Eksempel fra praksis
Styrket oplæringsvejledning på social- og sundhedsområdet
Inspiration til oplæringsvejledere og uddannelseskonsulenter i deres arbejde med at understøtte elever fra social- og sundhedsuddannelserne i deres oplæringsforløb, så de gennemfører deres uddannelse.
Et godt oplæringsforløb kan være afgørende for, at elever på social- og sundhedsuddannelserne færdiggør deres uddannelse. Desværre falder mange elever fra undervejs i uddannelsen, og frafaldet sker ofte i de første tre måneder, hvor eleverne er i oplæring.
Vejlederen er en nøgleperson for eleverne, når de er i oplæring. God vejledning kombineret med en god arbejdskultur på oplæringsstedet kan være med til at sikre et trygt og lærerigt forløb for eleverne, så de fortsætter deres uddannelse på trods af de udfordringer, der kan være.
10 veje til styrket vejledning
Eksempler på læringselementer og indsatser, der kan styrke vejledningen på oplæringsstedet:
- Tydelig funktionsbeskrivelse sikrer forventningsafstemning
- En fælles velkomst skaber et trygt udgangspunkt
- Fordybelsestid og logbøger understøtter læring i forløbet
- Oversigt over forløbet skaber tryghed hos eleverne
- Læringsstile understøtter relationen mellem vejledere og elever
- Organisering giver bedre tid til vejledning
- Faglige og sociale fællesskaber opkvalificerer vejledningen og oplæringsforløbet
- Synlighed og anerkendelse af vejledningen skaber motivation
- Nye kompetencer og viden styrker oplæringsvejledernes faglighed
- Samarbejde på tværs bidrager til en åben kultur.
Kreditering
Materialet er udarbejdet af Operate A/S i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2019.