Artikel
FVU-engelsk – why, what and how?
Denne artikel eksemplificerer og diskuterer vejen fra visitation til tilrettelæggelse af differentieret undervisning i faget FVU-engelsk
I artiklens tre bilag gives konkrete eksempler på trinplacering og identifikation af læringsmål og på, hvordan en praksis- og anvendelsesorienteret FVU-praksis kan understøttes i den pædagogiske diplomuddannelse.
Formålet med FVU-engelsk er at styrke deltagernes engelsksproglige færdigheder og øge deres motivation for læring. Undervisningen tilbydes på fire trin med trin 1 som det laveste og trin 4 som højeste. Trinplaceringen af deltagerne skal sikre fælles pejlemærker for undervisningen, sådan at deltagere på samme trin arbejder ud fra et ensartet forudsætningsniveau. Men herudover er undervisningen målrettet deltagerens individuelle behov, og deltagere på samme trin kan derfor orientere sig mod læringsmål på samme niveau, men inden for forskellige branchespecifikke emner og sprogbrugssituationer.
Udvidelse af målgruppen
Ved fagets oprettelse (2019) var FVU-engelsk et fag, der alene kunne udbydes virksomhedsrettet, det vil sige efter aftale mellem en FVU-udbyder og en virksomhed. Fra september 2020 udvidede man dog målgruppen til at omfatte alle deltagere i arbejdsstyrken, dvs. også ledige og deltagere i job, som på egen hånd søger opkvalificering i engelsk.
Den efterfølgende Udvidelse af målgruppen i 2020 ændrer ikke ved fagets identitet som arbejdsmarkedsrettet, men afsættet i undervisningen behøver ikke længere at være specifikt knyttet til arbejdsopgaver i en bestemt virksomhed. Undervisningen kan i stedet pejle efter kommunikative engelskfærdigheder, som man kan identificere inden for de brancher og stillingsbetegnelser, som deltagerne har eller søger beskæftigelse inden for.
Visitation og trinplacering
Ved målgruppeudvidelsen i 2020 blev der udarbejdet en obligatorisk samtaleguide til brug ved visitation (se bekendtgørelsens bilag 12). Dels giver samtaleguiden anledning til at vurdere ansøgerens dansksproglige færdigheder. Eftersom undervisningssproget i FVU-engelsk er dansk, forudsættes de samme kommunikative minimumsfærdigheder i dansk som for deltagere i FVU-dansk og -matematik, det vil sige niveau B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Dels er samtalen en anledning til at indkredse deltagerens baggrund og motivation for FVU-engelsk og at sikre sig, at deltageren ikke er overkvalificeret og derved i målgruppen for andre undervisningstilbud i engelsk. Slutniveauet på FVU-engelsk trin 4 svarer til B1.
Vurderingen af deltagerens engelsksproglige færdigheder foregår med udgangspunkt i samtaleguiden, der beskriver en procedure for afdækning af samtalefærdighed, læsning og skrivning med anvendelse af en 5-trinskala, hvor 1 svarer til ingen eller meget begrænsede engelsksproglige færdigheder og 5 svarer til slutniveauet på trin 4. Hvis vurderingen af deltagernes færdigheder for en overvejende del placerer sig på skalaens femte trin (eller derover), er deltageren ikke i målgruppen.
I forlængelse af visitationen trinplaceres deltageren, og underviseren skal med afsæt i denne trinplacering og i en dialogbaseret forståelse af deltagerens konkrete ønsker og behov planlægge undervisningsforløbet. Her er det relevant at se på, hvad oplysningerne fra samtaleguiden kan bidrage med, samt at identificere eventuelt yderligere afdækningsbehov. Det kan fx være mere specifikke delfærdigheder inden for et af fagets kompetenceområder, som er relevante at afdække i undervisningen, fx ved lærerobservationer.
Tilrettelæggelse af undervisning
Når deltageren er trinplaceret, skal underviseren tilrettelægge FVU-forløbet, så det bygger bro mellem trinplaceringen, deltagerens ønsker og nuværende eller forventede krav til deltagerens engelsksproglige færdigheder – en behovsanalyse med andre ord. I korte træk går det ud på at præcisere, hvori de engelsksproglige krav består (necessities), hvor langt der er mellem deltagerens aktuelle færdigheder og identificerede krav (lacks), samt hvad der kan formuleres som deltagerens egne ønsker og prioriteringer (wants) med tanke på motivation og meningsfuld deltagelse (Johnson, 2018).
Analysen bidrager til at gøre undervisningen anvendelsesorienteret og til opstilling af realistiske mål og overvejelser om, hvordan målene bedst nås. Fx kan det for deltagere med stor afstand mellem aktuelt færdighedsniveau og selvformulerede ønsker være givtigt at identificere meningsfulde delmål som en form for trædesten på vejen mod slutmålet. Og analysen kan ligeledes anspore til en undersøgelse af, i hvilket omfang målene skal nås ved at:
- træne engelsksproglige og kommunikative færdigheder,
- anvende kompenserende strategier og værktøjer (fx skabelonværktøjer og læse- og skriveteknologi)
- støtte deltageren i at skabe/slå til lyd for bedre deltagelsesmuligheder på jobbet, fx gennem differentierede arbejdsgange, der tager højde for deltagerens begrænsede engelsksproglige færdighedsniveau.
