Aktivitet
Målgrupper og Købmandskab - JYSK
Om segmentering og målgrupper på B2C-markedet (konsumentmarkedet) og på B2B-markedet.
Eksemplerne skal ikke ses som enkeltstående caseeksamenopgaver, men som inspiration til at arbejde med JYSK i undervisningen.
Eksempel 1: Segmentering og målgruppevalg på B2C-markedet
JYSK skal som alle virksomheder hele tiden have sin målgruppe i centrum for alle aktiviteter. Derfor er det vigtigt at kende denne målgruppe.
- Redegør for segmentering – hvordan er processen, hvilke kriterier segmenteres der efter, og hvordan vælges målgruppen?
- Vis hvordan JYSK kan segmentere på konsumentmarkedet. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at udvælge segmenteringskriterier og begrunde dine valg. Lav en beskrivelse af målgruppen for JYSK.
Eksempel 2: Salg til B2B-kunderne
Mange virksomheder er opmærksomme på, at de sociale medier er en del af forbrugernes hverdag. Det betyder, at der kan være gode muligheder for at påvirke forbrugerne gennem de mange kanaler.
JYSK har en afdeling på hovedkontoret i Brabrand, der primært handler med B2B-kunder. Der kan være tale om både virksomheder og forskellige typer af institutioner, der efterspørger JYSK-varer.
- Fortæl hvad der forstås ved B2B-markedet og hvilke kendetegn, der er på dette marked.
- Redegør for de kunder, som JYSK har på B2B-markedet og hvilke delmarkeder JYSK handler på, når de sælger produkter til disse kunder.
- Fortæl hvordan købsadfærden kan tænkes at være, når f.eks. en hotel-kæde henvender sig til JYSK B2B på hovedkontoret i Brabrand.
Eksempel 3: Faktorer i omverden
Eleven skal kunne redegøre for de faktorer, der har indflydelse på virksomhedens udvikling og markedsføring. Herunder skal der redegøres for konkurrenceforhold, og eleven skal udpege konkurrenter og vurdere dem i forhold til virksomheden.
JYSK er som alle virksomheder afhængig af mange forskellige faktorer i omverdenen.
- Fortæl om de faktorer, som du mener har betydning for JYSK. Du skal anvende en relevant model i din besvarelse.
- Økonomiske kriser kan gøre mange danskere mere prisbevidste, når de handler. Fortæl hvordan det kan påvirke JYSK.
Eksempel 4: Konkurrencesituationen
JYSK er en stor og succesfuld virksomhed. Alligevel er det vigtigt at have fokus på konkurrenterne.
- Fortæl hvordan der skelnes mellem snæver og bred konkurrence. Fortæl også om de forskellige konkurrenceformer, som findes.
- Fortæl om du mener, at JYSK sammen med Idémøbler og ILVA er markedsleder på det danske marked for salg af møbler. Du skal også forklare, hvad en markedsleder er og hvilke andre markedspositioner, der findes.
- Lav en model hvor du viser, hvilke konkurrenter JYSK har.
Eksempel 5: Markedsanalyse
Mange detaileksperter udtaler, at det er vigtigt for danske forbrugere, at de oplever en god betjening i de fysiske butikker. Derfor er det nødvendigt at have fokus på forbrugernes oplevelser i JYSKs butikker.
- Fortæl hvad en markedsanalyse er, hvordan den laves og hvilke forskellige typer, der findes.
- JYSK vil lave en undersøgelse, der kan vise, hvordan deres politikker for Den Gode Sælger (se faktatekst Målgrupper og købmandskab) opleves af forbrugerne.
- Fortæl hvordan den undersøgelse kan laves.
- Hvordan kan spørgsmålene til forbrugerne formuleres?
- Hvad kan resultaterne af markedsanalysen bruges til?
Ressourcer
Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
Mission og værdier (engelsk)
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.