Artikel
Fem indsatser, der styrker lærlinges læring i oplæring
På erhvervsuddannelserne er 2/3 af tiden oplæringsperioder. Artiklen her er henvendt til oplæringsvejledere og andre, der vil skabe gode oplæringsforløb og have en dialog om styrkelse af lærlinges læring.
En engageret oplæringsvejleder skaber tydelighed og adgang til opgaver. Det har betydning for lærlinges tryghed, at de har én fast oplæringsvejleder blandt medarbejderne på deres oplæringssted. Oplæringsvejlederen bør i forberedelsen af en oplæringsperiode sætte sig ind i de formelle oplæringsmål.
Vejlederen kan også drøfte med sin arbejdsleder og sine kollegaer, hvad, de synes, er vigtigt at lære, og hvilke forventninger de har til lærlingen. På de fleste oplæringssteder er der nogle uformelle forventninger til lærlingene, som at tage ansvar for at løse opgaver eller at tage del i samtalen i pauserne. Disse uskrevne regler kan være svære for lærlinge at afkode. Derfor kan det være relevant, at vejlederen kan gøre disse uformelle mål synlige for lærlingen.
Oplæringsvejlederen bør også være med i den daglige fordeling af arbejdsopgaverne på oplæringsstedet. Når arbejdslederen fordeler opgaver, handler det ofte om at få løst arbejdsopgaver hurtigt, billigt og bedst muligt. Arbejdslederen har dermed ofte en produktionslogik for øje i sin fordeling af arbejdsopgaver. Men for lærlingen, der er i et uddannelsesforløb, handler det om at have tid til at lære, at have adgang til vejledning og at lære af sine fejl.
I et uddannelsesforløb er det en læringslogik, der er i fokus. Produktionslogikken og læringslogikken kan dermed fremstå som hinandens modsætninger, og tit er det læringslogikken, der nedprioriteres. Men hvis oplæringsvejlederen er med i fordelingen af opgaver og påtager sig at repræsentere læringslogikken, så får lærlinge ofte hurtigere adgang til mere komplicerede opgaver og lærer mere i deres oplæringsforløb.
Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan I afklare de uformelle læringsmål på din arbejdsplads?
Overgangsrum mellem oplæring og skole skaber sammenhænge
Det er tit relevant at støtte lærlinge i at se sammenhænge mellem det, de har lært tidligere, og det, de arbejder med i deres oplæringsforløb.
Men det kan være svært, hvis oplæringsvejlederen ikke får indblik i, hvad lærlinge arbejder med i skoleundervisningen. Nogle vejledere skaber derfor et overgangsrum fra starten af en oplæringsperiode, hvor vejlederen får indblik i, hvad lærlingen tidligere har lært. Nogle får lærlingen til at præsentere opgaver eller temaer, hun/han har arbejdet med på skolen. Nogle spørger også til, hvad lærlingen gerne vil blive bedre til i den kommende oplæringsperiode.
Når oplæringsvejlederen har indblik i lærlingens forudgående læring og udfordringer, er det lettere at give adgang til opgaver, som lærlingen har en særlig interesse for, og opgaver, som lærlingen har brug for at blive bedre til. Samtidig kan et indblik i lærlingens tidligere læring gøre det lettere for vejlederen at hjælpe med at skabe sammenhæng mellem forudgående erfaringer eller viden og arbejdet i de enkelte arbejdssituationer.
Ved slutningen af en oplæringsperiode kan det igen være relevant at skabe et overgangsrum i form af en samtale om, hvad lærlingen har lært via arbejdet med sine arbejdsopgaver og deltagelsen i arbejdsfællesskabet på oplæringsstedet. Her kan det være godt at tage afsæt i de formelle og uformelle læringsmål for at synliggøre, hvad lærlingen har lært, og hvad det vil være vigtigt at rette særligt fokus på fremadrettet i uddannelsesforløbet. Her kan man også se på læringsmålene for den næste skoleperiode og vise, hvor der er sammenhænge mellem oplæringsperioden og det, hun/han skal arbejde med på næste skoleperiode.
Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan I arbejde med at skabe overgangsrum mellem skole og oplæring?
Passende vejledning i den enkelte arbejdssituation styrker lærlingens læring
I forskellige arbejdssituationer bør oplæringsvejleder anvende forskellige vejledningsmetoder, alt efter lærlingens forudsætninger i forhold til opgaven.
Når lærlinge skal arbejde med en opgave, vil de fleste have forudgående erfaringer med lignende opgaver. Derfor er det vigtigt, at oplæringsvejledere tilpasser deres vejledningsmetoder, så vejledningen bygger bro mellem opgaven og lærlingens forudsætninger.
