Synergi mellem Erhvervsfag og Samfundsfag C på Grundforløb 1

Samfundsfag C på eux er i særlig grad egnet til at indgå i faglige synergiforløb med erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur på uddannelsens grundforløb 1 (GF1).

For det første er der et overlap mellem fagenes faglige mål, som kan indkredses under overskriften "Arbejdsmarked og arbejdspladskultur". Dette overlap giver mulighed for en række forløb på tværs.

For det andet ligger der i samfundsfaget et sociologisk felt, som åbner et rum for refleksion over de unges egen og deres erhvervsuddannelses sociale og kulturelle placering i samfundet. Denne refleksion peger direkte ind i noget af det, som er selve formålet ved erhvervsuddannelsernes GF1, nemlig det at "medvirke til at styrke elevens afklaring af uddannelsesvalg", vilket står specifikt beskrevet i bekendtgørelsen for erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur, punkt 3.1. 

I denne artikel vil jeg præsentere et praksiseksempel fra TEC EUX, som inspiration til at indtænke det tværfaglige samarbejde.  Målet med synergi i eux-forløb er at løfte det tværfaglige mellem eud-delen og gymnasifags-delen fra at det ene fag bliver et "hjælpefag" for det andet, til at der bliver tale om et egentligt fællesfagligt udbytte. Særligt vil jeg opfordre til inddragelse af kulturinstitutionerne, såsom museerne.

Afklaring 

På grundforløbets første del har eleverne principielt ikke valgt, hvilken erhvervsuddannelse de vil fortsætte ind i på Grundforløb 2 (GF2). Som undervisere er vi forpligtet på at vejlede uafklarede elever om muligheder, og samtidig udfordre ellers afklarede elever om, at der faktisk er andre uddannelser, som kunne være mere interessante for dem end den, de allerede kender. Skolerne har naturligvis allerede vejledere til at informere om de forskelige uddannelsers indhold, rammer, og praktikpladsmuligheder, og heldigvis for det. Samfundsfaget og erhvervsfag kan supplere denne vejledning ved på tværs af hinandens undervisning, at hjælpe eleverne med at reflektere over nogle af de kriterier, som kan være afgørende, når man som ung skal bestemme hvor, hvordan og med hvad, man vil indlede et arbejdsliv. Det vil altså sige, hjælpe eleverne med at stille spørgsmålene: Hvordan ønsker jeg at arbejde? Hvad gør mig glad at arbejde med? Hvad betyder samarbejde for mig? Hvordan lærer jeg bedst?

Disse spørgsmål er ikke nødvendigvis nogle, vi kan forvente eleverne er afklarede omkring. Men spørgsmålene kan være med til at kvalificere elevernes søgning efter praktikpladser, ved at tjene som kriterier for, hvilken type virksomhed de kunne ønske sig at søge en læreplads. Er det en stor virksomhed med mange kolleger? Eller en mindre virksomhed med en mester og nogle få svende? Dette kunne afhænge af, hvilke arbejdsfællesskaber eleven finder attraktive. Samtidig er det en indgang til at tale om nogle af de overordnede strukturer på arbejdsmarkedet, og de mindre sociale mekanismer, som gør sig gældende på en arbejdsplads.

Hoved og hænder – erhvervsuddannelse på museum

I Bekendtgørelsens beskrivelse af Erhvervsfag 2, punkt 1.2, Fagets profil, står der:

”Faget er et dannelsesfag, der skal medvirke til at give eleven en grundlæggende og historisk forståelse af virksomheder og arbejdsmarkedet generelt. Faget skal perspektivere den enkeltes liv i forhold til beslutninger, der påvirker den enkeltes ansættelse og inklusion i en virksomhed. Faget omfatter praktiske øvelser, der skal gøre eleven parat til at omsætte viden om arbejdspladskultur til mødet med arbejdsmarkedet.”

Som et konkret eksempel på et tværfagligt forløb mellem samfundsfage C og erhvervsfag 2 vil jeg præsentere et forløb, som vi på TEC EUX udviklede i samarbejde med Arbejdermuseet i København.

Undervisningsforløbet ”Hoved og hænder” blev udviklet i foråret 2018 i et samarbejde mellem TEC EUX og Arbejdermuseets skoletjeneste. I efteråret 2018 og i efteråret 2019 var vores tilsammen 15 GF1-klasser forbi Arbejdermuseet til dette korte undervisningsforløb på 1½-2 timer i museets særudstilling Håndens arbejde. Forløbet tematiserer forskellige aspekter af arbejdslivet som faglært, såsom forholdet mellem lærling og læremester, hvilket er forskelligt fra forholdet mellem elev (skole)lærer; trepartforhandlinger; samarbejde og arbejdspladskultur; samt sikkerhed og arbejdsmiljø, sikkerhed og arbejdsmiljø, samt de kropslige og taktile erfaringer af materialet - dvs. den vide, der ligger i kroppen om brugen af værktøj og materiale og eleven har det med at arbejde med et materiale frem for et andet.

