Artikel

Talblindhed - Voksenuddannelser

Voksne med talblindhed klarer sig oftest upåfaldende på andre områder, så dykket i præstationer inden for matematik giver tit anledning til frustration.

Der er flere grunde til, at voksne kan have svært ved matematik, og forskellige begreber dækker over formodede årsager til lave præstationer i matematik. Begrebet talblindhed (dyskalkuli) omfatter specifikke vanskeligheder i matematik. Voksne med talblindhed klarer sig oftest upåfaldende på andre områder, så dykket i præstationer inden for matematik giver tit anledning til frustration.

Case - gartneruddannelsen 

En ung kvinde på 23 henvender sig til sin uddannelsesvejleder med ønske om at blive testet i matematik. I skolen modtog hun specialundervisning. Hun har altid haft svært ved regning og i 9. klasse arbejdede hun med materialer fra 4. klassetrin. Læsning og skrivning voldte ikke problemer, og Hf-eksamen blev gennemført med et tilfredsstillende resultat. Hun er glad for uddannelsen (gartnerfag) og har netop gennemført 1. del, men er nu meget bekymret og nervøs for næste skoleophold, som indeholder mere matematik i form af større beregningsopgaver (sprøjtecertifikat). Matematik på jobbet kan fx handle om udregning, anvendelse af formler, mål og omsætning. Hun oplever, at ”alt er svært”, specielt når betegnelser for mål indgår i opgaver og formler. Det gør hende særlig utryg, da fejl kan få fatale konsekvenser ved blanding af kemikalier.

Udfordringer

Et usikkert fundament – lavt selvværd

Når man som voksenunderviser møder personer med talblindhed, er det sent i uddannelsesforløbet, det er måske voksne midt i livet, som har problemer med at få og fastholde et arbejde, og de har undervejs i deres uddannelsesforløb haft mange nederlag. De kan have følt sig overset i skolen, ”dumme” til matematik, og deres handicap har ikke været anerkendt og respekteret. De har arbejdet langsomt, brugt enorme mængder af tid og resurser på noget, som er automatiseret hos de fleste. 
Når fundamentet på centrale områder er usikkert, kan selvtilliden og selvværdet blive påvirket. Voksne med talblindhed kan derfor være usikre på, om de kan gennemføre en uddannelse og efterfølgende klare sig på jobbet.

Opfattelsen af antal

Et kerneproblem ved talblindhed er opfattelsen af antal. Man kan have svært ved at forstå og overskue, at en mængde indeholder et bestemt antal genstande, at man kan splitte mængden op, fjerne og tilføje genstande. Hypotesen er, at der i hjernen er et modul, en afgrænset funktion, som er specialiseret i at opfatte et antal. Normalt vil man kunne opfatte et antal på op til fire uden at skulle tælle (subitizing). For voksne med svær dyskalkuli er denne evne stærk reduceret. 

Matematik- og læsevanskeligheder

Gruppen af voksne, der både har matematik- og læsevanskeligheder synes stærkt overrepræsenteret. Årsagen er, at den voksne typisk er henvist på baggrund af et andet presserende problem - ordblindhed. Ved undersøgelse og opfølgende samtale kan det vise sig, at der er basale og handicappende vanskeligheder med at klare hverdagen i forbindelse med indkøb, netbank, klokken, orientering i rum, etc.Fælles for ordblindhed og talblindhed er en funktionsnedsættelse, som blandt andet er neurobiologisk betinget. Men forskning tyder på, at det er forskellige områder i hjernen, der er aktiveret. Talblindhed har således ingen direkte kobling til ordblindhed, og begge vanskeligheder kan optræde samtidigt og hver for sig.

Matematikken trækker på sproglige funktioner og hukommelse. Ved talblindhed kan der optræde problemer med at opfatte og huske symboler og talnavne. Der er nedsat korttidshukommelse for cifre og problemer med at forstå, lagre og genkalde relevant viden og færdigheder. Og det tager hver gang påfaldende lang tid at hente viden og talfakta frem. Der finder ikke en automatisering sted – på trods af massiv og desværre ofte formålsløs træning i skoleforløbet.

Undervisningen

Voksne med talblindhed har alle en erfaringer med undervisning herunder undervisning i matematik. For mange voksne med talblindhed gælder det, at deres første møde med matematikundervisning har været problematisk og uden gode oplevelser. 

Det andet møde – metode

Som voksenunderviser skal man huske, at hel simpel træning ikke fører til noget. Det er typisk tanketom træning, der præger de voksnes skoleerfaringer. Intelligent træning derimod nytter. Intelligent henviser til, at der lige præcis skal tænkes lidt hele tiden - og træning henviser til, at dét, der arbejdes med, ikke er helt nyt, kursisten forstår de begreber, der arbejdes med og kender metoderne.
Det andet møde skal være anderledes, ikke et gensyn med gammelt begyndermateriale.
Man vil dog ofte opleve, at mange gerne vil arbejde med kendt materiale igen. Manges matematiknederlag føles som et traume, der skal løses ved at se det i øjnene endnu en gang. Men det er ikke løsningen, løsningen er en ny tilgang.

Basale vanskeligheder kræver enkle forklaringer

Forklaringerne kan næsten ikke blive for fundamentale eller banale. Mange voksne har problemer, der er meget, meget grundlæggende i forhold til matematik. Hellere give helt enkle forklaringer end at tale hen over hovedet på folk. Når man tør gå helt ud i det, der synes banalt, åbner man for, at de voksne tør stille de pinlige spørgsmål, de ikke har turdet stille hele livet. 

