Hovedforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen

Rapporten giver en indledende status for de overordnede mål og indsatsområder, hvor reformen ønsker at skabe en forandring, og den udgør således et sammenligningsgrundlag for den senere vurdering af, om reformen lykkes med at skabe de resultater, som parterne bag den politiske aftale har ønsket.

Formål

Hensigten med rapporten er at skabe et sammenligningsgrundlag, som den senere udvikling kan holdes op imod. Implementeringen og virkninger af reformen behandles dermed ikke i denne rapport, men først i senere udgivelser.

Hovedpointer

• I årene op til reformen var 34 procent af eleverne, der havde fuldført et grundforløb, ikke i gang med et hovedforløb mindst et år efter afsluttet grundforløb. 
• Undersøgelsen viser samtidig, at antallet af praktikpladssøgende elever er steget i perioden 2010-2014, samtidig med at antallet af elever i skolepraktik næsten er tredoblet. Dette indikerer, at en af de væsentligste udfordringer, som reformen skal tackle i forhold til hovedforløbene, handler om overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. 
• Undersøgelsen viser, at eleverne i årene op til reformen på tværs af områder og alder føler sig godt tilpas på hovedforløbene. Over 90 % af eleverne er således helt eller lidt enige i, at de kommer godt ud af det med deres kammerater, og der er få, som oplever at føle sig udenfor. 
• Undersøgelsen viser, at lærere og ledere allerede inden reformen betragter eleverne på hovedforløbet som fagligt stærkere og mere motiverede end eleverne på grundforløbet.
• Koblingen mellem skolernes undervisning og elevers læring i praktikken er et område, der umiddelbart ser ud til at kunne styrkes i uddannelserne. Selvom lærerne angiver at have fokus på området, giver eleverne udtryk for, at dialogen omkring deres læring mellem skole og praktik kan forbedres for at skabe et mere sammenhængende og gensidigt kvalificerende uddannelsesforløb.

Find rapporten

Find rapporten på vive.dk

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af KORA i 2016.

Baselinemålingen bygger på surveydata og casestudier, kombineret med registerdata fra Danmarks Statistik.