Aktivitet
Arbejdsforhold - Dansk Supermarked Group
Eksempler på emner, der inddrager fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
I Dansk Supermarked ved man, at en af nøglerne til succes er gode medarbejdere; såvel på hovedkontoret som i butikkerne.
Forslag til emner til caseeksamen
Eksempel 1. Novelleanalyse
Du er ansat som elev hos Carls jr. Sammen med dine kollegaer diskuterer I jeres arbejdsforhold. Du fortæller om novellen ”Bang” af Jesper Wung-Sung. Novellen handler om en ung drengs mange forskellige oplevelser på en fastfood-restaurant samt hans ulykkelige kærlighed. Du læste novellen på grundforløbet. Du kan dog ikke helt huske, hvad novellen handler om. Da du kommer hjem, beslutter du dig for at læse novellen og analysere den, så du kan fortælle dine arbejdskollegaer, hvad den handler om.
Til eksamen skal du
- præsentere din analyse af novellen.
- Herunder skal du fortælle om hovedpersonens udvikling igennem novellen samt forklare, om berettermodellen kan anvendes til at forstå novellen.
- Du skal i din analyse desuden komme ind på novellens tema og budskab.
Eksempel 2. Brochure
Du er næsten færdig med din elevperiode i Netto. Butikschefen synes, at du har gjort det rigtig godt, og beder dig derfor om at udarbejde en brochure, som kan bruges som hjælp til at introducere nye elever til butikken. Brochuren skal bl.a. indeholde information om, hvilke arbejdsopgaver man skal forvente at have som elev i Netto samt tips til, hvordan man kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Til eksamen skal du
- præsentere din brochure
- redegøre for AIDA modellen, layout, virkemidler samt indholdet i din brochure.
- Du skal desuden overveje, hvad der for dig er vigtigt, for at have et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
Eksempel 3: Artikel til den nye elevavis
Dansk Supermarked Group overvejer at starte en ny elevavis i elektronisk form, som skal kunne læses fra tablets og smartphones. Målgruppen er alle elever i Dansk Supermarked Group koncernen. Du er blevet bedt om at komme med et udkast til en artikel omkring fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Til eksamen skal du
- præsentere indholdet i din artikel samt overvejelserne bag.
- Du skal redegøre for sproget, layout, skrivemodel og kommunikationsmodellen i forhold til målgruppen
Ressourcer
Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
Jobtyper Oversigt over job- og karrieremuligheder i Salling Group
En god start Om at være ny i koncernen
Hverdag og fest Om hvad Salling Group gør for medarbejderne
Sallinggroupelev Om at være elev i føtex, Bilka, NETTO og Salling
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.