Forløb

Praksisnært projekt med arbejdsgiver

Praksisnære projektforløb på GF2 giver eleverne en forsmag på det arbejdsliv, der venter dem. Hent inspiration til planlægning af praksisnære forløb i samarbejde med en virksomhed.

Gennem simulation, virksomhedsbesøg og arbejdsgiverinvolvering skal projektforløbet bringe arbejdspladsens rammer, kultur og normer ind på skolen. Det skal styrke GF2-elevers oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis, give eleverne faglige mestringsoplevelser og øge deres bevidsthed om de faglige forventninger, der er til dem på fremtidige læresteder.

Redskabet tager afsæt i, at afviklingen kan finde sted på en uge, men forløbet kan naturligvis tilrettelægges over en længere periode. Derudover skal der være tid til forberedelse af projektforløbet og evaluering af projektet med eleverne.

 

Projektets tilrettelæggelse

Forberedelse af projektet

Forberedelsen af projektet bør ske i god tid, før forløbet gennemføres, da det kan tage tid at lave aftaler og koordinere med virksomheden, lærerne, ledelse og skemalægger.

Som forberedelse af projektforløbet skal I på skolen lave en aftale mellem ledelse, lærere og skemalægger om, hvilke fag der er involveret, hvornår projektet skal placeres, og hvor meget tid de enkelte lærere skal bruge på projektet.
Det er også en god idé at udpege en koordinator. Koordinatoren har dialogen med lærere, ledelse, elever, virksomhed, administration og skemalægning

Forud for forløbet skal I også finde den virksomhed, I ønsker at samarbejde med. Gerne en virksomhed som GF2-eleverne senere vil kunne søge læreplads hos.

Der skal laves aftaler med virksomheden om:

  • formål og problemformulering i projektopgaven
  • virksomhedens rolle i projektforløbet
  • virksomhedens tidsforbrug
  • konkrete datoer for opgavepræsentation (ca. 90 minutter)
  • et møde med eleverne midt i projektet (ca. 45 minutter)
  • en besøgsdag hos virksomheden 
  • en hel præsentationsdag med eleverne
  • indhold på besøgsdagen hos virksomheden.

Endelig skal opgavens formål og indhold udarbejdes sammen med det lærer- og elevmateriale, der skal bruges undervejs. Skemaet for projektforløbet lægges, og lærerne laver elevgrupper af 3-4 personer. Lærerne laver grupper på forhånd for at stimulere virkeligheden i en virksomhed, hvor eleverne ikke nødvendigvis selv kan bestemme, hvem de skal arbejde sammen med.

 

Gennemførsel af projektet

Herunder er det beskrevet, hvordan projektet kan gennemføres. 

1. Projektforløbet bliver sat i gang

Projektet sættes i gang med et modul på ca. 90 minutter, hvor en repræsentant fra virksomheden deltager. Her får eleverne introduktion til virksomheden og til projektets problemformulering; hvilke teorier det forventes, at eleverne inddrager i projektet; planen for projektforløbet; forventninger til elevernes præsentationer; evalueringsformen og deres grupper.

Derudover præsenteres eleverne for en ”personalepolitik” for projektugen. Det skal styrke simuleringen af, at eleverne er på en arbejdsplads.

Politikken kan handle om:

  • Mødetid: Klokken 8:20. Der afholdes pauser efter gældende regler, eksempelvis kollekn 9:50, 11:35 og 13:35​
  • Mobiltelefoner: Er kun tilladt i pauserne.​
  • Fremtræden: Der forventes, at eleverne fremtræder soignerede og velklædte
  • Evt. sygdom: Skal meddeles senest kl. 8:00 på dagen.​
  • Møder: Der vil i løbet af ugen blive indkaldt til personalemøde, hvor elevernes overordnede skal briefes om status på opgaven samt planer for resten af forløbet.

Inden eleverne går i gang med projektarbejdet, skal de lave en refleksionsøvelse. Elevernes svar uploades et sted, hvor lærerne og eleverne har adgang til dem.

Eksempler på refleksionsspørgsmål:

  • Hvad kender du til virksomheden? Beskriv hvad du i forvejen kender til virksomheden, samt hvilke arbejdsopgaver du måske kunne støde på som lærling hos dem.  ​
  • Skriv dine tidligere jobs ned. Hvilke erfaringer tror du, at du kommer til at bruge i arbejdet med virksomheden? Det kan være arbejdsopgaver, men også adfærd, opførsel, kropssprog, engagement. ​
  • Hvordan er arbejdet med virksomheden relevant for din uddannelse og drømme om fremtiden? ​
  • På en skala fra 1 (lavt) til 5 (højt) hvor motiveret er du for at komme i gang med at arbejde for virksomheden? Forklar, hvorfor du har vurderet sådan. 

2. Organisering og arbejdsform undervejs

I forlængelse af ovenstående kan det stilles et krav om gruppearbejde, og om at alle i gruppen skal være med i alle opgaver.

