Elevinddragelse i evaluering

Ved at inddrage eleven aktivt i evalueringen styrkes engagement i læringsprocessen, hvilket skaber bedre resultater både fagligt, personligt og socialt. Evaluering handler ikke blot om at vurdere faglige præstationer, men også om at skabe et læringsmiljø, hvor eleven gennem refleksion forstår egne mål, progression og fremtidige vej for udvikling.

Artiklens indhold

• Formålet med evaluering i FGU 

• Elevinddragelse: En vej til forbedret læring

• Eksempel på en model for elevinddragelse i evaluering

• Fra summativ til formativ evaluering

Formålet med evaluering i FGU 

I FGU er det afgørende, at evaluering sammen med synlige læringsmål understøtter elevernes læringsproces og motiverer dem til at tage ejerskab over egen læring. For at eleverne kan tage dette ejerskab, må der være klare og synlige læringsmål, hvor både lærere og elever løbende arbejder på, at eleven kan besvare de tre vigtige spørgsmål:

1. Hvor er jeg? (Hvilket niveau er jeg på nu?)
2. Hvor skal jeg hen? (Hvilke mål arbejder jeg mod?)
3. Hvordan kommer jeg derhen? (Hvilke skridt skal jeg tage for at nå mine mål?)

Disse spørgsmål danner rammen for både evaluering, planlægning af undervisningen og skaber en tydelig struktur for elevernes læringsproces.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Elevinddragelse: En vej til forbedret læring

Elevinddragelse i evalueringen er essentiel, da det fremmer elevernes refleksion over egen læring. Når eleverne bliver inddraget i at definere, vurdere og reflektere over deres egne kompetencer, udvikler de en dybere forståelse for de faglige mål og får bedre forudsætninger for at tage ansvar for deres udvikling. Dette styrker motivationen og øger sandsynligheden for, at eleverne når deres mål.

Når eleverne bliver aktive medspillere i evalueringen, fremmer det dialogen mellem lærer og elev, hvor begge parter bidrager til at skabe en fælles forståelse for, hvad der skal læres og hvordan.

Eksempel på en model for elevinddragelse i evaluering 

© Børne- og Undervisningsministeriet

En effektiv model for elevinddragelse kan opdeles i tre trin:

1. trin: Inddragelse af eleven i opgavens krav
   Først præsenteres eleven for en opgave, hvor læreren spørger:"Hvad skal man kunne for at løse denne opgave?".
   Dette trin giver eleven mulighed for at reflektere over opgavens læringsindhold og tænke over, hvilke kompetencer, der er nødvendige. Denne refleksion danner grundlaget for det videre arbejde med evalueringen.
2. trin: Læreren identificerer faglige mål
   Læreren analyserer opgaven og identificerer de relevante faglige mål, som eleverne skal træne gennem opgaven.
3. trin: Opstilling af vurderingsskema
   På baggrund af de faglige mål og elevens refleksioner laves et ”kryds af skema”. Her skal eleven selv vurdere egne kompetencer i forhold til læringsmålene.
   Spørgsmålene formuleres i et let forståeligt sprog tilpasset elevens niveau. For eksempel kan skemaet indeholde spørgsmål som: "Jeg kan lave en plan for arbejdet", "Jeg kan beregne middeltal” eller ”Jeg kender til genretræk i en podcast”.
   De faglige mål bliver således koblet til elevens refleksion, og der opstår en klar forbindelse mellem opgavens krav og læringsmål.
   Her finder du et eksempel på vurderingsskemaet:

© Børne- og Undervisningsministeriet

Fra summativ til formativ evaluering

Summativ vs. formativ

Summativ evaluering: 
Der fokuseres på at vurdere elevernes samlede læring efter afslutning af en undervisningsperiode, for eksempel til prøver eller ved afslutning af et forløb. 

Formål: At måle resultater og give en vurdering af det lærte.
 

Formativ evaluering:
Fokus på at forbedre elevernes læring løbende ved at give feedback undervejs i hverdagen.

Formål: At støtte læringsprocessen og hjælpe eleverne til at reflektere over egen læring.

Modellen med et ”kryds af skema” til refleksion fungerer på flere niveauer. For det første giver skemaet lærere værdifulde data til summativ evaluering, hvor elevernes samlede læringsudbytte kan måles. Men endnu vigtigere danner modellen grundlag for formativ evaluering – hvor læreren og eleven tager del i en løbende vurdering, hvor feedback bruges til at tilpasse og forbedre læringsprocessen undervejs.

Skemaet bliver med andre ord et dialogværktøj mellem lærer og elev, der kan bruges til at justere undervisningen, så eleven får de bedste forudsætninger for at nå sine mål. Samtidig kan læreren bruge skemaet som udgangspunkt for at tale med eleven om progression og vejen til at nå de næste læringsmål.

© Børne- og Undervisningsministeriet