Grundlæggende didaktiske udfordringer og muligheder i et teknisk eux-forløb

Denne artikel giver eksempler på de didaktiske muligheder og udfordringer, der er for, at det kan lykkes.

Formålet med eux er, at eleverne både kan opnå et svendebrev og en erhvervsfaglig studentereksamen. I grundlaget for de tekniske eux-forløb indgår dels bekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser, dels de lov- og regelstyringsforhold, der er gældende for den erhvervsuddannelse, der indgår i et givent eux-forløb. Det fremgår af uddannelsesordningen for det enkelte eux-forløb, hvor meget timetallene for de gymnasiale fag er afkortet. Timetallet for eud-fagene er ikke afkortet, men på fx eux-forløb inden for træfagenes byggeuddannelse er der således kun 24 uger til undervisning i eud-fagene, hvorimod der er 30 uger på den tilsvarende eud-uddannelse. Virksomhedspraktikken er i øvrigt også reduceret på en række eux-forløb

Man kan dermed sige, at eux-forløbene er styret af en grundlæggende antagelse om, at det er muligt at skabe en synergi mellem de gymnasiale fag, eud-fagene og virksomhedspraktikken, der gør, at eleverne kan opnå deres kompetencer inden for de givne rammer. Synergi mellem et gymnasialt fag og en erhvervsfaglig kompetence kan opstå, når undervisningen er tilrettelagt således, at elevernes matematiske kompetencer udvikles af, at de skal anvende den matematik, de lærer på skolebænken, i arbejdet med opgaver på drejebænken, eller hvis opgaverne med drejebænken er tilrettelagt således, at de øger elevernes forståelse af nogle matematiske begreber.

Grundlæggende didaktisk betingelse

Det er altid underviserens opgave at tolke og oversætte kompetencemål til undervisningsaktiviteter og samtidig sørge for, at disse tilgodeser formålet med uddannelsen. For at det faglige samspil kan fungere på eux, skal lærerne i eud-fagene ikke kun medtænke det samlede formål med erhvervsuddannelsen, men også formålet med de gymnasiale uddannelser, som bidrager med fag til eux. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for underviseren i de gymnasiale fag (efterfølgende kaldet x-fag). Her skal undervisningsaktiviteterne medtænke formålet med erhvervsuddannelsen.

Det betyder, at underviseren i x-fag eksempelvis skal være opmærksom på, at en erhvervsuddannelse skal give eleverne et grundlag for et fremtidigt arbejdsliv, og at underviseren i eud-fagene skal være opmærksom på, at de gymnasiale fag sigter mod at give eleverne studiekompetence. Denne gensidige didaktiske opmærksomhed er et grundlæggende vilkår eller betingelse for, at der kan skabes synergi mellem den erhvervsfaglige - og den gymnasiale del af et teknisk eux-forløb. Det kræver, at de to lærergrupper reelt er gensidigt velinformerede og interesserede i de to forskellige uddannelsesområder. Det vil formentlig også kræve, at der er udviklet et tillids- og respektfuldt samarbejde mellem lærerne.

Afkortningen af timetal og uger til undervisning kan håndteres helt pragmatisk. I x-fagene kan lærerne give flere lektier for, og der er mulighed for, at eud-kompetencerne hurtigere kan opnås, hvis eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt i værkstederne uden for undervisningstiden. Det sidste er dog ikke altid sikkerhedsmæssigt forsvarligt. En pragmatisk tilgang er ikke det optimale svar på den didaktiske problematik med det reducerede timetal.

Det er altid en central didaktisk opgave for lærerne at tilrettelægge undervisningsaktiviteter ud fra en tolkning af kompetencemålene, elevernes forudsætninger og de rammer, der er tilstede for aktiviteterne. Det er meget muligt, at eleverne på et eux-forløb har andre forudsætninger for at tilegne sig de håndværksmæssige kompetencer end eud-elever og visa versa for de gymnasiale kompetencer. Dog kan man aldrig gå ud fra, at det er tilfældet. Undervisningen skal altid tilrettelægges efter de forudsætninger, den enkelte elev har for at udvikle kompetencerne. Derfor må lærernes arbejde med at udvikle faglige samspil som grundlag for en synergi, være det didaktiske svar på problematikken om det reducerede timetal. Men er det altid muligt?

Forudsætninger for et fagligt samspil

Hvad skal der til for, at det er muligt at skabe et fagligt samspil? X-fagets forløb og progression skal i videst muligt omfang tilrettelægges således, at de faglige emner passer til kompetencemålene i den erhvervsfaglige undervisning på grund- og hovedforløb. Det betyder formentlig, at undervisningens forløb og progression i x-fagene i vid udstrækning skal tilrettelægges anderledes end i den tilsvarende gymnasiale undervisning.

Grundlæggende geometri, trigonometri og vektorregning er eksempler på faglige temaer i matematik, der er relevant for tømrerarbejdet: Et eksempel fra det første hovedforløb på eux-tømrerforløb. Når matematiklæreren for eksempel lader eleverne på hovedforløbet anvende vektorregning med henblik på, at understøtte elevernes overvejelser om vindskævheden i en praktisk konstruktion af kel og grat, er dette samspil et eksempel, der kan skabe synergi mellem et x-fag og et eud-fag. En forudsætning herfor er først og fremmest, at eud-underviseren og x-fags underviseren er i dialog om at koordinere indhold og forløb.

Koordinationen er en forudsætning for, at der kan udvikles et samspil mellem x-fag og erhvervsfaglig undervisning. Det faglige samspil er grundlaget for at synergien kan opstå.

