Kompetencetavler sikrer både lærernes og skolens udvikling på FGU Korsør

Der hænger en tavle uden for skoleleder Katrine Larsens kontor. På tavlen er der opstillet en række mål, som er markeret med enten rød, gul eller grøn afhængig af, hvordan det går med skolens strategi. Den tavle er selve skolens kompetencetavle, som lærerne et par gange om året arbejder med for at vurdere, om skolen fx er et godt sted at arbejde, og om man når de mål, man har sat sig.

På FGU Korsør, som hører under FGU Syd- og Vestsjælland, har man nemlig udvidet brugen af kompetencetavler, så de ikke bare er et redskab til at sikre elevernes progression. Skolen har også indført kompetencetavler for lærerne og for selve skolen. Tavlerne har vist sig at være et nyttigt ledelsesværktøj i en tid, hvor mange skal lære at arbejde i en ny struktur og tilegne sig nye kompetencer, forklarer skoleleder Katrine Larsen:

”Vi bruger tavlerne til at synliggøre hvilke kompetencer, der er brug for, at lærerne har. Tavlerne betyder, at vi både får overblik over, hvor den enkelte har behov for udvikling, men også et mere samlet blik for, hvilke kompetencer, vi arbejder med hvornår, og hvordan det går,” forklarer hun.

Konkrete kompetencer i starten

I starten har der været fokus på meget konkrete kompetencer. Det er for eksempel oplæring i brugen af OneNote eller undervisning over Teams eller samarbejdet med KUI. Det kan også være kompetencer, som er specifikke for de enkelte spor. Og man bruger farver akkurat som på elevernes kompetencetavler – nemlig rød, gul eller grøn, alt efter om lærerne har tilegnet sig kompetencen, er nybegynder eller blot har behov for støtte. Lærernes tavler hænger ikke fremme, men er et redskab til at sikre, at lærerne efterhånden får de kompetencer, som de har brug for.

På den måde har man skabt et sprog for, hvad medarbejderne har brug for at lære i hverdagen, og hvor der er behov for et løft. Ved den årlige MUS-samtale gør man status for at se, om der stadig er behov for hjælp - eller om lærerne har opnået kompetencen. Kompetencerne står på tavlerne, så længe skolerne har fokus på dem. Fx er Teams ikke længere på tavlerne. På den måde hjælper tavlerne med at holde fast i en udvikling, for de giver et godt og meget konkret overblik over, om der er områder, hvor den enkelte lærer har brug for at blive bedre, siger Katrine Larsen.

”Den store forskel i forhold til elevernes kompetencetavler er, at elevernes er mere kontinuerlige, fordi der er kompetencer, de hele tiden skal udvikle og have fokus på.”

Den overordnede ramme for tavlerne er skolens fem udviklingspunkter, som igen taler ind i FGU Syd og Vestsjællands overordnede strategi. Det er:

• At være en god arbejdsplads.
• At skabe attraktive og værdiskabende tilbud til de unge.
• At være pædagogisk i front på FGU-området.
• At både kommunerne og aftagerne betragter FGU som hovedvejen for de unge i målgruppen.

Tavlerne kommer i den forbindelse til at være et løbende udviklingsredskab for både lærere, elever og skole.

Frem for alt et samtaleværktøj

Michael Bjergsø er kvalitets- og udviklingschef på FGU Syd- og Vestsjælland. Han har det overordnede ansvar for brugen af tavlerne på skolerne og har været involveret i udviklingen af kompetencetavlerne i FGU Korsør. I det nye år skal han desuden være en del af et større projekt, der handler om pædagogisk ledelse, og hvor omdrejningspunktet er kompetencetavler som progressionsredskab for eleverne.

Han mener, at kompetencetavlerne er et godt ledelsesværktøj, der skaber overblik og sætter fokus på den løbende udvikling i medarbejderstaben, ligesom hos eleverne.

”Jeg tror, de fleste medarbejdere på FGU oplever, at der er mange ting, vi skal forholde os til – det er fx nye redskaber, platforme osv., vi har skullet lære. Her har kompetencetavlerne en vigtig funktion i at skabe overskuelighed, både i en ‘bruttomængde’ af områder, vi arbejder med, men også i muligheden for at fokusere. At skoleleder og medarbejder fx kan aftale, at i den kommende tid er det tre udvalgte områder, som man arbejder med at tilegne sig. Dermed også sagt at der ikke er noget galt i at være begynder (rød) inden for en række områder - det kan være helt legitimt, også i lang tid. Men med tavlen bliver det konkret og noget, vi kan tale om, frem for at være en dårlig samvittighed, der ligger og rumsterer i baghovedet.”

Han ser tavlerne som et samtaleredskab, og det er en vigtig pointe for ham – at tavlerne er udgangspunkt for en samtale og ikke er et karakterblad. Uanset om det handler om lærerne eller eleverne. Det er vigtigt, at de bruges som udgangspunkt for en konstruktiv samtale om, hvordan det går rent fagligt samt hvad man skal arbejde med i den kommende tid.

”Det rent faglige fokus på tavlerne er vigtigt - også for eleverne. Vi har generelt ikke personlige og sociale kompetencer med på tavlerne – både fordi det er anderledes sårbart at have på en tavle, men også fordi det principielt er et andet område. Det er supervigtigt at arbejde med de personlige og sociale kompetencer på FGU, men kompetencetavlernes fokus er den faglige udvikling”, forklarer han.

Agu-lærerne er skeptiske

Overordnet set har lærerne taget godt imod tavlerne, men det gælder især pgu-lærerne, som kender og har arbejdet med tavlerne tidligere i forhold til deres elever. På agu-sporet er der stadig et arbejde, som skal gøres, forklarer skoleleder på FGU Korsør, Katrine Larsen.

Her har hun oplevet en modstand mod kompetencetavlerne, især i forhold til at bruge dem på eleverne. Mange af agu-lærerne oplever tavlerne som et slags synligt karakterblad, selvom det ikke er hensigten. Det kommer hun til at have særligt fokus på i den kommende tid.

”Vi er glade for kompetencetavler, men vi har nok glemt at tænke på, at det også kan møde modstand. For agu-lærerne er der tale om en stor kulturændring, og det kommer jeg til at kigge nærmere på, for tavlerne er kommet for blive. Vi har nok haft meget fokus på praksis og hyldet den konkrete produktion. Så vi skal have undersøgt, hvordan vi kan bruge tavlerne i forhold til at anerkende den indsats, agu-lærerne gør, og hvordan vi kan bruge tavlerne som et godt måleredskab også for dem. Både i forhold til egne kompetencer, men også i forhold til deres elever”, siger Katrine Larsen.