Forløb

Din mad og dit CO2 aftryk

I forløbet skal eleverne undersøge og præsentere, hvordan deres eget forbrug af fødevarer har betydning for deres personlige CO2 aftryk.

Fødevareproduktionen er en sektor, der er årsag til en stor del af vores udledning af drivhusgasser.

Hvis vi kan begrænse CO2-aftrykket af fødevareforbruget, kan det bidrage til en mindsket udledning af drivhusgasser. Det kan være svært for den enkelte forbruger, at få overblik over det CO2-aftryk, som ens madforbrug giver. Dette forløb undersøger, om der kan designes en app til at registrere en forbrugers indkøb og forbrug.

I elevernes arbejde med forløbet vil de få mulighed for at øge deres indsigt i miljømæssige problemstillinger herunder bæredygtighed. Dette gør forløbet særligt velegnet til arbejdet med FN’s Verdensmål eller tværfagligt arbejde med naturfag.

 

Forløbets opbygning

Eleverne præsenteres for den komplekse problemstilling:

Menneskeskabte klimaforandringer påvirker klodens udvikling, og der er bred enighed om, at det er nødvendigt at handle, for at mindske udledningen af drivhusgasser. Men hvad kan vi som mennesker og samfund gøre?

For at oversætte denne store problemstilling til noget, der er håndterbart, er der i forløbet fokus på fødevarers CO2 aftryk. Dog kan det også perspektiveres til andre udledninger af drivhusgasser.
 

Opgaven i forløbet er at:

  • forstå naturvidenskaben bag CO2 udledning af fødevarer
  • modellere denne i et regneark
  • beskrive, hvordan en app kan designes, så man kan få overblik over, hvordan ens eget forbrug af fødevarer påvirker det personlige klimaftryk

 

I forløbet skal eleverne arbejde med at:

  • undersøge apps, der giver viden om CO2 aftryk
  • undersøge ens eget (eller andres) CO2 aftryk
  • Fremstille to produkter, der kan bruges til at registrere og undersøge ens eget CO2: (1) et regneark og (2) et forslag til en app
  • fremlægge deres arbejde

 

Forløbet kan i FGU indgå i elevernes arbejde i matematik og være koblet sammen med faglige temaer som Jordbrug, skovbrug og fiskeri, Mad og ernæring eller Miljø og genbrug. Det vil i alle tilfælde være oplagt at inddrage andre almene fag som dansk, naturfag og teknologiforståelse i et tværfagligt og helhedsorienteret forløb.

unpublished

Selve forløbet

Forløbet uddybes nedenfor. 

Eleverne skal i begyndelsen af forløbet have viden om de sammenhænge, der er mellem fødevarer og CO2 aftryk.

 

  • Energi i fødevarer:
    Eleverne skal have indsigt i, hvorfor mennesker indtager føde. Maden skal ikke bare smage godt, men den skal også give vigtige næringsstoffer, mineraler og vitaminer til menneskets energiforbrug.
     
  • Energiformer: Eleverne skal have en grundlæggende forståelse for energiomsætning og energiformer i forhold til, at al omsætning af energi fra fødevarer i menneskekroppen producerer CO2.
     
  • Klimabelastning: Eleverne skal have grundlæggende viden om forskellen i klimaaftryk fra de forskellige fødevarer i kosten. De skal have en forståelse af, at klimaftryk afhænger af mange faktorer som:
    • hvor meget energi, der går under produktion og forarbejdning af fødevaren
    • hvor meget energi, der går til transport af fødevaren
    • hvor mange led i fødekæden, der går forud for fødevaren

I udfordrings-og konstruktionsfasen arbejder eleverne med at analysere eksisterende apps og hjemmesider, der anskueliggøre fødevarers CO2 aftryk.

Eleverne kan afprøve, undersøge og vurdere app´en ud fra spørgsmål som:

  • hvilke oplysninger får brugeren om fødevarens klimaaftryk?
  • har brugeren mulighed for at vurdere hvilke drivhusgasser, der indgår i klimaaftrykket?
  • kan brugeren vurdere fødevarens kvalitet i forhold til klimaaftrykket?
  • hvilke oplysninger savner eleverne?

Eleverne afprøver de forskellige apps for både at undersøge deres eget indtag og forbrug af energi samt, hvor stort deres eget klimaftryk er.

Eleverne skal i forløbet lave deres eget regneark, som gør, at de kan komme fra mængden af forskellige varer til et resultat for CO2 belastning.

Selve opstillingen af et regneark giver eleverne praktisk erfaring med modelleringen af de matematiske operationer, der anvendes i regnearket. Her arbejder eleverne særligt med tal, algebra og symbolbehandling.

Eleverne vil også få arbejdet med funktioner i praksis, da CO2 aftryk kan ses som en funktion af forbrug af fødevarer.

Eleverne skal tage stilling til, hvordan de selv kunne tænke sig at designe en app. De skal derfor beskrive, hvordan en app kan bruges til at registrere CO2 udledningen af ens eget fødevareforbrug. Deres app skal også kunne visualisere og beregne konsekvenser af mulige ændringer i forbruget. - Og så skal den have et godt navn.

De behøver ikke designe og programmere en funktionel app, men kan nøjes med at lave en præsentation, hvor de beskriver deres ideer til opbygning, funktioner og design. Det vigtige i forløbet er at arbejde med forståelsen af problemstillingen og designprocessen, hvor eleverne kan arbejde med, hvilke muligheder, der er i digitalt design.

Eleverne kan i deres arbejde overveje, hvad de selv ønsker, at en app skal kunne. Skal den kunne beregne ens eget forbrug? Skal den kunne bruges til planlægning? Skal den kunne sammenligne med andre?

Afslutningsvis skal eleverne præsentere deres produkter i et ”Løvens hule”-format. Grupper af elever får til opgave at være ”løver” (som i “Løvens hule”), der skal give feedback, kritik og vurdere potentialet i en anden gruppes ideer.

Kreditering

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole,
Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning: Et treårigt forsøg (2018 – juni 2021), hvor der blev udviklet materialer, der blandt andet rummer film, inspirationsartikler og konkrete undervisningsforløb til undervisningen i teknologiforståelse.

Forløbet ”Klimatallerkenen” rummer i sin fulde version også oplæg til konkrete opgaver med inspiration til, hvilke konkrete apps eleverne kan undersøge. Der er også beskrivelse af faglige mål og arbejdsområder knyttet til samfundsfag, naturvidenskab og teknologiforståelse. I den fulde version kan du også finde en tabel med eksempler på, hvordan forløbet kan bygges op med lektioner, og inspiration til indhold mm. i hver lektion.

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.