Samspillet mellem x-faget og den erhvervsfaglige undervisning er ikke muligt for alle faglige emner. Emnet ’omdrejningslegemer’ i matematik er eksempelvis ikke noget, der kan indgå i et samspil med tømrerfaget. Samspil er kun muligt inden for udvalgte emner, og dermed kan der naturligvis ikke skabes synergi mellem alle undervisningsaktiviteter i x-fag og erhvervsuddannelsesfag.

Transfer

Det er et grundvilkår for al uddannelse, at det, eleverne lærer i en sammenhæng, skal anvendes i en anden sammenhæng. Der skal skabes transfer mellem indlærings- og anvendelsessituationen og her er koordination og samspil ikke nødvendigvis nok. Når der er lighed (identitet) og nærhed (at der ikke går for lang tid) mellem indlærings- og anvendelsessituationen er der større muligheder for, at der opstår transfer. Hvis der skal skabes en god mulighed for transfer mellem vektorregning og vindskævhed i ovenstående eksempel vil det være ideelt, hvis undervisningen i vektorer kunne finde sted i værkstedet. Men det er måske ikke altid muligt. En god mulighed for, at der opstår transfer vil mindst kræve, at lærerne i matematik inddrager tagkonstruktioner i undervisningen om vektorer, og at eud-lærerens brug af vektorregningen i værkstedet finder sted på samme tid, som elevernes teoretiske arbejde med vektorer.

Sammenhængen mellem værkstedsundervisningen og virksomhedspraktikken

Transfer, samspil og synergi er ikke kun noget, der angår x-fagene og den erhvervsfaglige undervisning. Tiden til virksomhedspraktik på et teknisk eux-forløb er i nogle tilfælde også reduceret i forhold til den erhvervsuddannelse, der indgår, og som eleven skal opnå svendebrev i. Dertil kommer, at eleverne stort set er på skole- og virksomhedsdelen i et halvt år ad gangen. Dermed er eleverne udfordret på at opleve en sammenhæng mellem det, der foregår i skoledelen og i virksomhedspraktikken. Både elev og virksomhed kan have behov for at se, at der sker et samspil og en synergi mellem den kompetenceudvikling, der finder sted i skole- og i virksomhedsdelen. En forudsætning for, at det kan lykkes, kan være et højt informationsniveau mellem skole og praktikvirksomhed.

Dette kan foregå ved, at eleven både i skole- som i praktikdelen løbende udarbejder en logbog med billeddokumentation af de arbejdsprocesser, de har deltaget i og af de produkter, de har produceret. Hvis denne dokumentation suppleres med korte refleksionsnotater om, hvad der i miljøet har haft indflydelse på proces og produkt, kan dette styrke sammenhængen for eleverne. Logbøgerne vil også give de oplæringsansvarlige bedre muligheder for at tilrettelægge arbejdsopgaverne i virksomhedspraktikken. Underviserne på skoledelen vil via logbøgerne få indblik i, hvilke opgaver der er arbejdet med i virksomhedspraktikken, således at skole- og virksomhedsdelen begge bidrager til en synergi i elevens kompetenceudvikling. Logbøgerne kan også skabe muligheden for, at både oplærere og eud-læreren kan støtte eleverne med at skabe transfer mellem det, der er lært i skole- og praktikdelen.

Praktikumopgaven

En mulighed for at knytte praktikvirksomhedens og skoleopholdene mere sammen kan være at indføre en såkaldte praktikumopgave. En praktikumopgave formuleres af praktikeleven og praktikvirksomheden og indeholder et problem, som begge parter gerne vil finde en løsning på. Praktikumopgaven er en problemløsningsopgave. Dermed kan man ikke på forhånd afgøre hvilke faglige elementer, der bidrager til at løse problemet. Underviserne i eud-fag på skoleforløbene skal derfor i høj grad medtænke, at x-fagene kan bidrage til problemløsningen.

Eleven medbringer problemet på et skoleophold, hvor eleven (eventuelt i samarbejde med de øvrige deltagere og underviseren) forsøger at finde en løsning på problemet. Løsningen skal tilgodese optimale håndværksmæssige forskrifter og være en relevant løsning for branchen. Både undervisere og oplærere kan bidrage ved evalueringen af problemløsningen.

Et eksempel på en sådan praktikumopgave kan findes inden for bagerfaget, hvor en mester oplevede en stigende efterspørgsel på glutenfrit brød. Men produktionen af sådanne brød krævede en del ressourcer, da brødene ikke kunne bages sammen med de øvrige brødprodukter. Fremstillingen af glutenfrit brød betød tilrettelæggelse af nye arbejdsgange i bageriet, som mesteren ikke var interesseret i at indføre. Praktikumopgaven bestod i at udvikle glutenfrit brødprodukter, der kunne bages sammen med de øvrige brødprodukter. Praktikumopgaven blev løst til elevens og mesterens tilfredshed.

Rodfæstning

Overvejelser om rodfæstning kan indgå som en faktor for at optimere synergien i samspillet mellem fagene. Rodfæstning betyder at eleven øver og træner, således at det indlærte (rod)fæstner sig. Det er en grundlæggende aktivitet i al kompetenceudvikling. X-fagene og eud-fagene kan ’arbejdsdele’ omkring rodfæstning af begreber og fremgangsmåder. Et eksempel kunne være, at tømrerunderviseren understøtter, at eleverne i værkstedet og i den teoretiske del af eud-faget anvender matematiske udtryk og beregningsmetoder fra geometrien og på den måde bidrager til at disse rodfæstes for eleverne. Tiden til at øve og træne og vedligeholdelse af faglig viden og kompetencer kan dermed reduceres inden for x-fagets rammer.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Karin Løvenskjold Svejgaard. Forhenværende lektor ved Nationalt Center for Erhvervspædagogisk, Københavns Professionshøjskole.