Forskning og viden
DCUM undersøger mobning og fællesskaber på eud
I denne undersøgelse har DCUM blandt andet søgt svar på følgende spørgsmål: Hvordan forstår eleverne mobning? Hvad skal skolerne være særligt opmærksomme på, når de forebygger og håndterer mobning?
Undersøgelsen viser, at strukturen på erhvervsuddannelserne sætter nogle særlige rammer for fællesskabet og relationerne mellem eleverne. En struktur, der kræver andre forudsætninger for at kunne arbejde systematisk med at forebygge og håndtere mobning end på andre uddannelsessteder eller i grundskolen. Undersøgelsen peger særligt på vigtigheden af at arbejde med at italesætte grænser, sprogets betydning for fællesskabet og at arbejde med mobning som et fælles ansvar på erhvervsuddannelserne.
Anbefalinger til erhvervsuddannelser
- Lav og tydeliggør fælles grænser og værdier i forhold til adfærd.
- Opbyg relationskompetencer hos fag-lærerene.
- Synliggør støttemiljø og indsatser i forhold til det psykiske undervisningsmiljø.
Hele undersøgelsen
Find 'Fællesskaber og mobning på EUD - set fra et elevperspektiv' på dcum.dk