Konferencer og møder
Invitation til webinar om brug af aktiviteter, kontaktpersoner og mærker i Lærepladsen.dk
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for IT og læring (STIL) inviterer ansatte på erhvervsskoler og i de faglige udvalg, som beskæftiger sig med lærepladsopsøgende arbejde, til et webinar.
Fra den 8. juni kan medarbejdere på skoler og i faglige udvalg dokumentere det lærepladsopsøgende arbejde i lærepladsen.dk. Fra denne dato vil data ikke længere blive overført fra Praktik+ til Lærepladsen.dk.
Formålet med webinaret er at informere om de nye muligheder i Lærepladsen.dk, der sker i forbindelse med lukningen af Praktik+. Målgruppen for webinaret er ansatte på erhvervsskolerne og i de faglige udvalg, der beskæftiger sig med lærepladsopsøgende arbejde.
På dette webinar introduceres følgende nye muligheder i Lærepladsen.dk:
- Aktiviteter med tilknytning af uddannelse, mærker og kontaktpersoner: Opret, læs, rediger, slet og overfør
- Kontaktpersoner med tilknytning af uddannelse: Opret, læs, rediger og passivér
- Mærke oprettes via aktivitetsoversigten
- Opfølgning på aktiviteter, herunder mulighed for at overføre en kommende opfølgning som begivenhed til din kalender
- Rettigheder til funktionerne
Undervejs præsenteres også nogle af de funktioner, som allerede i dag er tilgængelige i Lærepladsen.dk
Dato:
- Mandag den 8. juni 2022 kl 13.00 -14.00 på Zoom
Tilmeldingslink: www.conferencemanager.dk. Frist for tilmelding er den 3. juni 2022. Du har mulighed for at stille spørgsmål til STIL angående temaet, se ovenstående punkter i forbindelse med tilmeldingen.