Artikel

Skoleleder: Et klart og gennemtænkt system sikrer konstant fokus på egu-sporet

FGU Syd- og Midtfyn har arbejdet struktureret med at integrere egu-sporet i organisationen. Både det administrative arbejde og mål for elever og virksomheder er sat i et gennemtænkt system.

Skoleleder Charlotte Løkke fra FGU Svendborg, tøver ikke, når man beder hende forklare, hvordan FGU Syd- og Midtfyn har tilrettelagt egu-sporet. For institutionen har arbejdet intenst med at få egu-sporet inddraget og givet en plads integreret i organisationen på linje med agu- og pgu-sporet. Det har man gjort ved at skabe en klar struktur, der er tænkt hele vejen rundt, forklarer Charlotte Løkke:

 

”Strukturen hjælper folk til at vide, hvad de skal. Hvad deres opgave er. Vi er vedholdende i at holde fast og ikke hele tiden trække nye ting ind. Det er vigtigt, at vejlederen altid kender rammerne.”

 

Skal føle et tilhørsforhold

Det overordnede princip for institutionen er, at egu-eleverne skal føle et tilhørsforhold til deres skole. Derfor tilrettelægger skolen hvert semester med intensivt dansk- og matematikhold over fem uger, hvor egu-eleverne er på hold sammen. De er på skolen i skoletiden, så de møder de andre elever, og det er helt bevidst, forklarer Charlotte Løkke.

”Før kom de om eftermiddagen, når de andre var gået, og de sad for sig selv. Det var ikke hensigtsmæssigt. De skal også føle sig som en del af fællesskabet på skolen”, forklarer hun. Derfor var egu-eleverne også med til skolens temauger før jul, helt på linje med de øvrige hold.

Udover at skoleforløbene er lagt i faste rammer, så har vejledere og virksomheder en klar og fælles målsætning, de arbejder efter, så alle tænker i samme baner. Det vender vi tilbage til.

Egu-sporet fylder ganske meget på FGU Syd- og Midtfyn. Ud af skolens 260 elever, fordelt på tre skoler, er 52 af eleverne i egu-forløb. Det er tilrettelagt sådan, at der er to vejledere ansat i egu-sporet. Den ene er konstant ude og holde kontakt med virksomheder og elever, mens den anden er fast på skolen og har en mere administrativ funktion. På den måde kan vejlederen, der kører ud, fokusere 100 procent på den opgave og ikke tænke på kontrakter, indkald, skemaer og økonomi, forklarer Charlotte Løkke:

 

”Hvis en skal gøre det hele, så er forløbet utroligt komplekst. Der er mange ting, man som eneperson skal sætte sig ind. Gennemgående vejledere med faste opgaver gør, at man mindsker risikoen for, at der er noget, som falder ned mellem to stole.”

 

Samme principper i virksomheden og i skolen

Vejlederen i marken er i tæt kontakt med virksomhederne og mestrene, og skolen har formuleret fire grundlæggende principper for egu-forløbet. Mestrene arbejder videre med eleven efter samme principper ude på virksomheden.

 

De fire arbejdsmål er, at:

  • Eleverne skal lære at mestre opgaverne
  • Eleverne skal være dem, de er
  • Arbejdet skal give mening for dem
  • De skal føle, at de hører til

 

Uanset om de er på skolen eller i virksomheden, er ovenstående mål de grundlæggende udviklingsmål for indsatsen.

På den måde møder eleven de samme forventninger og de samme mål, uanset om de er på praktikstedet eller i skolen, forklarer skoleleder Charlotte Løkke og påpeger, at der sagtens kan arbejdes mere med et mål end et andet i en periode. Men de fire mål er de samme for alle. Skolen overvejer i øjeblikket om man skal tilbyde mestrene et kursus, så de får endnu flere redskaber til at håndtere de unge.

Alt sammen for at man kan støtte de unge bedst muligt og holde fokus på egu-sporet, forklarer hun. Derfor holder hun løbende team-møder, der kun har fokus på egu-eleverne.

”Arbejdet er ikke mindre, fordi de unge er ude i virksomhederne. Mesteren har dem ansat og står for den daglige kontakt med eleven, men vores unge går ikke den lige vej, og de har brug for en hånd i ryggen fra os. Jeg har hele tiden et beredskab klar i mine vejledere, som løser de her opgaver. Hvis ikke, så var der elever, som var væltet undervejs”, forklarer hun.

Udover de fire arbejdsmål, arbejder skolen også struktureret med at få gjort egu-eleverne klar til at gå til prøve. De har fået en del kørt op på niveau 3, og her har skolen fået opbygget et stærkt censornetværk, som hjælper hinanden, og som er i tæt kontakt med vejlederne. Vejlederne har desuden bidraget til det prøveoplæg, som eleverne møder til prøven, og processen virker.

Næsten alle egu-eleverne fra FGU Syd- og Midtfyn kommer videre i job, mesterlære eller på EUD.

 

“Vi har skabt en ny prøveform, som selvfølgelig overholder loven, men det er udtryk for, at vi satser på det her, for vi kan se, at vi har mange, der kommer videre,” forklarer Charlotte Løkke.

 

Samarbejde med jobcentrene

Det seneste fokuspunkt for FGU Syd- og Midtfyn er et samarbejde direkte med jobcentrene, hvor jobcentrene bliver inviteret ind på skolerne. Samarbejdet er sket på vejledernes initiativ og har skabt et flow af nye elever. I dag får skolen derfor også egu-elever direkte fra jobcentrene og ikke kun fra egne agu- og pgu-forløb.

Det handler om at se værdien i egu, mener Charlotte Løkke.

”Ligeværdigheden er vigtig. Man har lavet tre spor i FGU, men det ene er på en måde anderledes. Vi har ikke eleverne lige så meget, men de er stadig vores elever, og det er vigtigt at se helhedsperspektivet og værdien i det. Egu kan virkelig noget.”

Skal din skole skabe en overordnet struktur for egu-forløbet? 

 

Her er Charlotte Løkkes tre gode råd: 

 

  1. Strategien skal udgå fra ledelsen. Jeg har den fulde opbakning fra min direktør til det her. Det er også hendes vision og ambition, så det er nødvendigt med en ledelse, der vil satse helhjertet på egu-sporet.
     
  2. De tre spor er ligeværdige. Det er vigtigt, at man hele tiden har fokus på, at man har elever på tre ligeværdige spor, selvom det ene spor er lidt anderledes. De er stadig vores elever, selvom vi ikke ser dem lige så meget, og det betyder meget for os, at de oplever sig som en del af et unge/skole-fællesskab, når de kommer på skolen.
     
  3. Prioriter personale til arbejdet. Arbejdet med eleven er ikke mindre, fordi han eller hun er ude på en virksomhed. Og man skal stadig sikre, at der sker progression, og at man har de lovpligtige samtaler – og i øvrigt kan tage, hvad der måtte komme af udfordringer, i opløbet.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.