Arrangementer

Virtuelt temamøde om undervisningsforløb, der inddrager lokale aktører

På temamødet vil du få inspiration fra tre konkrete projekter fra to FGU-skoler.

Dette er et ud af i alt tre temamøder om inspiration til praksisbaserede undervisningsforløb i praksispuljen for AGU og PGU.

Deltag i temamødet og hør om tre konkrete projekter fra de to FGU-skoler: FGU Nordvestsjælland og FGU Nordvest. 

 

Om arrangementet

Temamødet er relevant for undervisere på FGU og giver inspiration til konkrete undervisningsforløb, som er helhedsorienterede og praksisbaserede. 

 

Hør om disse projekter:

Lokalt folkekøkken - FGU Nordvestsjælland

I samarbejde med Det Nationale Center for Lokale Fødevarer har eleverne udviklet et lokalt folkekøkken. Eleverne har besøgt lokale producenter og selv udarbejdet menu, budget, præsentation af lokale fødevarer og produktion af spækbræt.

 

Folkekøkken - FGU Nordvest

Eleverne har etableret et folkekøkken, der understøtter social bevidsthed og fællesskab i lokalområdet. Arrangementerne var målrettet ældre og børnefamilier.

 

Knæk Cancer - FGU Nordvest

Eleverne stod for afvikling af Knæk Cancer-løb samt børneaktiviteter i målområdet, mad, informationskampagne om kræft og boder.

 

Tid og sted

Arrangementet foregår tirsdag d. 24. januar 2023 kl. 14.00-15.30 på Zoom.

 

Pris

Det er gratis at deltage i arrangementet.

 

Tilmelding

Læs mere og tilmeld dig her via conferencemanager.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.