Artikel

Den empirisk-induktive metode vs. den hypotetisk-deduktive metode

Her sammenlignes den empirisk-induktive metode med den hypotetisk-deduktive metode.

Valget af metode afhænger af, hvad man vil undersøge og den tilgængelige viden, der er til rådighed. 

 

Sammenligning

Her præsenteres hvordan metoderne adskiller sig fra hinanden. 
 

Metodens udgangspunkt - Hvor starter man?
  • Den empirisk-induktive metode: Starter med observationer og bevæger sig mod generelle konklusioner.
     
  • Den hypotetisk-deduktive metode: Starter med en hypotese og tester denne gennem eksperimenter.
     
Processen:
  • Den empirisk-Induktiv metode: Samler data uden en forudfattet idé og skaber teorier baseret på mønstre i data.

  • Den hypotetisk-deduktiv metode: Formulerer en hypotese først og bruger data til at bekræfte eller afkræfte hypotesen.
     

Begge metoder er vitale for videnskabelig forskning:
  • Den empirisk-induktive metode: Er nyttig, når man udforsker ukendte områder og søger at finde mønstre og sammenhænge.

  • Den hypotetisk-deduktive metode: Er effektiv, når man vil teste specifikke teorier og forudsigelser.

 

Fejlslutninger:

Begge metoder har deres styrker og svagheder, og fejlslutninger kan opstå, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler for at sikre grundighed og omhyggelighed i sine undersøgelser. Det er derfor vigtigt, at man kombinerer omhyggelig dataindsamling med robust hypoteseafprøvning og er bevidste om potentielle fejlkilder.

  • Den empirisk-induktiv metode:
    • Mulig fejlslutning: Risikere at overse skjulte variable / drage en generel sammenhæng uden at kontrollere for andre variable. 
    • Konsekvens: Generaliseringer, der måske ikke gælder under alle omstændigheder.
       
  • Den hypotetisk-deduktiv metode: 
    • Mulig fejlslutning: At basere en konklusion på utilstrækkelige eller for specifikke data (hypotesen bliver ikke testet bedt nok) og dermed generalisere uden tilstrækkelig testning af forskellige betingelser.
    • Konsekvens: Accept af en hypotese, der måske ikke holder i alle situationer eller under forskellige forhold.

Eksempler: Risiko for fejlslutninger

Den empirisk-induktive metode

Eksempel: Sundhedsundersøgelse af kostvaner.

En forsker observerer, at en gruppe mennesker, der spiser meget frugt og grøntsager, generelt har færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme. På baggrund af disse observationer konkluderer forskeren, at det er indtaget af frugt og grøntsager, der reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

  • Mulig fejlslutning:
    Fejlen kan opstå, hvis forskeren ikke har taget højde for andre faktorer, der også kan påvirke risikoen for hjerte-kar-sygdomme, såsom fysisk aktivitet, rygning, genetiske faktorer, eller socioøkonomisk status.

    Det kan være, at de personer, der spiser meget frugt og grøntsager, på grund af andre grundvilkår har en sundere livsstil generelt. Uden kontrol af disse andre faktorer kan forskerens konklusion være fejlagtig.

Den hypotetisk-deduktive metode

Eksempel: Hypotese om antibiotika-resistens

En forsker formulerer hypotesen: "Et bestemt antibiotikum (A) vil være effektivt mod bakteriestamme X, fordi lignende antibiotika har vist sig effektive mod lignende bakteriestammer." Forskeren udfører eksperimenter, hvor bakteriestamme X udsættes for antibiotikum A og observerer, at bakterierne dør.
Forskeren konkluderer, at antibiotikum A er effektivt mod bakteriestamme X.

  • Mulig fejlslutning: Fejlen kan opstå, hvis forskeren ikke har testet et stort nok antal bakteriestammer eller under forskellige betingelser. Hvis eksperimenterne kun blev udført under meget specifikke forhold (f.eks. en bestemt temperatur eller pH-værdi), og resultatet blev generaliseret til alle forhold, kan konklusionen være fejlagtig.

    Der kan også være en risiko for, at bakterierne udvikler resistens over tid, hvilket ikke blev observeret i de indledende eksperimenter. Desuden kan der være variabler som forskeren ikke har taget højde for, der kan påvirke resultaterne, som f.eks. tilstedeværelsen af andre mikroorganismer.

I undervisningen i biologi, fysik, kemi og naturfag handler det derfor om, at man vælger undersøgelsesmetode ud fra et fagligt perspektiv i forhold til formål og det vidensgrundlag der ligger til grund for undersøgelsen i undervisningen.

Det handler også om, at vælge undersøgelsesmetode i forhold til den didaktiske og pædagogiske tilgang, man som underviser vil anvende og praktisere i den aktuelle undervisningssituation.

Fordele og ulemper i forhold til de to metoder i et didaktisk pædagogisk perspektiv, kan eksemplificeres og perspektiveres i forhold til 5-modellen / IBSE-metoden (Inquiry-Based Science Education). Der er findes flere modeller, der med variationer beskriver denne arbejdsmetode i undervisningen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.