Artikel

SPOR: Strategi, Praksis og Ordblindevenlige Ressourcer

FGU Lolland-Falster har arbejdet med ordblindevenlige undervisningsmiljøer på tværs af fag og afdelinger. Der er arbejdet med udbredelse af kendskab til LST, systematisk opfølgning og elevinddragelse.

Projektet ”SPOR - Strategi, Praksis og Ordblindevenlige Ressourcer” havde til formål at udbrede ordblindevenlig praksis i alle fag. Ordblindevenlig undervisning har fokus på:

  • Tydelig struktur og mål.
  • Stilladsering og modellering.
  • Undervisningsdifferentiering.
  • Brug af læse-skriveteknologi (LST).

En sådan undervisning vil også være til gavn for elever med andre sproglige eller generelle læringsmæssige udfordringer. Målet var at integrere ordblindevenlig didaktik i alle fag. Alle undervisere skulle blive fortrolige med funktionaliteter i LST, få indblik i elevernes konkrete udfordringer, når de skal læse og skrive, samt få konkrete erfaringer med LST.

 

Projektets mål

  • At udbrede kendskab til læse-skriveteknologi (LST) blandt lærere og elever.

  • At lave konkrete afprøvninger i egen undervisning.

  • At lave systematisk opfølgning i teams.

  • At elevinddragelse.

Erfaringer

Afprøvningerne viste sig, at være svære at gennemføre. For nogle undervisere var det svært at finde egnede tekster, og i nogle fag/ værksteder blev der ikke brugt tekster. For mange elever mindede tekstlæsning om tidligere skolegang og var forbundet med store barrierer og udfordringer. På mange hold spiller skriftsprog derfor ikke nogen stor rolle.

På flere af holdene var det imidlertid en god oplevelse at bruge LST. Særligt når eleverne selv fik lov til at vælge, hvilke funktioner de ville benytte i forhold til den givne opgave. Flere elever oplevede f.eks., ordbogsopslag som værende en hjælp, når de mødte fagord, som de ikke kendte. Andre elever oplevede at indtaling var en god måde, at komme i gang med at skrive korte tekster på. 

Eksempel
Sheltere - et helhedsorienteret forløb

På Byg, Bolig og Anlæg skulle eleverne bygge shelters. Som optakt til forløbet fik de en procesbeskrivelse med en del ukendte fagudtryk. Eleverne blev bedt om at læse teksten med brug af LST. Reaktionen hos en del elever var vrede: Hvorfor skulle de nu læse på værkstedet? Kunne de ikke bare bygge? …Og et par elever udvandrede.

Det krævede en del forklaring og tilpasning at få læsningen til at fungere, hvorefter eleverne selv valgte, om de ville høre hele teksten eller kun benytte oplæsning af enkeltord.

Holdet snakkede efterfølgende om byggeprocessen, ukendte fagudtryk og hvilke udfordringer de oplevede, når de benyttede LST. Eleverne erkendte, at der var en del fagord, som var ukendte for dem, som gjorde teksten svært tilgængelig, både at læse (afkode) og forstå. Det førte til, at de samarbejdede om ordbogsopslag i AppWriter. En del af ordene f.eks. halvtømmer findes ikke i ordbogen, men her hjalp det at lave billedsøgninger for eleverne.

Siden er eleverne introduceret til fagordbøger. Afhængig af den enkelte elevs udfordringer differentierende vi, hvor mange ord den enkelte elev skulle slå op og beskrive. Skriveopgaven bestod i, at eleverne med egne ord skulle prøve at forklare fagordene på skrift. Det gjorde nogle ved at indtale teksten, andre ved at benytte ordforslag.

Udbredelse af kendskabet til LST

På FGU oplever underviserne at mange af eleverne med læse- og skrivevanskeligheder har modstand mod og benytter undvigestrategier, når de skal bruge kompenserende hjælpemidler. Flere af eleverne har følt sig tvunget til at bruge LST, uden at det har været en succes - på den måde forbindes det forbindes med endnu et nederlag.

Vi har som FGU-institution et ønske om, at alle undervisere inddrager læsning i alle fag/ værksteder, og at det ikke kun er noget, der finder sted i dansktimerne. Vi ønskede derfor at introducere LST på holdene, hvor eleverne ud fra deres forskellige behov skulle benytte LST.

Oplægget til underviserne var, at alle undervisere skulle inddrage LST til læsning og skrivning i et forløb, som de skulle arbejde med på deres hold. Holdet skulle læse tekst med brug af oplæsning, enten hele teksten eller oplæsning af enkeltord, afhængig af elevens behov. Derefter skulle alle skrive tekster med brug af LST. Det kunne være med brug af ordforslag eller indtaling.

