Artikel

Praksisfællesskab som didaktisk princip i FGU

Eleven deltager i praksisfællesskaber, som styrker deres dannelse og kompetencer til at indgå i arbejdet på en arbejdsplads. I de tilfælde hvor de giver mening, arbejdes der med sidemandsoplæring, ved instruktion og efterligning.

Hvad er praksisfællesskab?

Et praksisfællesskab er et fællesskab, hvor eleverne er sammen om en bestemt praksis. Det vil sige, at de gennem løsning af forskellige opgaver arbejder mod et fælles praktisk mål. I pædagogiske sammenhænge skal løsningen af sådanne opgaver være støttet af læreren. For at indgå i et praksisfællesskab er det ikke nok kun at besidde viden og færdigheder til at løse praktiske opgaver. Man skal også besidde personlige og sociale kompetencer til at omsætte dette, så de øvrige deltagere ser gevinsten i bidraget. Det er vigtigt, at I har blik for alle disse elementer, og for at I gennem de praktiske opgaver kan sætte læringsmål for både det personlige, sociale og faglige. Karla kan måske sagtens både udregne målene på udskæring af gardiner, når læreren er tilstede, men hun er endnu ikke i stand til selvstændigt at turde gøre det uden lærerens støtte og formår heller ikke endnu at lære fra sig, så andre i fællesskabet lærer det samme som hun. Nasar har omvendt stor selvtillid og mod på at arbejde alene, men har ikke endnu blik for egne faglige begrænsninger og skal trænes i at spørge om hjælp. Et vellykket praksisfællesskab kræver derfor, at læreren leder og har øje for, hvordan hver enkelt er et værdsat medlem.

Alle er nødvendige for at kunne løse opgaven, og den enkelte bidrager med det, han/hun kan i forhold til opgaven. Eleven lærer ved at være med i gruppens fælles løsning af opgaver og arbejdet med stoffet. Eleven kan få hjælp og støtte fra læreren eller sidemandsoplæres af andre elever i forhold til sine behov og forudsætninger. Støtten kan gradvis blive mindre, så eleven til sidst mere selvstændigt kan løse opgaven.

Arbejdsopgaven kan også varieres og blive sværere i takt med, at eleven lærer og udvikler sig.

 

Hvad betyder det for eleverne, når man arbejder i praksisfællesskabet?

For eleverne kan det betyde, at de oplever, at de:

  • Er en del af et fællesskab og har betydning for det fællesskab
  • Indgår i større og mindre grupper når de skal arbejde, lære og være
  • Sammen med andre elever og lærere arbejder fælles om reelle (bestilt af en kunde) arbejdsopgaver eller autentiske problemorienterede/praksisrelaterede opgaver
  • Oplever at de får støtte til opgaverne både fra lærere og andre elever eller at de støtter og hjælper andre elever
  • Oplever gradvis at blive dygtigere og mere selvstændige gennem løsning af opgaver
  • Lærer at samarbejde, lærer af hinanden og lærer gradvis at løse flere forskellige opgaver i fællesskabet.

 

Hvordan kan I som lærere tilrettelægge undervisning i praksisfællesskaber?

Arbejdet med praksisfællesskaber i undervisningen vil betyde, at du som lærer skal:

  • Planlægge undervisningsaktiviteter og arbejdsopgaver/projekter med forskellige delopgaver som kan løses i et fællesskab
  • Planlægge opgaver og aktiviteter med delopgaver af forskellig sværhedsgrad og indhold så alle kan bidrage til den fælles opgave
  • Tilbyde instruktioner og oplæring på forskellige niveauer og evt. ved brug af forskellige medier og hjælpemidler
  • Have fokus på, at alle bidrager aktivt til den fælles opgave og det fælles mål
  • Have fokus på, at eleverne arbejder i så mange forskellige arbejdsgrupper som muligt
  • Have fokus på, hvilke elever der kan samarbejde og lære af hinanden
  • Have fokus på, at lære eleverne at samarbejde og hvordan de lærer af hinanden
  • Sammen med den enkelte elev være opmærksom på, hvordan eleven kommer til at løse forskellige delopgaver, så han eller hun kommer videre i sin udvikling og læring
  • Sammen med eleverne sætte ord på det, de lærer fagligt og alment i fællesskabet og i udførelsen.

 

Eksempel i pgu:

Et pgu-hold har fået en opgave af en lokal institution i kommunen. De skal have nye gardiner i flere af lokalerne i institutionen. Gruppen skal i fællesskab sy 10 gardiner. De skal måle vinduer, beregne stofmængden, finde og købe stof og tråd, bånd mv. De skal måle og tegne stoffet op, de skal sy sømmene hele vejen rundt, sy gardinbånd på, stryge gardinerne og pakke dem, beregne pris, køre dem til institutionen, og sætte dem op. Opgaven består af en række delopgaver, der løses af eleverne ift. deres forudsætninger, den støtte de kan få, og det de lærer undervejs. De er fælles om opgaven, selvom de løser den i små grupper, for de er alle vigtige for at komme i mål med opgaven. Samtidig lærer de af hinanden og får støtte af hinanden og læreren undervejs.

