Arrangementer

Webinar om kortlægning af indsatsen over for ordblinde og elever med læsevanskeligheder på eud

STUK inviterer alle udbydere af erhvervsuddannelser til webinar om kortlægning af indsatser over for ordblinde og elever med læsevanskeligheder på eud tirsdag d. 29. august kl. 14:00-15:00 2023

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 22. august 2023.

STUK har fået lavet en kortlægning af indsatsen over for ordblinde og svage læsere på eud som en del af ordblindepakke III.

Kortlægningen viser bl.a., hvordan vejlederne afdækker og kategoriserer læsevanskeligheder, hvilken støtte og vejledning skolerne tilbyder, samt hvordan vejlederne oplever samarbejdet med lærerne om eleverne.
Desuden peger kortlægningen på forbedringspotentialer til elever med læsevanskeligheder. Læs kortlægningen på emu.dk.

Formålet med webinaret er

  • at præsentere kortlægningens resultater
  • at præsentere et udpluk af emu’s materialer og funktioner inden for området, som fx vil kunne understøtte kortlægningens forslag til forbedring
  • at gennemgå reglerne for specialpædagogisk støtte (SPS) og søgning heraf

Deltagerne er velkomne til at stille spørgsmål til kortlægningen, reglerne for SPS, input til emu’en eller andet relevant forud for webinaret. Det gøres via tilmeldingslinket eller ved at sende en mail til Natasha Strøm Rasmussen på mail Natasha.Strom.Rasmussen@stukuvm.dk. Frist for spørgsmål og input er tirsdag d. 22. august 2023. På webinaret vil STUK forsøge at besvare og drøfte indkomne spørgsmål og kommentarer.

Tilmelding til webinaret her. Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 22. august 2023

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.