 

Konkrete afprøvninger i egen undervisning

Alle undervisere skulle i løbet af seks uger udvikle og afprøve mindst to konkrete undervisningsaktiviteter med henholdsvis læsning og skrivning. Vi valgte, at afprøvningerne skulle være så enkle som muligt og inddrages i den almindelige undervisning, så det var tæt på almen praksis.

Metode: Train-the-Trainer

FGU Lolland Falster har tre afdelinger. Hvert sted er der tilknyttet en ressourceperson med faglig specialviden om læsning og ordblindhed. Ressourcepersonen skulle observere og sparre med kolleger hvert sted efter en ”Train the Trainer”-model. På den måde skulle der på alle afdelinger udvikles undervisning med brug af LST.

Systematisk opfølgning i teams

Projektet har brugt barometermetoden som evaluerings- og statusmetode ved teammøder.

Barometermetoden

Med barometermetoden skal lærere i et team besvare en række spørgsmål omkring ordblindevenlige undervisningsmiljøer. Man må svare ja, delvist eller nej.

Teamet finder så ud af, hvad der lykkes, og hvad der skal arbejdes med. Målet er at få overblik og at skabe et reflekterende blik på egen praksis. Med barometermetoden kommer man ud i de hjørner af egen undervisning, som man måske ikke var opmærksom på i forvejen.

Ideen med den systematiske opfølgning var, at teamene blev støttet i at fungere som et professionelt læringsfællesskab, hvor opmærksomheden er på ordblindevenlig didaktik og læring.

Efter forløbet havde teamet møde med ressourcepersonen. Barometermetoden blev anvendt for at strukturere samtalen om de erfaringer, der skal arbejdes videre med, og hvad teamet har behov for yderligere støtte til, fra ressourcepersonen.

Status på brugen af LST viste, at et enkelt team vurderede, at de er i stand til at hjælpe og følge op på elevernes brug af LST, og at de søger hjælp, hvis det ikke fungerer. Andre teams har ikke samme fokus på at inddrage LST. De opfordrer eleverne til at bruge pc’en, men er ikke specifikke om hvilken LST-funktion eller strategi. De oplever, at eleverne ikke vil bruge LST, så der er fortsat behov for at støtte op om skriftsprogsaktiviteter og LST.

Elevinddragelse

Der blev oprettet elevpaneler som en evaluering af projektet, hvor vi interviewede eleverne og deres oplevelse af de ordblindevenlige læringsmiljøer. Her brugte vi også Barometermetoden, så vi fik elevernes perspektiv og kunne sammenholde det med undervisernes.

Eleverne oplever det ordblindevenlige læringsmiljø anderledes end underviserne. Elevernes opfattelse af at blive inkluderet i skriftsprogspraksis var ikke så god, som underviserne troede, og de fortalte, at de næsten ikke bruger skriftsprog - ”kun i dansk.”

Tendensen i elevernes svar, når vi spørger til, hvad de tænker om at bruge LST, er:

  1. De har prøvet, og LST virker alligevel ikke for dem.
  2. Det er besværlig.
  3. De vil ikke skille sig ud.
  4. De læser og skriver alligevel ikke i undervisningen, så det er ikke nødvendigt.

For at imødegå elevernes barrierer og undvigestrategier, bør FGU fortsat udvikle arbejdet med tekster i praksisrelevante og meningsfulde sammenhænge. Vi bør tilstræbe at udvikle elevernes skriftsproglige kompetencer og skabe et ordblindevenligt læringsmiljø, så eleverne får succes med, og mod på at bruge LST.

 

Det videre arbejde

På baggrund af projektet ’SPOR’, vil vi fortsat styrke og understøtte elevernes skriftsproglige udvikling for at forberede dem på uddannelse eller job. Vores pejlemærker for det kommende arbejde er at sætte sproglig udvikling på dagsordenen. Dette ved at opkvalificere ledelsen i at understøtte det ordblindevenlige læringsmiljø, opkvalificere underviserne i arbejdet med sproglig opmærksomhed, ordblindevenlig didaktik og –læringsmiljøer, samt understøtte undervisernes praksis i form af sparring med ressourcepersoner.  

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Peter Heller Lützen, Nationalt Videnscenter for Læsning og Lene Bundgaard Rasmussen, FGU Lolland-Falster.

Pulje til FGU-institutioners strategiske og organisatoriske udvikling af læse-/skriveområdet og det ordblindevenlige undervisningsmiljø (2021-2023).

 

Referencer

Bilag

pdf
Bilag 1

FGU Lolland-Falsters strategi for det ordblindevenlige læringsmiljø
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.