Dilemma: Lommeregner

Det er rigtig nyttigt at bruge lommeregner og blive sikker i anvendelsen, både af avancerede lommeregnere og af lommeregneren på mobiltelefonen. Imidlertid ser mange voksne ned på det at bruge lommeregner. De synes, det er snyd, og synes de burde kunne regne i hovedet for at være gode nok. Her ligger der en opgave i at få arbejdet modstanden væk og opbygge en accept af at bruge lommeregneren som hjælpemiddel. 

Gæt, overslag og åbne opgaver

Mange voksne hader opgaver, hvor der skal gættes eller laves overslag. Nogle bliver aggressive, andre bliver kede af det eller angste. Løsningen er ikke at undgå disse aktiviteter, men at tale højt om problemet på holdet. Aktiviteterne er vigtige, både i forhold til at aktivere en viden, de voksne ikke var bevidste om, de havde, og vigtige i forhold til den medlæring det giver, at man i matematik også skal gætte. Det hele kan ikke tænkes frem i en snorlige tankerække. 

Hverdagsreferencer

Referencer til hverdagen er vigtige. De voksne skal dels lære at bruge de referencer, de har, og de skal blive bevidste om at udbygge deres lager af funktionelle hverdagsreferencer. Det skal ikke mindst være en del af undervisningen bl.a. for at vise, at matematik hører sammen med virkeligheden og hverdagen. 

Krop

Mange ting er lagret i en kropslig hukommelse, og den kropslige hukommelse er en resurse, som skal bruges. Det gælder også i forhold til voksne, selvom de kan synes, det er underligt. Voksne føler fx ofte skam over, at de ved optælling stadig tager fingrene til hjælp – i det skjulte. Kroppens hukommelse er intuitiv, ”lige ved hånden” og flere sanser bringes i spil samtidigt.

Mere avanceret matematik

Mange af de voksne kan noget på et niveau, som hverken skoleverdenen eller de selv har turdet tro på. Et eksempel kan være arbejdet med formler og variable. I forhold til mange jobs og meget videreuddannelse er det at kunne læse formler og indsætte i dem meget centralt. Og det vigtige er her at være bevidst om, at mange voksne på trods af at have store vanskeligheder ved elementære ting som at lægge 5 og 7 sammen, godt kan lære at bruge formler. Og her kan brug af elektroniske hjælpemidler øge både forståelsen og anvendelsen af formler.

Fælles undervisning

Desværre henvender de voksne sig ofte så akut, at individuel undervisning er den eneste mulighed. Der kan også være tale om en voksen med en sårbarhed af psykisk og social art, hvor et individuelt forløb er løsningen.  

Men de voksne har masser af erfaringer fra praksis, som de har glæde af at udveksle. De lærer af hinandens erfaringer og finder ud af, at de ikke er alene.  Fælles matematiske aktiviteter giver også et øget udbytte, når man hører flere forskellige måder at forstå og gøre tingene på. Alt dette er argumenter for fælles undervisning på små hold - ikke individuel undervisning. Som underviser ligger der en væsentlig opgave i at skabe den nødvendige tillid og tryghed på holdet, til at åbenhed og ærlighed bliver det naturlige.

Case - tømrerdrømme

En mand på 21 har et stort ønske om at blive uddannet til tømrer. Jobbet stiller alsidige krav til matematik, og en faglig udredning indgår i en samlet vurdering af, om hans ønske er realistisk.

Som 13-årig oplevede han et voldsomt sprog- og kulturskifte. Han har også på sit modersmål manglende kendskab til helt centrale førfaglige begreber, der betegner relationer, antal, størrelse og form. Der er ingen oplysninger om hans skolegang, før familien kom til Danmark.

Den lille plustabel er ikke automatiseret, han bruger lang tid på optælling og udregning – og han har svært ved at afgøre, om et resultat ved overslag ser rimeligt ud. Han fortæller, at det er svært for ham, når han i Bilbasen.dk skal finde ud af en bils pris og antal kørte kilometer.

Omgang med penge udgør også et problem i hverdagen. Når han fx skal købe cigaretter, lægger han en seddel på disken og stoler på, at han får korrekt tilbage.

Han vil gerne tegne og skrive og vil kunne opbygge sin egen lille formelsamling. Han er desuden god til at løse praktiske opgaver og har haft job som chauffør i et transportfirma. Der er også resurser!

Modsat den unge kvinde virker han ubekymret i forhold til, om han kan klare jobbet som tømrer. Det er afgørende vigtigt, at han konkret oplever, hvad der kræves i hverdagen.
Hver dag skal en tømrer:

  • lave præcise målinger
  • anvende formler
  • udarbejde og sætte mål på skitser
  • anvende målestok
  • tolke arbejdstegninger
  • lave nødvendige beregninger
  • anvende materialer på en måde, der skaber mindst muligt spild
  • beregne og registrere den tid, der bruges på arbejdet
  • foretage optælling og lave liste over forbrug af materialer

På nuværende tidspunkt kan han ikke gennemføre uddannelsen. Målet om at blive tømrer kan være realistisk, men rammerne og tidsperspektivet skal matche hans særlige udgangspunkt. Han har brug for at kunne imitere andre i den konkrete opgave, hvor han trækker på kolleger (sidemandsoplæring). Vejen mod målet bliver ekstra lang, når der både er tale om specifikke vanskeligheder samt et sprog- og kulturskifte.

Kreditering

Teksten er forfattet af Pernille Pind, Cand. scient., Matematiske Aktiviteter A/S og Jørn Johansen, Speciallærer, AOF Midt / Ordskole

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.