Artikel

Projektorienteret undervisning har styrket fællesskabet i lærergruppen i FGU Himmerland

I FGU Himmerland har hver af institutionens tre skoler gode erfaringer med projektorienterede undervisningsforløb, hvor hele skolen er involveret. Det har styrket samarbejdet og forståelsen i lærergruppen.

Hvad har ensomhed, en byfest og genbrug til fælles med hinanden? I FGU Himmerland har de tre emner været omdrejningspunktet for et projektorienteret undervisningsforløb, hvor agu- og pgu-lærerne har arbejdet tæt sammen og fået øjnene mere op for hinandens kompetencer.

Kirsten Torp er rektor for FGU Himmerlands tre skoler. De cirka 200 elever er fordelt på de tre skoler, som ligger i henholdsvis Hobro, Støvring og Aars – en i hver af de tre kommuner, som FGU Himmerland dækker. Og alle tre skoler har gennemført et fælles undervisningsforløb, hvor skolen tager udgangspunkt i en begivenhed eller et emne og samarbejder om det – både med hinanden og det samfund eller den kommune, de bor i.

 

”Vi har en målsætning om, at vi skal række ud til det omkringliggende samfund. Vi skal ikke bare være i og på skolen, men også engagere os i noget fællesskabende udefra,” forklarer rektor Kirsten Torp.

 

Tre projekter i tre byer

På skolen i Hobro tog man udgangspunkt i den årlige AMBU-fest, der er en byfest, som hele byen er engageret i. Eleverne i træværkstedet lavede pallemøbler og bar til barområdet, smedene lavede bålfade og reklameskilte, og køkkeneleverne servede sandwichs under byfesten. Eleverne løste samtidigt opgaver i fx dansk og matematik i forbindelse med den konkrete produktion.

I Støvring handlede det om ensomhed, og man tog udgangspunkt i en ung fyr, Patrick Cakirli, der har besluttet sig for at gå 1600 kilometer mod ensomhed, hvor han hver gang går sammen med nogen. Her skulle eleverne gå med ham et stykke af vejen, så det gav også anledning til at skabe et forløb omkring fysisk aktivitet og få det ind i undervisningen på forskellig vis.

I Aars handlede det om genbrug med fokus på ressourcespild. Eleverne samarbejdede med et lokalt supermarked og fik lov til at skralde mad og lærte om fødevares holdbarhed og madspild. Der var også et samarbejde med den lokale Røde Kors afdeling, og på værkstederne lavede man ting af genbrugsmaterialer.

 

Lærerne arbejder sammen hele tiden

De tre forløb er alle eksempler på den projektorienterede undervisning i FGU Himmerland, som kommer til at være en tilbagevendende årlig begivenhed. Det spiller ind i den helhedsorienterede undervisning, som allerede er en integreret del af institutionen, forklarer Kirsten Torp:

”Det er det fundament, vi står på. Vi er stadig udfordrede af, at folk kommer fra forskellige baggrunde, og vi bruger den helhedsorienterede undervisning både i forhold til den pædagogiske ledelse i undervisningskontekst og personalekontekst.”

Det betyder, at udover de særlige projektforløb, så arbejder skolen konstant ud fra en helhedsorienteret tankegang. Fx arbejder matematiklærerne på agu løbende sammen med værkstedslærerne på pgu.

Overordnet set har projekterne øget lærerkræfternes forståelse af, hvad deres kolleger bidrager med, siger Kirsten Torp.

 

”Det handler om, at vi bliver bedre i fællesskab. Vi kan noget forskelligt, og den ene er ikke bedre end den anden.”

 

Planlægningen fylder meget

Men det betyder ikke, at arbejdet med projektorienteret undervisning er uden udfordringer, understreger hun.

