet udvikler en it-understøttelse af ministeriets sprogvurderingsværktøjer, som forventes lanceret i august 2021.
Læs mere om Sprogvurdering 2 år
Læs mere om Sprogvurdering og sprogstimulering
Læs mere om ministeriets it-understøttelse
Kontakt
Inge-Line Olesen
40 23 60 75
E-mail: inge-line.olesen@stukuvm.dk