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsaktiviteterne skal sigte efter opfyldelse af de læringsmål, som underviseren har været i dialog med deltagerne om, og som løbende kan ændre sig, efterhånden som deltagerne tilegner sig ny viden og bliver mere opmærksomme på deres behov i hverdagen. Det kan også være, at nogle mål har været for ambitiøst eller upræcist formuleret og må justeres eller udskiftes.
En anden dynamisk faktor i undervisningsplanlægningen er, at der på nogle hold kan ske løbende optag af nye deltagere for at gøre tilbuddet mere fleksibelt for målgruppen. Dertil kan deltagere på samme hold være trinplaceret forskelligt og have forskellig progression. Her kan forskelle i fremmødefrekvens også være en bidragende faktor.
Alle af de ovennævnte forhold kalder på en opmærksomhed på differentiering af undervisningen. Differentieringen kan et stykke hen ad vejen tilgodeses som deltagerdifferentiering, fx ved at inddele holdet i mindre grupper: henholdsvis erfarne og nyvisiterede, trin 2- og trin 3-deltagere og så videre, der så arbejder med forskellige opgaver. Underviseren kommer dog hurtigt på overarbejde, hvis holdundervisningen skal planlægges og gennemføres som flere parallelle forløb med hvert sit indhold. Derfor giver det mening at se på mulighederne i undervisningsdifferentiering, det vil sige fælles undervisning, der tilgodeser deltagernes forskelligheder.
For at kunne differentiere undervisningen hensigtsmæssigt, så er det for det første vigtigt at kende deltagernes forudsætninger.
Det peger på vigtigheden af at afdække deltagernes læringsforudsætninger og formål med at gå til FVU. På det grundlag kan læreren tage højde for, at nogle deltagere skal tilbydes et stærkere stillads at stå på, når de skal løse en opgave, imens andre deltagere kan arbejde med de samme aktiviteter, men uden samme grad af stilladsering.
Stilladser kan fx være lærerens modellering af strategier, adgang til arbejdsskabeloner, billedstøtte og digitale hjælpemidler, eller at læreren uddelegerer forskellige delopgaver i et gruppearbejde (jf. Palinscar & Brown, 1984). Nogle opgaver kan være udfordrende, fx at drøfte et bestemt sagsforhold, imens andre, fx at identificere positivt ladede ord i et mundtligt oplæg, vil være lettere at udføre – og samtidig kunne give anledning til relevant læring – for deltagere uden så megen øvelse. I den forbindelse kan læreren anvende læringstaksonomier som et differentieringsredskab (fx Bloom et al., 1956).
På de lave taksonomiske niveauer skal deltagerne blot genkende, gengive eller eksemplificere sproghandlinger, imens deltagere på højere trin kan mødes med en forventning om at skulle afprøve, sammenligne og kombinere forskellige sproghandlinger, fx i et rollespil.
Krav om pædagogisk diplomuddannelse
Det er fastsat i FVU-bekendtgørelsen, at lærere i FVU-engelsk skal have gennemført de til enhver tid gældende fagmoduler i den pædagogiske diplomuddannelse (PD). Det præciseres dog, at lærere, som ikke har bestået fagmodulerne, godt kan undervise i faget, såfremt de har faglig pædagogisk kompetence i engelskfaget og viden om voksenlæring- og didaktik. Sådanne tilsvarende kvalifikationer kan dog ifølge vejledningen til bekendtgørelsen ikke bestå i undervisningserfaring alene.
Med tanke på, at FVU-engelsk er et nyt fag uden den samme akkumulerede viden og erfaring, som fx findes i FVU-dansk, er det ekstra vigtigt, at undervisere i FVU-engelsk deltager i relevant videreuddannelse. PD-modulerne styrker forståelsen af fagets formål og identitet. De bygger bro mellem undervisernes hidtidige praksis og FVU-engelsk. Og de giver lærerne kompetencer til at anvende fagets styreredskaber, forvalte dets rammer og kvalitetssikre undervisningstilbuddet. Sidst men ikke mindst er modulerne et godt udgangspunkt for at danne faglige netværk på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Kreditering
Artiklen er skrevet af Martin Hauerberg Olsen, lektor ved Københavns Professionshøjskole - 2020, cand.mag. i audiologopædi og gymnasiesidefag i engelsk.
Referencer
Bloom, B. S., Engelhart, M. D., Furst, E. J., Hill, W. H. & Krathwohl, D. R. (1956). Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals. Handbook I: Cognitive domain. New York: David McKay Company.
FVU-bekendtgørelsen, bilag 12. BEK nr. 1292 af 01/09/2020. Retsinformation
Johnson, K. (2018). An Introduction to Foreign Language Learning and Teaching. 3rd Ed. Routledge: Taylor and Francis.
Palinscar, A. S & Brown, A. L. (1984). Reciprocal teaching of comprehension-fostering and comprehension-monitoring activities. Cognition and Instruction, 2, s. 117-175.
Vejledning til FVU-bekendtgørelsen. VEJ nr. 9606 af 01/09/2020. Retsinformation
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.