Planlægningsdelen fylder meget, og det kan være omfattende at tænke hele vejen rundt, så arbejdsgangene både understøtter hinanden i fagene og de mål og forløbsplaner, der er for undervisningen og for den enkelte elev. Man skal også sikre, at eleverne bliver klar til deres prøver og får fyldt deres portfolio undervejs. Så der bliver løbende arbejdet med processen og evalueret på projekterne, og de mål man har sat. 

Ifølge Kirsten Torp er det vigtigt, at både lærere og elever kan se meningen med projektforløbene og ved, hvad de skal, og så har man blandt andet erfaret, at to projektforløb om året er i overkanten. Overordnet set er tilbagemeldingerne dog gode, og de udfordringer, der har været, har man forsøgt at løse undervejs. Fx har nogle elever haft svært ved at være så meget ude af egne klasselokaler, så de fik ekstra tid i klassen under projekterne.

 

Ledelsen skaber rammerne, som skolerne udfylder

I dag er arbejdet med den projektorienterede undervisning tilrettelagt sådan, at ledelsen har ansvaret for de overordnede rammer og blandt andet laver en årskalender, hvor der bliver lagt planlægningsdage ind. En vigtig erfaring er nemlig at der skal sættes tid af til planlægningsfasen. Især agu-lærerne har skullet bruge længere tid på at formulere opgaver, der både passede ind i uddannelsesmålene og til opgaverne i værkstederne og projektet.

Men når rammerne er på plads, har skolerne selv friheden til at fylde dem ud og fx planlægge, hvornår et forløb passer bedst på den enkelte skole.

”Jeg tror ikke på, at topstyring er vejen frem”, siger rektor Kirsten Torp. ”Det skal leve på skolerne, og vi kan se, at lærerne har fået øjnene op for de forskellige ressourcer, der er i lærergrupperne, når man arbejder sammen om eleverne. Hvad kan det gøre for et forløb, hvor man er to eller tre samlet om en gruppe elever?” tilføjer hun.

 

Respekt for andre faggrupper

Og man får en større forståelse for kolleger med en anden baggrund end en selv, tilføjer hun.

”Smedene har haft tradition for at arbejde sammen med byg, bolig og anlæg, når der har været fælles projekter. De kender hinanden godt. Men her blev man fx knyttet sammen med en matematik- eller dansklærer, og det betød, at fx smedene pludselig kunne se, hvad det kræver af planlægning hos andre faggrupper. Det var lidt af en øjenåbner. En af lærerne sagde efterfølgende til mig, at det havde været både sjovt og lærerigt at arbejde sammen med helt andre faggrupper i forløbet.”

I det hele taget er den overordnede læring, at det er gavnligt at bryde de faste konstellationer lidt op. I Støvring, hvor temaet var ensomhed, afsluttede man forløbet med et aftenarrangement, hvor både byens borgmester, bestyrelsesformanden og elevernes familier kom og spiste med.

”Det fungerede rigtigt godt, og det er helt sikkert noget, vi prioriterer fremadrettet,” siger Kirsten Torp.

 

Tre gode råd fra Kirsten Torp til projektorienteret undervisning:
 

  1. Lav de overordnede rammer på ledelsesniveau, men lad skolerne selv udfylde dem. Det er forskelligt fra skole til skole og kommune til kommune hvilke projekter, der giver mening og hvornår. Men ledelsen skal sørge for, at indsatsen er tænkt ind i institutionen som helhed, og at der er sat tid og ressourcer af – ikke mindst til planlægning.
     
  2. Søg inspiration og samarbejde med det omkringliggende samfund. Det kan være fx virksomheder og foreninger. FGU skal være praksisrettet og helhedsorienteret med fokus på autentiske arbejdsopgaver, hvor det er muligt.
     
  3. Brug tid på evaluering og justér undervejs. Det er en proces, der udvikler sig løbende, så prioriter en grundig evaluering og en grundig kommunikation i forhold til, at elever og lærere kan se formålet med projekterne – både før og efter forløbet.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.