Omvendt vil nogle af eleverne blive udfordret på at bearbejde og reagere respektfuldt på andres kritik af deres indsats. Hver dag samles der i gruppen op på, hvad den enkelte elev lærer, og hvordan gruppen samlet udvikler sig gennem opgaven. Både på det, der gik efter planen og det der ikke gik efter planen. På den måde skabes der mulighed for, at flere kan tage ved lære af både fejl og succeser. Der bliver også samlet op på, hvor eleverne fx brugte og lærte matematik for at kunne løse opgaven. På den måde skabes der en tydelig forbindelse og bevidsthed om sammenhængen mellem det almene og produktionsfaglige perspektiv.

 

Praksisfællesskab på tværs af agu og pgu:

Fremstilling af fælles kogebog, der kan sælges på skolen. Agu-lærere og elever (matematik, naturfag, dansk), og pgu-lærere og elever i det faglige tema mad og ernæring og medie og kommunikation samarbejder om den fælles produktion af kogebogen.

De to hold mødes og aftaler, hvilke opskrifter bogen skal indeholde. Derefter laver mad og ernæringsholdet maden i køkkenet sammen med eleverne fra agu. Undervejs tager medie og kommunikationsholdet billeder af madvarerne og tilberedelsesprocesserne. Efter hver opskrift er afprøvet, justeres den, og de beskriver hvordan fremgangsmåden er først mundtligt vha. ord, tegninger, billeder og derefter på skrift i et dokument. Her tilføjer de også billeder og tegninger.

De beskriver opskrifterne for både 1, 2 og 4 personer, så bogen kan bruges for unge, der bor alene eller sammen med en kæreste eller venner. Dertil bruger de matematik, idet de ganger med hele tal og brøker. De får elever fra medier og Kommunikation til at fotografere maden og sætte bogen op grafisk. I naturfag (agu) arbejder eleverne hver opskrift igennem for at beskrive deres indhold af kulhydrater, fedt og protein. De eksperimenterer også med, hvordan de kan få fedt og vand til at reagere, når de hældes sammen. Og de laver forsøg med forskellige temperaturer og tid, når fødevarer skal tilberedes.

 

Praksisfællesskab på agu:

Fremstille en vejledning til unge i kommunen: Hvordan klarer du at flytte hjemmefra: Vejledningen skal trykkes og ligge på borgerservice og andre af kommunens kontorer hvor unge kommer, og den skal ligge på kommunens hjemmeside, så de unge kan downloade den.

Vejledningen laves som en fælles produktion og i et samarbejde mellem elever fra agu og elever fra pgu, der arbejder med det faglige tema Medier og kommunikation, der sørger for den grafiske opsætning og fotografier til vejledningen. De hjælper også med video og lydoptagelser. De almene fag dansk, matematik, samfundsfag og PASE kan alle indgå. Ligesom eleverne kan arbejde med opgaven både i forhold til deres egen situation og andre unges situation. Opgaverne kan løses på forskellige niveauer, så forskellige læringsmål og niveauer tilgodeses.

Først undersøger de i fællesskab unges situation når de flytter hjemmefra. Hvad er de optaget af? Hvad er svært? Hvad er godt? Det gør de ved at interviewe unge, læse artikler, noveller, romaner, se film mv i dansk. Her kan alle på holdet bidrage ud fra de forudsætninger, de har i dansk og ift. de mål, de skal nå. De sættes sammen i grupper, så de kan hjælpe hinanden. De skifter rundt mellem opgaverne, så de gradvis lærer mere og nyt.

I matematik (og identitet og medborgerskab) arbejder de med økonomi, idet de læser om økonomi for unge. De lærer at lave budgetter mere eller mindre komplicerede ift. den enkeltes forudsætninger og mål. I PASE lærer de om skat, feriepenge, SU, boligsikring, mv. I matematik lærer de at beregne deres boligsikring, skat, SU, feriepenge mv. I danskfaget skriver de om unges økonomi på baggrund af det de kan læse, høre, se i forskellige typer ‘tekster’ om unges økonomi. De sætter særlig fokus på unges økonomiske problemer (fx om hjemløse unge).

Eleverne kan arbejde med deres egen situation, samtidig med at de skriver generelt om emnet til andre. Deres egne beregninger kan bruges som anonyme eksempler i vejledningen. Det vigtige i denne opgave er, at alle kan bidrage med noget til den fælles opgave samtidig med at de lærer noget ift. deres forudsætninger og de mål de skal nå. De kan lære af hinanden, hjælpe hinanden og gradvis blive dygtigere så de kan arbejde mere og mere selvstændigt med opgaver inden for de forskellige fag.

 

Praksisfællesskab for en egu-elev i virksomhedspraktik:

En egu-elev skal i virksomhedspraktik. Her er praksisfællesskabet dermed ikke holdet på FGU, men arbejdspladsen, og derfor hjælper læreren eleven med at komme ind i dét praksisfællesskab. Inden selve virksomhedspraktikken har eleven deltaget i opgaveløsning på forskellige hold i pgu for at træne overgangen til at indtræde som ny kollega i et fællesskab. Målene har i skoleforløbet været samarbejde på arbejdspladsen, kommunikation og mødestabilitet. Lærer og elev har sammen besøgt virksomheden, der har fortalt, hvordan de samarbejder, hvordan de taler sammen og hvad det fagligt og socialt kræver. På den baggrund er der lavet en fælles plan for, hvordan eleven gennem konkrete opgaver i praktikken indgår i samarbejdsrelationer med forskellige medarbejdere, og derigennem når forskellige mål i forhold til både personlige, sociale og faglige kompetencer.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Aarkrog, Vibe (2018): Teorier om læring anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik, Munksgaard Nielsen, Klaus og Steiner, Kvale (2004): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzels forlag.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.