Lærerne kan deltage i simuleringen af en arbejdsplads undervejs i projektforløbet. Hvis det er muligt, må de derfor gerne have virksomhedsuniformer på. Derudover kan de i stedet for ’lærere’ være ’ledere’ i løbet af projektugen. Overfor eleverne er de derfor også primært ’konsulenter’ og ’vejledere’, der kan guide og hjælpe dem.

For at guide eleverne, kan lærerne gøre brug af en form for ”milepælsdidaktik”, hvor eleverne gør status med lærerne løbende. Det sker som minimum på de faste morgenmøder. Til møderne briefer eleverne lærerne om progression og får mulighed for at stille spørgsmål.

Eleverne kan sætte ord på:

  • Hvordan gik dagen i går generelt?​
  • Hvordan fungerer jeres teamwork?​
  • Hvilke ting har I brug for viden/hjælp til i dag?​
  • Hvilken plan har I for i dag?

 

3. Projektforløbet afsluttes

Projektforløbet rundes af med, at eleverne i grupper præsenterer deres svar på problemformuleringen for en lærer og en repræsentant fra virksomheden. Der afsættes ca. 30 minutter pr. gruppe til præsentation, votering og feedback.

 

4. Evaluering af projektet

Efter præsentationsdagen kan forløbet evalueres.

Eksempler på evalueringsspørgsmål, eleverne skal svare på:

  • Hvordan vil du vurdere projektet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget dårlig, og 5 er meget godt? Forklar, hvorfor du har givet den vurdering. 
  • Hvordan gik samarbejdet med virksomheden? 
  • Hvordan gik jeres samarbejde i gruppen? 
  • Hvordan brugte du teori fra fagene i jeres projekt? 
  • Hvilke problemer mødte du personligt, og hvordan løste du dem? 
  • Hvad er du mest stolt af i projektet?  
  • Hvad er du lykkedes allerbedst med i projektet?  
  • Hvad har du lært i projektet, som du kan bruge, når du selv skal i oplæring?
  • Evt. andre kommentarer til lærerne   

 

Eksempel på et ugeskema for projektugen

 

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

8:20 – 9:50

Præsen-tation af virksom-heden/
organi-sation samt problem-stilling

 

Gruppe-dannelse og ind-gåelse af gruppe-kontrakt

 

Reflek-sioner forud for opgaven

Morgen tjek-ind

 

Orien-tering om teori i.f.m. projekt-arbejdet

Morgen-chef-møde med virksom-heds/
organi-sations-repræ-sentant | evt. virtuelt

 

Projekt-arbejde

 

Morgen tjek- ind

 

Oplæg om præsen-tations-teknik

Præsen-tation af projekter med del-tagelse af virksom-hedens/
organi-sationens repræ-sentant

10:05 – 11:35

Reflek-sioner samt orien-tering om virksom-heds-besøg

 

I gang med projekt-opgaven

Orien-tering om teori i.f.m. Projekt-arbejdet

Projekt-arbejde

Projekt-arbejde

Præsen-tation af projekter med del-tagelse af virksom-hedens/
organi-sationens repræ-sentant

12:05 – 13:35

Orien-tering om teori og genop-friskning af koncept inden feltstudie i grupper

Orien-tering om teori i.f.m. projekt-arbejdet

Projekt-arbejde

Projekt-arbejde

Præsen-tation af projekter med del-tagelse af virksom-hedens/
organi-sationens repræ-sentant

13:35 – 15:10

Virksom-heds-besøg i grupper

Projekt-arbejde

 

 

Forbe-redelse af præsen-tation

Eva-luering

 

Didaktiske overvejelser

  • Projektet bør placeres ca. midt i GF2-forløbet for at sikre, at eleverne har de fornødne forudsætninger for at kunne løse opgaven. Det handler for eksempel om at sikre, at eleverne har stiftet bekendtskab med relevante fag og teorier.
  • Der skal være en klar struktur i fordeling af undervisningsmodulerne i forhold til. hvor langt eleverne er, så lærerne kan genopfriske teorier.
  • Det første møde med virksomheden bør være med fysisk tilstedeværelse. Men det er en fordel at have morgenmødet med den eksterne samarbejdspartner virtuelt, da det ikke kræver lige så mange ressourcer.
  • Fremlæggelser bør være med fysisk tilstedeværelse. Evaluering med eleverne og samarbejdspartneren kan foretages virtuelt.
  • I det beskrevne projekt er fremlæggelsen og det mundtlige produkt centralt. Det kan også tilrettelægges sådan, at eleverne også trænes i den skriftlighed, der benyttes i dokumentationsopgaver.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Pluss Leadership, UC Syd, Center for Ungdomsforskning og Center for Anvendt Filosofi (Aalborg Universitet) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Materialet er udviklet i samarbejde med 18 erhvervsskoler i forbindelse med Børne- og Undervisningsministeriets program om karakterdannelse i erhvervsuddannelserne.

Find alle materialer fra projektet på siden om karakterdannelse og faglig stolthed på emu.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.