Kompetenceudvikling

Fagligt netværk

Netværket henvender sig til dig, der ønsker mere viden om arbejdet med inddragelse af børns perspektiver i det pædagogiske tilsyn med dagtilbud.

Vil I vide mere om inddragelse af børns perspektiver i det pædagogiske tilsyn? Så bliv en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets netværk.

Netværket er fuldt booket og lukket for tilmelding

Hold øje med arrangementer på emu.dk

Der er mulighed for at deltage i fire netværksmøder i 2024, som Tilsynsrejseholdet er værter for. Mellem møderne vil du arbejde med mindre prøvehandlinger, som du selv definerer med sparring fra netværket og Tilsynsrejseholdet. Det betyder, at dine prøvehandlinger tilrettelægges med udgangspunkt i dine ønsker og behov og med hensyn til dine kommunale vilkår og organisering.

Netværket har en særlig opmærksomhed på at forstå børns udsathedspositioner gennem systematisk og etisk velovervejet inddragelse af perspektiver fra forskellige grupper af børn i både dataindsamling, analyse og opfølgning.

 

Målgruppe

Netværket er målrettet udviklings- og pædagogiske konsulenter, tilsynsførende, dagtilbudsledere, dagplejepædagoger samt andre relevante ressourcepersoner med ansvar for at gennemførekommunens pædagogiske tilsyn med dagtilbud.

 

Indhold for møderne i 2024

Vi skal gennem inddragelse af forskningsbaseret viden, kommunale praksiserfaringer og viden om de lovgivningsmæssige rammer drøfte, hvordan børns perspektiver kan inddrages i det pædagogiske tilsyn.

På møderne vil der være fokus på:

  • Børnesyn og hvorfor børns perspektiver er vigtige: lovgivning, viden og lovende praksis
  • Metode til indsamling af data om børns perspektiver i tilsynet
  • Analyse og vurdering af data om børns perspektiver på kvalitet i dagtilbud som en del af tilsynets vurdering af kvalitet
  • Opfølgning og formidling på baggrund af indsamlet data om børns perspektiver på deres hverdagsliv i dagtilbud

Vi vil i drøftelserne dele erfaringer om, hvad der lykkes, hvad der udfordrer og hvad vi opdager af behov i arbejdet med at integrere børneperspektiverne i tilsynet.

På alle netværksmøder inviteres relevante videnspersoner fx én forsker eller én fra praksis til at dele ny og væsentlig viden.

 

I netværket får du derfor mulighed for både at få sparring og kvalificering på egne konkrete kommunale erfaringer og eksempler på inddragelse af børns perspektiver i tilsynet og høre om andre kommuners tilgange.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.