Forskning og viden
Program om karakterdannelse på erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte i 2019-2021 et program om karakterdannelse.
Formålet med programmet var at understøtte stærke dannelsesmiljøer omkring erhvervsuddannelserne ved at udvikle redskaber, som kan understøtte erhvervsskolernes arbejde med karakterdannelse fremover.
I den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden" af 22. november 2018 indgår et ønske om at styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne. Som følge af aftalen er formålsbestemmelsen i Lov om erhvervsuddannelser blevet ændret, så det fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere formål med uddannelserne.
Bruttokatalog med redskabsskitser
Et katalog over redskabsskitser til brug i udviklings- og afprøvningsprocessen i Program om karakterdannelse i erhvervsuddannelserne. Formålet med programmet er at understøtte stærke dannelsesmiljøer i erhvervsuddannelserne ved at udvikle redskaber, som kan understøtte erhvervsskolernes arbejde med karakterdannelse til faglig stolthed fremover.
Rapport: Opsamling på forundersøgelse, januar 2020
Denne rapport samler op på resultaterne af den kortlægning af litteratur og praksis, som har fundet sted november og december 2019 i forbindelse med forundersøgelsen i Program om karakterdannelse på erhvervsuddannelserne. Hovedformålet med forundersøgelsen er at indkredse indholdet i nye redskaber til erhvervsskolernes arbejde med karakterdannelse.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.