Vejen til motiverede elever

Meget i den danske uddannelsesverden handler om strukturer, organiseringer og rammer, og det med rette. Dog må vi aldrig fortabe os og glemme fokus på det pædagogiske møde mellem elever og undervisere i hverdagen på vores uddannelser.

Artiklen bryder forestillingen om, at motivation er noget, der bor i den unge: Noget den unge skal have styr på, før han eller hun er undervisningsparat. Resultater fra forskning peger på, at motivation snarere er resultatet af god undervisning, end forudsætningen herfor. Det er en pointe, der gør motivationen til uddannelsernes ansvar sammen med eleverne.

Motivation og interesse skal skabes, ikke findes

Motiveret er ikke noget eleven kan ’være’ eller ’ikke være’, og motivation er ikke noget eleven kan have ’meget’ eller ’lidt’ af. Motivation og interesse er derimod noget, der skabes i mødet mellem den unge og den sammenhæng, den unge indgår i. Tag for eksempel en ung pige som Freja, der er blevet interviewet af min kollega Mette Pless af to omgange med et års mellemrum. Første år, mens Freja går i 9 klasse, har de følgende dialog:

Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen?

Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik – og så når jeg tænker nærmere over det ’okay, det var slet ikke mig’. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være’. (…) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse).

Freja er her i gang med at ’lede efter’ motivation hos sig selv. Ved at hun ikke mærker ’den’, føler hun, at hun har et problem. Motivation er her et individuelt anliggende: Nogle er motiverede, og andre er ikke. Lad os forfølge Frejas perspektiv, for et år efter møder hun igen Mette. Hun fortæller nu:

… det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad … jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. (…) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste.

I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse?

Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, efterskole).

Det bemærkelsesværdige her er, at Freja har bevæget sig væk fra tanken om at finde motivationen inden i sig selv. Hun har rettet blikket mod den sammenhæng, hun indgår i. Det er oplevelsen af mestring og anerkendelse, der fylder og skaber motivationen hos hende. Det er dermed ikke noget i hende, men i den pædagogiske sammenhæng og kontekst, hun indgår i. Motivationen flytter sig således fra at kunne betragtes, som noget den enkelte individualiserer og kan kvantificere, til at blive et kvalitativt forehavende, der handler om samspillet mellem den enkelte og konteksten.

© Noemi Katznelson

Hvad motiverer elever?

Det er relevant, at spørge: Hvad er det i mødet med underviserne og undervisningen på skolerne, der skaber motivation eller demotivation hos eleverne?

Til besvarelse kan hentes inspiration blandt de motivationsorienteringer, vi finder hos udsatte unge mellem 18-30 år, som skal motiveres til at tage en erhvervsuddannelse. Modellen herunder viser de orienteringer, der er i spil.

Nødvendighedsmotivation

Nødvendighedsmotivationen handler om, at de fleste unge er motiveret for at få en uddannelse, fordi de oplever det som adgangsbilletten til et arbejde og til at blive samfundsmæssigt integreret og kunne få en værdig fremtid.
 

Relationsmotivation

Relationsmotivationen skabes i relation til underviseren og fællesskabet med andre unge. Den handler om de unges oplevelse af betydning, anerkendelse, tillid, tilhør og ligeværd. Det er det sociale klister, der bidrager til at fastholde den unge i uddannelse.  
 

Mestringsmotivation

Oplevelsen af motivation er tæt knyttet til oplevelsen af at rykke sig lærings- og udviklingsmæssigt og dermed opnå mestring. Unge, som har en stærk forventning om, at de kan lære det, de står overfor, vil være mere motiveret for at engagere sig og yde en indsats end unge, som har en ringe forventning om mestring.
 

Retningsmotivation

Retningsmotivation skal ses i sammenhæng med den identitetsfase og livssituation, de unge befinder sig i., Det handler om de valg, de står overfor, og den retning deres liv skal tage: At kunne se målet og meningen med at være i uddannelse.
 

Praksismotivation

Praksismotivationen handler om at gøre sig konkrete ’hands on’ erfaringer.

Alle orienteringer kan spille en rolle for de unge, men i varierende grad. Motivationsorienteringerne kan gøre sig gældende på samme tid ved, at en ung i en sammenhæng både får skabt eksempelvis mestringsmotivation, relationsmotivation og retningsmotivation. Det vil styrke den unges motivation samlet set.

Hvor går vejen til motiverede elever?

Modellen kan benyttes som et refleksionsredskab til undervisere, planlæggere, ledelse og administration til at tænke;

• Hvordan opleves det egentlig at være elev på vores skole?
• Hvordan arbejder vi med at styrke forudsætninger for skabelsen af unges motivation og demotivation hos os?

Mere konkret kan modellen også bruges til at reflektere over, hvordan I arbejder med at aktivere relationsmotivationen mellem eleverne:

• Hvordan arbejder I med, at eleverne eksempelvis skal samarbejde om en opgave?
• Kan eleverne samarbejde på tværs af fag og retninger, således at relationsmotivationen kan komme i spil sammen med den mestringsmotivation, der kan komme af, at eleven lærer om et nyt område og/eller af at opleve, at eleven har kompetencer og mestringserfaringer, som andre ikke har?

Det er måske spørgsmål som disse, der tvinger et fokus på eleverne og deres perspektiv igennem, som bør være en af de mest centrale veje at gå i erhvervsskolernes fremtidige arbejde.

Kreditering 

Artiklen er udarbejdet af Noemi Katznelson, Professor og leder af Center for Ungdomsforskning, AAU.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på EUD-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).