Arrangementer

Invitation til virtuelt temamøde om Cybermissionen 2022

Få information om, hvordan du som FGU-lærer kan bruge årets missioner til arbejdet med digital dannelse.

Målgruppe

Målgruppen for temamødet er alle i FGU-sektoren med interesse for digital dannelse.

Indholdet i Cybermissionen vil kunne bruges både i FGU-fagene teknologiforståelse, PASE og i andre almene fag (fx dansk).

Derudover understøtter Cybermissionen arbejdet med digital dannelse generelt på FGU samt det didaktiske princip om dannelse, så eleverne opnår forudsætningerne for at indgå i arbejdslivet og i samfundet som ansvarsfulde og demokratiske medborgere.

 

Om Cybermissionen

Cybermissionen er en national konkurrence for elever på FGU, ungdomsuddannelserne og i grundskolens ældste klasser, hvor eleverne på en kreativ og lærerig måde får viden om aktuelle og nærværende it-sikkerhedsudfordringer som fx passwordhåndtering, digitalt bedrageri, digitale fodspor, grooming osv.

De to missioner, der i år er målrettet FGU, har fokus på henholdsvis god cyberadfærd generelt og en case om, hvordan cyber-bullying rammer en ung pige. Begge indeholder en opgave, hvor eleverne skal udarbejde en informationskampagne omkring emnet.

Hensigten med missionerne er, at eleverne bliver bedre til at passe på sig selv, deres data på nettet og deres digitale enheder.

I forhold til FGU er materialet tilrettet så det passer til målgruppen, arbejdet med digital dannelse og de didaktiske principper for FGU. På det virtuelle temamøde vil interesserede i sektoren få yderligere information om årets Cybermission.

 

Praktiske informationer

At deltage i Cybermissionen kræver lidt forberedelse i forhold til opgaverne og deres indhold, men der er ikke krav om, at læreren skal have særlige IT-kompetencer.

Slides sendes efterfølgende til alle, der er tilmeldt arrangementet.

 

Tid og sted

Temamødet afholdes virtuelt på Zoom onsdag d. 21. september, 2022 kl. 14:00-15:00.

 

Pris

Det er gratis at deltage i webinaret. 

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på linket og få mere information om Meeting ID og Passcode her på conferencemanager.dk

Frist d. 20. september

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.