Konferencer og møder
Virtuelle møder om trepartsaftale 3. og 4. juni 2021
Invitation til virtuelle møder om Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar samt Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige område.
Aftalerne udmønter samlet set 500 mio. kr. årligt og skal sikre eleverne på erhvervsuddannelser et mere trygt og sammenhængende uddannelsesforløb, sikre flere faglærte, tiltrække flere elever til sundheds- og omsorgsområdet samt mindske frafaldet.
Eud læringskonsulenterne og Kontor for Erhvervsuddannelser og Forberedende Grunduddannelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer ledere og medarbejdere på erhvervsskoler, som beskæftiger sig med lærepladsopsøgende arbejde, til virtuelle informations- og sparringsmøder.
Formålet er at understøtte erhvervsskolerne i arbejdet med at implementere aftalerne og at sikre, at indholdet i trepartsaftalerne er kendt af erhvervsskolerne herunder de fremtidige forventninger til skolernes indsats.
Dato
De to møder har identisk indhold
- Torsdag den 3. juni 2021 kl. 10.00 – 11.30
- Fredag den 4. juni 2021 kl. 10.00 -11.30
Frist for tilmelding og indsendelse af eventuelle spørgsmål er fredag den 28. maj kl. 16.00.
Tilmelding
Gå til tilmeldingsformular via dette link
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise.Houbak@stukuvm.dk +45 24 67 43 58 eller Lene.Smith@stukuvm.dk +45 33 92 51 69.
Læs mere
Ministeriets hjemmeside om trepartsaftalen. Siderne opdateres løbende med ny og aktuel information om implementeringen af aftalen.