Når lærlingen er på et noviceniveau i forhold til en opgave, bør oplæringsvejledere ofte give tæt vejledning, hvor vejlederen instruerer og måske endda styrer lærlingen i sine bevægelser, mens hun/han udfører opgaven. Desuden giver vejlederen her ofte en direkte vurdering af arbejdet med opgaven.
Når lærlingen så får lidt mere erfaring i forhold til en opgave og kommer på begynderniveau, bør vejlederen træde lidt i baggrunden og lade lærlingen udføre opgaven. Imens kan vejlederen spørge til begrundelser for de valg, lærlingen gør i arbejdet med opgaven. Disse spørgsmål kan også fungere som små hints til løsning af opgaven. Her kan vejlederen også lade lærlingen vurdere sit arbejde med opgaven, støttet af spørgsmål, der leder lærlingen til at fokusere på både det, der er gået godt, og det, som kan gøres bedre næste gang, samt at få fokus på hvad lærlingen har lært af opgaven.
Denne vejledningsmetode, hvor vejlederen primært stiller spørgsmål, kaldes stilladsering. Her kan det være godt at tydeliggøre, at man anvender denne vejledningsmetode, da nogle lærlinge ellers kan opfatte spørgsmålene som en eksamen.
Når en lærling har nok erfaring med en opgave til at kunne arbejde selvstændigt, bør oplæringsvejlederen træde endnu mere i baggrunden. Her vil lærlingen tit arbejde sammen med andre og til tider arbejde helt selvstændigt. Samtidig vil lærlingen kunne vurdere sit arbejde og overveje, hvad hun/han har lært via opgaven. Vejlederen får i disse situationer en rolle som supporter, der kan tilkaldes ved behov for hjælp eller ønske om en vurdering. Lærlingen begynder hermed at få en rolle som kollega.
Denne vejledningsform kaldes fading, fordi vejlederen trækker sig længere og længere væk og overdrager ansvaret mere og mere til lærlingen. For nogle lærlinge kan vejledningsmetoden fading dog være lidt forvirrende, fordi de ikke forstår, hvad der forventes af dem, når vejlederen anvender denne metode. Derfor kan det være relevant at sige, at lærlingen må henvende sig ved behov for vejledning.
Alt efter lærlingens forudsætninger i forhold til opgaven bør oplæringsvejleder altså anvende forskellige vejledningsmetoder.
Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan I tydeliggøre brugen af de forskellige vejledningsformer for jeres lærlinge?
Løbende gensidig forventningsafstemning skaber tryghed
Det er vigtigt med faste forventningsafstemningsmøder mellem oplæringsvejlederen og lærlingen.
Et oplæringsforløb kan for lærlinge fremstå tilfældigt sammensat, fordi disse forløb ofte er sammensat af de arbejdsopgaver, der er på et oplæringssted. Derfor bliver nogle lærlinge usikre på, om de lærer nok til at bestå deres uddannelse og varetage et job som faglært. Denne usikkerhed kan starte en sneboldeffekt, hvor lærlingens selvtillid og selvværd langsomt kan svækkes.
Men denne sneboldeffekt kan også rulles i den modsatte retning ved at afholde faste forventningsafstemningssamtaler med lærlingen. Ved disse samtaler er det vigtigt at lytte til, hvordan lærlingen oplever at være på oplæringsstedet.
Det kan også være relevant at spørge til lærlingens øvrige liv. Unge oplever ofte store omstillingsprocesser, der kan have betydning for deres humør og koncentration. Disse omstillingsprocesser kan være relevante at kende til som vejleder, så man kan tilpasse sine forventninger og sin vejledning til lærlingens behov.
Men det er også vigtigt på disse møder at være tydelig omkring det, der går godt i oplæringsforløbet. Det er for eksempel vigtigt at anerkende og synliggøre lærlingens udvikling. Her kan vejlederen pege på, hvordan lærlingen udvikler sig i forhold til de formelle og de uformelle mål. Ligeledes er det relevant at pege på, hvad lærlingen bør have fokus på i sin fremadrettede udvikling. Men husk at slutte af med ros, så lærlingen oplever en sandwich af ros og anerkendelse – konstruktiv kritik - ros og anerkendelse.
Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan I arbejde med faste forventningsafstemningssamtaler på jeres oplæringssted?
Et godt læringsmiljø skaber plads til forskellige former for læring
Vil I som oplæringssted gøre en fælles indsats, der øger lærlingenes læring, kan I arbejde for at styrke et læringsmiljø med et gensidigt engagement og mulighed for at videreudvikle sig.
