Aktivitet
Historie og organisation - Sanistål
Eleverne kan forberede et foredag, skrive artikel eller udarbejde en tekstanalyse.
Saniståls historie kan føres tilbage til 1853, hvor A. Schjøth starter sin forretning i Vejle, og i 1865, hvor L. S. Lange begynder at sælge støbegods i Aalborg. Dog skal vi helt frem til 1972 før Sanistål, som vi kender det i dag, bliver etableret. Det sker på baggrund af en fusion mellem Lange og Unmack A/S; et firma, der har sine rødder i jern- og støbegodsbranchen.
Gennem 1970erne og 1980erne opkøbte Sanistål virksomheder indenfor branchen og i 1991 bliver Sanistål en koncern – en milepæl for virksomheden.
Eksempel 1: Foredrag for nye elever
Du er færdig med din elevperiode hos Sanistål. Du har klaret det meget flot, derfor har du fået til opgave at holde et foredrag for de nye elever. Dit foredrag skal omhandle: karrieremulighederne i Sanistål, de mange forskellige muligheder inden for Sanistål eller uddannelsesforløbet hos Sanistål.
Til eksamen skal du:
- Redegøre for målgruppe og mål
- Holde foredraget
- Fremlægge dine overvejelser omkring virkemidler, appelformer og hensigt.
Eksempel 2: Virksomhedsportræt
Efter din elevtid bliver du kontaktet af din gamle handelsskoleskole om du kunne være interesseret i at skrive en artikel til skolebladet. Artiklen skal handle om Sanistål og din elevtid.
Til eksamen skal du:
- Præsentere din artikel.
- Redegøre for dit valg af sprog, indhold og fremstillingsform i forhold til målgruppen.
- Overvej desuden, hvilke virkemidler du bruger for at gøre portrættet interessant.
Eksempel 3: Artikelanalyse
Du er næsten færdig med dit andet grundforløb. En dag sidder du og læser avis. Du læser en artikel der omtaler Sanistål i positive vendinger. Artiklen sætter mange tanker i gang omkring den kommende tid, hvor du skal ud og finde en praktikplads.
Til eksamen skal du:
- præsentere din analyse af artiklen.
- redegøre for artiklens formål og budskab.
- Inddrage kommunikationsmodellen samt fortælle hvilke medier du normalt bruger til at orientere dig om nyheder.
Ressourcer
Det anbefales, at lærerne selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
Fakta om Sanistål Saniståls hjemmeside, herunder historie, profil og organisationsdiagram
Sanistål som arbejdsplads - Saniståls hjemmeside
Redegørelse for mangfoldighed i ledelsen Saniståls hjemmeside
Uddannelsesplan Økonomi - eksempel fra 2015
Uddannelsesplan Indkøb - eksempel fra 2015
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.