Artikel

Dannelse som didaktisk princip i FGU

Det er gennem undervisning, læring og relationer, at de unge dannes til borgere og deltagere i fællesskaber i samfundet. Uddannelsen skal således åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. 

Hvad er dannelse i FGU?

Dannelse er en proces for livet – dannelse foregår i familien, når barnet erfarer familiens handlinger og holdninger, og selv afprøver meninger i forhold til sine forældre, det foregår i skolen, når eleven omsætter feedback og vejledning i handlinger, der kommer en fælles opgave til gode, og dannelse sker, når vi bevæger os ud i samfundet og arbejdslivet for at afprøve det, vi har lært i en uddannelse. Dannelse er imidlertid ikke det samme som socialisering, for til dannelsen knytter sig selvstændigheden og det kritiske blik for, hvilke fællesskaber, der er værd at være en del af. Dannelsen er med til at forme samhørighed med den kultur og historie, vi lever i, og dannelse indebærer viden om samfundets kultur og historie såvel som forståelse for, hvordan man i handling, adfærd og ytringer er medskaber af vores fælles samfund.

Dannelse sker i mødet med noget udefrakommende og handler om at træde i karakter som menneske i et fællesskab. Det kan være i et uddannelsesmiljø, på en arbejdsplads eller i en forening. Uanset hvad, kræver dét at træde i karakter i fællesskabet både viden og færdigheder, men lige så væsentligt, at man personligt og socialt er i stand til at bringe sine viden og færdigheder i spil gennem handling og adfærd, så de får betydning i fællesskabet. Hvis du intet ved om samfundsforhold, bliver det svært at gøre din stemme gældende i samfundet. Omvendt kommer du ikke langt med din viden, hvis du ikke har mod til at ytre det i selvstændige og overbevisende holdninger, og hvis du ikke kan gøre dine synspunkter gældende i en acceptabel kommunikationsform. Dannelsen går derfor på to ben – det er både viden og færdigheder OG handle- og ytringsformer. I vores kultur er det en væsentlig del af dannelsen, at man er dannet demokratisk.

Demokratisk dannelse indebærer både det at kunne forholde sig kritisk til det udefrakommende, og det at kunne acceptere tilstedeværelsen af forskelligartede holdninger og livsformer.

I FGU skal I arbejde med elevernes dannelse, så eleverne opnår forudsætningerne for at indgå i arbejdslivet og i samfundet som ansvarsfulde og demokratiske medborgere. På den ene side skal eleverne tilpasse sig selv til omgivelserne og blive kompetente til at begå sig i livet og arbejdslivet. På den anden side skal de kunne forholde sig kritisk til de påvirkninger, som de udsættes for. Denne balancegang fordrer selvstændighed, modenhed og et dannelsesmæssigt grundlag, som gør, at eleverne kan møde verden ansvarligt og håndtere udfordringer hensigtsmæssigt. Udviklingen af elevernes personlighed og sociale karakter skal gå hånd i hånd med uddannelsen i faglige kundskaber og færdigheder. Dannelse er på den måde både processen og målet for den enkeltes FGU-forløb. Uddannelsen skal åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. Den skal understøtte, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder, der kan hjælpe eleven til at forholde sig ansvarligt til verden og indgå aktivt i forskellige fælleskaber.

 

Hvad betyder det for eleverne, når I indtænker dannelse i FGU?

For eleven kan det betyde:

  • At de oplever at blive mødt med høje forventninger hver dag, og at I støtter dem i at udvikle de nødvendige personlige strategier, som de skal bruge fremadrettet for at håndtere udfordringer
  • At de oplever en skolekultur, hvor forskellighed anerkendes og værdsættes samtidig med, at der er klare krav til, hvordan man omgås hinanden på en respektfuld måde, herunder hvordan man udtrykker kritik og uenighed
  • At der med afsæt i forløbsplanen skal arbejdes med konkrete udviklingsmål af personlig og social karakter, som skal gøre eleven klar til uddannelse og arbejdsmarkedet
  • At der i undervisningen arbejdes med indhold og opgaver, som naturligt indebærer krav til samarbejde, mødestabilitet, selvforvaltning og motivation
  • At eleven i FGU vil møde en tydelig kultur, hvor der er værdier, som er betydningsfulde og som knytter elever og medarbejdere sammen
  • At man gennem samtale ved måltiderne, i undervisningen og i pauserne taler om aktuelle emner fra samfundet
  • At det forventes, at eleven deltager og bidrager til fælleskabet på FGU-institutionen, både gennem deltagelse i fællesaktiviteter og ved måder man er sammen med andre elever på.

 

Hvordan kan I arbejde med dannelse i FGU?

Dannelse kan anskues ud fra tre forhold:

  1. Elevens evne til at vurdere, hvordan forskellige kundskaber og færdigheder gør sig gældende i forskellige fællesskaber
  2. Elevens udvikling af en unik karakter, så eleven er er tro mod sig selv, møder verden på en respektfuld og konstruktiv måde, og kan håndtere udfordringer og kriser med hensigtsmæssige handle- og kommunikationsmåder.
  3. Elevens sociale møde med fællesskabet, forstået som elevens bidrag til og deltagelse i fælleskaber med andre, hvor eleven er en ligeværdig deltager, som har fælleskabet for øje og som kan afstemme og vurdere sin egen adfærd i fællesskabet.

I kan understøtte disse tre forhold ved at arbejde bevidst med mål for elevernes dannelse i samspil med målene for deres faglige læring og personlige og sociale udvikling. Ligesom når I arbejder med at synliggøre de faglige mål for eleverne, er det vigtigt at I synliggør dannelsesarbejdet – hvad det er, I vil med eleverne, hvad det er for mål og holdninger, som eleverne skal danne sig op i mod, og tydeligt italesætte de foreløbige resultater, når I ser dem, både i elevernes viden, handlinger og adfærd.