På et oplæringssted er der et arbejdsfællesskab med et gensidigt engagement i det, man arbejder med. Der er ofte plads til hygge og samtidig en forventning om et ansvar. Her hjælper det tit lærlingen til at blive inviteret ind i fællesskabet, når vejlederen fungerer som brobygger mellem lærlingen og arbejdsfællesskabet. Samtidig skal vejlederen sikre sig, at lærlingen forstår, at en invitation til fællesskabet kommer med en forventning om, at man tager ansvar for sine opgaver og engagerer sig i fællesskabet.
I et godt læringsmiljø er det også relevant, at lærlingen udvikler solide rutiner i udførelsen af de faste opgaver på oplæringsstedet. I arbejdet med rutineopgaver kan det dog ske, at lærlingen ikke kan se, hvad hun/han yderligere kan lære. Så kan det være relevant at forklare, at lærlingen bør øve sig i at fokusere på helheden i opgaven eller planlægningen af den næste opgave, imens rutineopgaven bliver udført.
Men i et godt læringsmiljø er det også vigtigt, at lærlingen er med i udviklingsprocesserne på oplæringsstedet. Lærlinge kommer ofte med ideer og ny viden fra for eksempel skolen. Her det vigtigt, at vejlederen baner vejen for, at lærlingen får mulighed for at afprøve ideer og bidrage til udviklingen af den fælles praksis på oplæringsstedet.
Nogle lærlinge har dog brug for støtte i udvikling, afprøvning og implementering af deres udviklingsforslag. Her er det gavnligt, at vejlederen går tæt på med spørgsmål, hepper og fungerer som ambassadør for lærlingen over for de øvrige kollegaer på oplæringsstedet. Andre lærlinge er mere selvkørende i arbejdet med udviklingsprocesser og vil føle det som forstyrrende at have vejlederen tæt på.
Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan I på jeres oplæringssted medvirke til at styrke et læringsmiljø med et gensidigt engagement og mulighed for at både rutiner og udviklingserfaringer?
Kreditering
Jan Bisgaard. Lektor ph.d. ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole.
Aarkrog, Vibe (2012) Refleksion i undervisning, oplæring og praktikvejledning. København : Munksgaard
Billett, Stephen (2001) Learning in the workplace - Strategies for effective practice. Crows Nest NSW 2065 - Australia: Allen & Unwin.
Bisgaard, Jan (2018) Praktikkens didaktik. Ph.d. afhandling - Aarhus Universitet DPU
Bisgaard Jan & Pedersen, Inge Lerbech & Thanning, Dorthe (2019) Praktikkens Didaktik. København : Gyldendal
Bjerre, Charlotte & Larsen, Jørgen Ole & Anker, Niels (2011) Kvalitetsudvikling af praktikuddannelsen. Status på indsats og initiativer – Inspiration og materialer til fortsat udvikling. Nationalt Center For Erhvervspædagogik - Professionshøjskolen Metropol og COWI
Bottrup, Pernille & Helms Jørgensen, Christian (2004) Læring i et spændingsfelt: mellem uddannelse og arbejde. Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag.
Ellström, Per Erik (2012) Læring i spændingsfeltet mellem produktionens og udviklingens logik. I Knud Illeris (red.) 49 tekster om læring. København : Samfundslitteratur
Elmholdt, Claus. (2003) Kreativ læring er ikke nok. I Klaus Nielsen & Steiner Kvale, (red.), Praktikkens læringslandskab: At lære gennem arbejde. København : Akademisk.
Jørgensen, Christian Helms (2017) Læring i arbejdslivet – arbejdslivets pædagogik. I Tomas Ellegaard & Peter Østergaard Andersen (red.), Klassisk og moderne pædagogisk teori. København : Hans Reitzel.
Lave, Jean & Wenger, Etienne (1991) Situeret læring - og andre tekster, 2003. København : Hans Reitzel.
Nielsen Klaus & Kvale, Steiner (1999) Mesterlære: Læring som social praksis. København : Hans Reitzel.
Nielsen Klaus & Kvale, Steiner 2003. Praktikkens læringslandskab: at lære gennem arbejde. København : Akademisk.
Tanggaard, Lene (2006) Læring og identitet. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag.
Wenger, Etienne (1998) Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København : Hans Reitzel, 2004.
Teknologisk Institut (2010) Virksomhedernes oplæringskapacitet - Virkemidler der virker. Teknologisk Institut.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.