   Under selve besøget gik eleverne rundt i de forskellige områder i udstillingen og løste tematiske øvelser inden for de emner, som er nævnt ovenfor. Lærervejledningen og det elevrettede undervisningsmateriale er udarbejdet af museets skoletjeneste.

Udbyttet og målopfyldelse

Inddragelse af kulturinstitutioner, såsom de kulturhistoriske museer, giver nogle spændende muligheder for at trække undervisningen ud af klasseværelset og lade eleverne møde små stykker af virkeligheden. Samtidig er museer gode som steder for refleksion. De udstillede genstande repræsenterer på hver deres måde aspekter af emnet arbejdspladskultur (værktøjet, materialerne, skurvognen, lærepladskontrakter). Nogle genstande, især hvis de er eksempler på meget gamle håndværk, giver anledning til gode refleksioner over hvordan tingene ser ud i dag. 

Arbejdet med konkrete genstande og steder er noget, der i særlig grad appellerer til eux–elevtypen. Ofte er eleverne rigtig gode til at diskutere faglige spørgsmål, når de kan tage udgangspunkt i noget konkret som de kan relatere til, og de er som regel gode til at afkode genstande og forholde dem til ting i deres egen livsverden.   

I samfundsfaget kobler forløbet sig til de faglige mål som angår arbejdsmarked, den danske model, og, inden for sociologien, emner som fx livstils- og livsformsanalyse. Disse emner arbejdedes der med i tiden umiddelbart op til besøget. Forløbet dækker de faglige mål for erhvervsfag 2, Arbejdspladskultur. punkt 2.1, stk. 1, 2, 4, 5, 6, som samlet omhandler elevens evne til udvise forståelse for sin egen plads i et arbejdsfællesskab og evnen til at forholde sig reflekteret til samspillet mellem enkelte medarbejdere og virksomheden.

Samarbejder med kulturinstitutioner

Forløbet blev udviklet på museet, da særudstillingen Håndens arbejde stadig var under udvikling. Vi holdt løbende møder, hvor målpindene blev fundet frem, fortolket og indarbejdet, og hvor museet blev sat ind i eux-forløbets struktur, opbygning og elevtype. Samarbejdet her var stærkt afhængigt af museets dybtfølte ønske om faktisk at få vores elevtype inden for dørene.

Selv om eksemplet, der her er givet med forløbet "Hoved og Hænder - lærervejledning (PDF)”, er opstået under meget privilegerede omstændigheder, vil jeg dog afslutningsvis opfordre eux-afdelinger i hele landet til at opsøge samarbejder med kulturinstitutioner i læserens nærområde.

Erhvervsuddannelserne er en nærmest ukendt målgruppe i de danske museers skoletjenester. Dette er klart en udfordring, hvis man ønsker at finde relevante forløb i nærhedens af sin skole. 

Jeg vil dog alligevel argumentere for, at muligheden for at tilrettelægge et kortere forløb bestemt er tilstede (stort set), uagtet hvor i landet vores elever befinder sig. Som en lille guide til at indlede samarbejde med museerne, vil jeg anbefale at tænke over følgende:

• Hvilke kulturhistoriske museer vil det være oplagt at indlede samarbejde med? Led gerne efter et museum, som i deres udstilling tematisk dækker arbejderhistorie eller industri- og handelshistorie. Det er afgørende, at eux-underviseren eller –koordinatoren tager initiativ. Eux vil være ukendt farvand for de fleste skoletjenester, så man skal ikke vente at museerne kommer til jer.
• Hvilke målpinde eller faglige mål I ønsker forløbet skal opfylde? Dette gør det håndterbart for museumsundervisere at omsætte til læringsmål i udstillingen.
• Hvordan kan forløbet planlægges tematisk i forhold til elevernes nutid og nære fremtid som lærlinge eller elever i en virksomhed? De historiske genstande eller bygninger skal virke som objekter, som åbner eleverne for aspekter af arbejdslivet, som handler om dem selv, og ikke primært som formidlere af fortiden.
• Hvilke typer aktiviteter vil være befordrende for elevernes opnåelse af læringsmålene? – kreative øvelser, praktiske opgaver, diskussion og refleksions arbejde.
• Afstem rolle og ansvarsfordeling mellem eux og museum i planlægning og afvikling af forløbet.

Referencer

Håndens arbejde Beskrivelse af udstilling på Arbejdermuseet.

Besøg i fortiden for at finde nutidens gode arbejdsliv Læs mere om samarbejdet mellem TEC EUX og Arbejdermuseet, og de gevinster som parterne hver især oplevede som afkast heraf

"Hoved og Hænder - lærervejledning (PDF)” - Undervisningsforløb og lærervejledning til Erhvervsuddannelser på Arbejdermuseet.

Kreditering

Skrevet af Thomas Palmelund Johansen, underviser i samfundsfag og dansk på eux-forløb på TEC Frederiksberg.

Thomas Palmelund Johansen er uddannet elektriker, har skrevet en ph.d.–afhandling i Idéhistorie om begrebet Nyttig viden og er efterfølgende blevet lærer på TEC Frederiksdberg.