Det betyder, at I kan arbejde bevidst med dannelse gennem samspillet med omverdenen og i de praksissammenhænge, som eleven indgår i (se Praksisbaseret dannelse og læring). Når eleven tilegner sig fx håndværksmæssige eller matematiske færdigheder, giver det en ny forståelse og en ny måde at se verden på, men kun hvis eleverne opfordres til og rent faktisk tænker over konsekvenserne af at omsætte det lærte i forskellige handlinger. Hvad vil det betyde for brugeren af bordet, hvis det ikke finslibes? Hvilket sprog skal der bruges i en folder, der skal levere guidede forslag til oplevelser for unge i Vordingborg? Praksis kan være med til at åbne elevens øjne for en verden og for sig selv (egne talenter og interesser). Det kan fx være at udviklingen af fritidsaktiviteter for børn er det, som åbner elevens øjne for sig selv som en, der kan yde omsorg til andre mennesker. Men dannelsen fordrer, at I som lærere udfordrer elevernes evne til at tænke over følgerne af det, de gør og ikke gør.

Også vejledningen og den løbende evaluering og feedback er elementer, hvor I kan arbejde med elevernes dannelse. Vejledningens udgangspunkt er, at den enkelte elev har ret til egne holdninger, håb og drømme men sikrer samtidig, at disse reflekteres op imod de faktiske vilkår, eleverne lever under, og de forudsætninger, som eleven har – både fagligt, personligt og sociale. Hvis eleven har en drøm om at blive sygeplejerske, skal de gennem både praksis og vejledning udfordres på, hvordan de har det med at være i tæt kontakt med andre mennesker, arbejde på skæve tidspunkter, arbejde ud for tydelige instruktioner osv.

Arbejdet med dannelse vil betyde, at I som lærere skal:

  • Vejlede eleverne i at tage stilling til, hvordan de kan opnå deres faglige, personlige og sociale mål
  • Have blik for, hvordan produktioner og praksisbaseret undervisning kan åbne elevernes øjne for de professionsidentiteter og arbejdsmæssige fællesskaber, som de vil kunne trives i og bidrage positivt til
  • Understøtte elevernes positive samspil og spejle elevernes handlinger op i mod uddannelse, samfund og arbejdsmarkedet
  • Inddrage samfundet i undervisningen, både i de konkrete opgaver og i perspektiveringer: fx hvilken betydning en praksis har for samfundet eller de klimamæssige konsekvenser af at arbejde med bestemte materialer
  • Udfordre elevens faglige og sociale udvikling ved at involvere dem i at sætte nye og ambitiøse mål for eget bidrag til fælleskabet
  • Repræsentere institutionskulturen, og understøtte fælleskab og gode samværsformer, hvor normer og holdninger til det fælles samvær er tydelige
  • Etablere holdfælleskaber som bygger på anerkendelse, tillid, respekt for forskellighed og andres holdninger.

Der er mulighed for at understøtte elevernes dannelse i alle sammenhænge i FGU – både i og uden for undervisningen, men vi vil her særligt fremhæve de opgaver og forløb, hvor eleverne møder praksis og dermed forholder sig til noget ydre – et erhverv, et håndværk, en særlig arbejdsmåde mv. Her tilegner eleverne sig ikke kun faglige kompetencer, men i lige så høj grad dannelse ved at blive mødt af – og formet i mødet med – erhvervets praksis, sprog og forståelser. Når eleverne arbejder med en produktionsopgave for en virkelig kunde, lærer de ikke blot et håndværk men indgår også i relationer med en betalende kunde, hvilket forpligter både på service, håndværksmæssigt niveau, rettidighed, kommunikation mv.

 

Eksempler på dannelse i FGU’ens tre spor:

På et agu-hold har stiller mange elever sig uforstående over for relevansen i at kunne fortolke tekster. Derfor beder læreren elevene om i grupper at udarbejde en børnehistorie på en side, som kan bruges til højtlæsning i den lokale folkeskole. Forinden skal de fortælle, hvad de synes teksten kan lære skolebørnene, hvorfor dette emne er vigtigt, og hvordan de kunne tænke sig, at andre ville bruge teksten efter at have læst den.

Efterfølgende læser agu-eleverne hinandens tekster og gætter på, hvad de tror gruppen har svaret. På den baggrund bliver de bedt om at styrke de andre gruppers tekster og de begynder herefter at forberede en dag, hvor de tager til den lokale folkeskole for at læse højt af og diskutere de skrevne tekster med børnene.

pgu er to elever i gang med at klippe lydspor til en podcast om unges holdninger til rygning. Eleverne har svært ved at vælge sammensætningen af understøttende lyde og musik. Læreren vurderer, at hun her hverken skal instruere eller undervise. I stedet stiller hun vejledende spørgsmål til, hvad eleverne håber at opnå med podcasten, hvem de tænker skal høre den, hvilken stemning de kunne tænke sig, at man som lytter sad tilbage med. Herefter drøfter de forslag til forskellige lyde, og eleverne ender med at beslutte sig selv for, hvilke baggrundslyde podcasten skal forsynes med.

En egu-elev fortæller sin lærer om en udfordrende situation fra sin erhvervspraktik i en samtale om elevens forløbsplan. Eleven har oplevet, at en kunde har reageret med utilfredshed over en aftalt ydelse. I samtalen hjælper læreren eleven med at reflektere over, hvorfor kunden var utilfreds i situationen, og hvordan eleven kan håndtere sådanne situationer i sin adfærd og kommunikation. Elev og lærer formulerer derfra i samarbejde konkrete mål for elevens kommunikation og adfærd i forhold til kunder i praktikken.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.