Organisering af undervisning under delvise hjemsendelser

• Hvordan underviser underviseren deltagere i undervisningslokalet samtidig med hjemsendte deltagere?
• Hvordan underviser en hjemsendt underviser et hold, der sidder i undervisningslokalet?

Institutioner og udbydere kan forbedre kvaliteten af undervisningen og reducere kompleksiteten for underviserne ved at forholde sig til disse udfordringer. Denne artikel diskuterer forskellige muligheder for at håndtere udfordringerne gennem organisering af undervisningen.

DEA og eVidenCenter har lavet en omfattende evaluering af nedlukningens virtuelle undervisning, og den peger på tre ting, der bør opprioriteres i den virtuelle undervisning efter nødlukningen: variation, vejledning og nærvær. Derfor er der i denne artikel fokus på, hvordan variation, vejledning og nærvær styrkes i synkron virtuel undervisning med inddragelse af digitale videokonferencer. Læs evalueringen her

Undervisning af tilstedeværende og hjemsendte deltagere

Når nogle deltagere er hjemsendt, står underviseren med en dobbeltudfordring i forhold til at tilpasse undervisningen til både de fysisk tilstedeværende og de virtuelt tilstedeværende.

Der findes forskellige måder at løse denne udfordring på:

Man kan bede deltagerene lave en makker-ordning, hvor en deltager, der er til stede, har ansvar for at have hjemsendte deltagere med på en digital videokonference, vende sin computer, så den hjemsendte kan se tavlen og undervisere, samt inddrage dem i gruppearbejde. Der er dog udfordringer ved denne løsning, bl.a. at den lægger meget beslag på deltagerens computer, og at den er afhængig af en stabil internetforbindelse, hvilket kan begrænse mulighederne i gruppearbejde. En mulig løsning er, at institutionen eller udbyderen stiller computere eller tablets til rådighed, som underviseren eller makkeren kan bruge.

En anden mulighed er, at underviseren laver separate opgaver til hjemsendte deltagere, som de kan arbejde med i timen. Den kan suppleres med, at hjemsendte deltagere kan kontakte underviseren på en digital videokonference i løbet af timen. En ulempe ved denne løsning er, at den i mindre grad udnytter de muligheder, der er ved den synkrone virtuelle undervisning, og at underviseren vanskeligere kan give de hjemsendte undervisning med variation, vejledning og nærvær. Dertil kommer, at underviseren får en større forberedelsesbyrde med denne løsning og skal håndtere flere typer opgaver i løbet af lektionen.

Der er også forskellige andre måder, undervisningen kan planlægges på:

• Undervisningen kan planlægges som helt eller delvist selvinstruerende, så underviseren i stedet træder ind i en vejlederfunktion i en større del af tiden.
• Den fysiske undervisning kan i højere grad foregå ved hjælp af digitale værktøjer, som ligestiller de tilstedeværende deltagere med de hjemsendte.
• Endelig kan der afvikles deciderede projektforløb, hvor vejledningen foregår virtuelt.

Behovet for vejledning, som DEA og eVidenCenter peger på, kan afhjælpes ved, at underviseren gør meget ud af at være tydelig med timens formål.

Det er også et spørgsmål, hvordan underviseren skal få at vide, om nogle deltagere skal undervises virtuelt. Det kan ske på forskellige måder.

• Deltageren kan skrive til institutionens eller udbyderens kontor om morgenen, hvorefter kontoret skriver til den berørte underviser. Her er der dog en administrativ ekstra opgave.
• Deltageren kan skrive direkte til sin underviser, så vedkommende i forvejen ved, hvem der er fraværende, men kan deltage virtuelt.  Hvis deltagere får testresultat sent om aftenen, kan underviseren dog ikke kan nå at ændre sin planlægning til den næste dag.
• Hvis institutionen har en makkerordning, kan underviseren spørge holdet fra timens begyndelse. Denne løsning er administrativ enkel, men giver den udfordring, at underviseren ikke kan forberede sig på hjemsendte deltagere, inden timen begynder.

Undervisning for hjemsendte undervisere

Når underviseren er hjemsendt, og deltagerene er til stede i undervisningslokalet, står underviseren med en anden type udfordringer, idet klasseledelse af et fysisk samlet hold er svær på afstand. Her kan en udfordring være at sikre ordentlig lyd- og billedforbindelse til holdet.

En løsning kan være, at en deltager fra holdet udpeges som digitalt ansvarlig, forbinder sin computer til institutionen digitale videokonference, vender den ud mod deltagerene på holdet, kobler den til projektoren og højttaleren og tænder mikrofonen. Så kan underviseren se og høre deltagerene og omvendt. En udfordring ved denne løsning er, at underviseren ikke kan se alle deltagere, og kun de nærmeste kan ses skarpt. Det første kan løses ved, at skolen anskaffer 180-graders kameraer og udlåner dem til holdet. Deltagerene skal så have konferencen åben på egen computer, så de kan tale via deres egen mikrofon, når de ønsker at tale.

En anden løsning kan være, at alle deltagere hver dag medbringer hovedtelefoner, så de er klar til at sidde individuelt med hver deres computer, således at opsætningen ligner situationen, da alle var hjemsendt. Det medfører nogle tekniske udfordringer, fordi man er afhængig af, at alle deltagere husker hovedtelefoner, og der kan hurtigt opstå problemer med feedback, hvis mikrofoner og højttalere er tændt samtidig.

Begge løsninger giver den udfordring, at det er vanskeligt for underviseren at lede holdet gennem én computer, og det kan give megen uro i undervisningssituationen. Dertil kommer, at det nærvær og den vejledning, som DEA og eVidenCenters evaluering af nedlukningens virtuelle undervisning peger på som en vanskelighed i den virtuelle undervisning, også er en udfordring i denne situation. En løsning kan være at skære mest muligt ned for holdundervisningen og skrue op for deltagerenes gruppe- eller individuelle arbejde i denne situation. Det giver underviseren mulighed for at undervise og vejlede deltagerene virtuelt i mindre grupper, hvilket gør det lettere for underviseren at være nærværende og give deltagerene vejledning, og det begrænser underviserens udfordring.