Uddannelsesvalget for elever med ikke-vestlig baggrund

Formål

EVA igangsatte i 2016 undersøgelsen ’Unges veje mod ungdomsuddannelse’, der følger en årgang af unge, fra de går i 8. klasse og fire år frem. Denne rapport er én i en række af udgivelser, der belyser forskellige aspekter knyttet til unges uddannelsesvalg og overgang til ungdomsuddannelse. Rapporten har fokus på unge med ikke-vestlig baggrund og giver en forståelse af de unges syn på uddannelsesvalget og de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i valgprocessen.

Hovedpointer

• En større andel af unge med ikke-vestlig baggrund (79 pct.) end unge med dansk baggrund (46 pct.) svarer, at de vil tage en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. De unge med dansk baggrund planlægger i højere grad at tage på efterskole eller i 10. klasse sammenlignet med unge med ikke-vestlig baggrund.
• 39 pct. af de unge med ikke vestlig-baggrund svarer, at forældre i høj grad har betydning for uddannelsesvalget, mod 24 pct. blandt unge med dansk baggrund.
• Ca. 3 ud af 4 unge med ikke-vestlig baggrund oplever, at samtaler med deres lærer og UU-vejleder i nogen eller høj grad har hjulpet dem i deres overvejelser om uddannelsesvalg. Det samme gør sig gældende for 52-57 pct. af unge med dansk baggrund.
• I forhold til hvilken type af hjælp, de unge efterspørger, svarer 24 pct. af de unge med ikke-vestlig baggrund, at de 'i høj grad' har behov for hjælp til at finde ud af, hvad de er gode til og hvad, de interesser sig for. Den tilsvarende andel blandt de unge med dansk baggrund er 14 pct. Samtidig svarer 31 pct. af de unge med ikke-vestlig baggrund og 25 pct. af de unge med dansk baggrund, at de 'i høj grad har behov for mere viden om forskellige uddannelser.
• Blandt de unge med ikke-vestlig baggrund er der en markant større andel (43 pct.), der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse end blandt unge med dansk baggrund (20 pct.).

Find rapporten på eva.dk

Perspektivering

Ifølge OECD’s PISA-undersøgelse fra 2015 er der forholdsvis store forskelle på det faglige niveau i grundskolen for henholdsvis elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen viser, at forhold som køn, sprog talt i hjemmet, forskelle med hensyn til skolefaktorer (eksempelvis elevsammensætning og skolens placering) og socioøkonomisk baggrund kun kan forklare 50-58 % af de faglige forskelle mellem eleverne. Desuden har EVA vist, at markant flere unge med ikke-vestlig baggrund bliver vurderet ikke-uddannelsesparate set i forhold til unge med dansk baggrund, og at skole-hjem-samarbejdet kan have nogle særlige, kulturelle udfordringer for unge med ikke-vestlig baggrund. Aktuel forskning på området viser i forlængelse heraf, at der er forskel på unges valgproces, afhængigt af om deres forældre er født i Danmark eller udlandet. Generelt har unge med udenlandsk baggrund mindre kendskab til ungdomsuddannelserne end unge med forældre, der er født i Danmark. Unge, hvis forældre er født i et andet land end Danmark, oplever desuden i langt højere grad end unge med dansk baggrund, at forældrenes forventninger har betydning for deres uddannelsesvalg. På baggrund af den eksisterende viden stiller EVA i sin rapport skarpt på unge med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen frembringer bl.a. ny viden om, at en markant større andel af unge med ikke-vestlig baggrund svarer, at de vil tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse end unge med dansk baggrund. Alligevel er der betydeligt flere unge med ikke-vestlig baggrund, som ikke vurderes uddannelsesparate. Samtidig understøttes tidligere konklusioner om, at for unge med ikke-vestlig baggrund har forældre større betydning for uddannelsesvalget end for unge med dansk baggrund.

Læs mere om EVA’s serie ’Unges veje mod ungdomsuddannelse’ på eva.dk.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i 2018.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af 8. klasser, gennemført i marts-maj 2017, med besvarelser fra 5.397 unge. Dertil er der i november og december 2017 gennemført kvalitative interviews blandt unge, som var i gang med første halvår af 9. klasse, og endnu ikke havde modtaget deres endelige uddannelsesparathedsvurdering.

Det kvalitative materiale bidrager med beskrivelser af fire cases om unge med ikke-vestlig baggrund og deres overvejelser om uddannelsesvalget.