Hvorfor er det så vigtigt at inddrage kursisternes sproglige og kulturelle ressourcer i faget FVU-start

Faget FVU-start

Undervisere i faget FVU-start varetager en meget kompleks opgave. En gruppe kursister med meget forskellige sociokulturelle og sproglige baggrunde og meget forskellige subjektive mål for fremtiden skal klædes på til et liv og en uddannelse i Danmark. Undervisningen skal styrke kursisternes kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer og fremme hans eller hendes lyst til at lære og bruge sprog.  Dette skal ske på baggrund af kursistens viden, ressourcer og erfaringer. Det er hermed et fag, hvor forskellige mennesker taler sammen på tværs af sprog og kulturer. Med dets særlige fokus på mundtlige kommunikative færdigheder igennem mundtlig kommunikation er faget FVU-start både et færdighedsfag, og et kulturfag. Det er i høj grad et interaktions- og kommunikationsfag, hvor sprogliggørelsen af sproglige og kulturelle erfaringer er helt central.

Ressourcesyn på sprog

Sprog skabes, når mennesker møder deres omverden og begynder at reflektere over denne verden og selve mødet med omverdenen og dens aktører. For vi skaber mening ved hjælp af sprog, og enhver sproglig handling er dermed en meningsdannelsesproces. Verden er ikke ens for alle. Verden bliver konstrueret af mennesker og imellem mennesker i deres konkrete sociale, kulturelle og sproglige situationer og kontekster. Forskellige erfaringer og identiteter skaber rammer for forskellige forståelser af det at være et menneske i en verden.

For flersprogede kursister på FVU-start gælder det, at noget af deres verdensopfattelse er knyttet til andre sprog end det sprog der tales i klasseværelset. I moderne sproglæringsforskning anses de sprog, som kursisterne har med sig i bagagegen, som en ressource for læring af de efterfølgende sprog. Denne opfattelse bygger på en dialogisk forståelse af sprog som en dynamisk størrelse, dvs. at sprog forandrer sig konstant og bliver brugt forskelligt i forskellige situationer og kontekster. Samtidig tænkes sprog her ikke som isolerede nationale sprog (fx dansk, tysk, kinesisk osv.), men som et samlet sprogligt repertoire, som mennesket besidder. Vi bruger vores sprog forskelligt til forskellige kommunikative formål. Vores samlede sproglige repertoire kommer i spil, når vi engagerer os i interaktioner med andre mennesker og med vores omgivelser. Dette repertoire bruger vi, når vi i interaktionerne forhandler og genforhandler vores identitet.

Sprog og kultur

Faget FVU-start tager udgangspunkt i en forståelse af kultur som konstrueret i mødet og i dialogen mellem forskellige mennesker. Det er i sådanne interkulturelle dialoger, vi bliver opmærksomme på eventuelle forskelle i måder at opfatte verden på. Men det er også i sådanne dialoger vi får mulighed for at forhandle, danne eller genforhandle vores egen identitet. Sprog er hermed ikke et statisk, abstrakt og afgrænset system, og heller ikke kun et produkt af menneskelige handlinger. Sprog er en proces, hvor der skabes og udveksles meninger. Denne proces foregår altid i bestemte fysiske, historiske og kulturelle kontekster. Denne proces i sig selv er en unik kilde til sproglæring.

Sproglæring som aktiv engagement i meningsfulde aktiviteter

Forskning peger på, at vi lærer sprog, når vi bruger sprog. Vi bruger sprog i situationer, der giver mening for os i den konkrete kontekst. Vi bruger sprog, når der er mulighed for at bruge sprog. Vi lærer sprog, når vi indgår i ligeværdige, autentiske samtaler, der handler om et indhold, der er relevant for os. Vi finder mening i indholdet på baggrund af vores erfaringer, interesser, behov, mål osv. Sproglæring er hermed en yderst kompleks, multidimensional proces, som udspiller sig forskelligt for forskellige mennesker og indeholder en række subjektive parametre som verdensopfattelse, emotioner, holdninger og værdier. Denne proces finder sted i samspillet mellem mennesker og deres omgivelser og på baggrund af deres erfaringer.

Når målet med faget FVU-start er - på baggrund af kursistens viden, ressourcer og erfaringer – at styrke kursisternes mundtlige kommunikative færdigheder, så må man huske, at sproget bruges og læres, når vi aktivt engagerer os i aktiviteter, der giver mening for os. Disse aktiviteter er meningsfulde for kursisterne, når de tager udgangspunkt i kursisternes baggrund, livsverden og subjektive mål. Sprogpædagogisk lægger denne tankegang op til etablering af en række sprogbrugssituationer, som giver mulighed for at sætte autentiske samtaler i gang. For det er i kvalitative interaktioner mellem kursist og lærer og kursister imellem, at sproget udvikles.

Interkulturel kommunikation som didaktisk værktøj

I faget FVU-start forstår vi hermed sproglæring som en aktiv, meningsfuld proces, som tager udgangspunkt i kursisternes sproglige og kulturelle erfaringer. Sprogpædagogikkens opgave her er at etablere kontekster – eller rammer – for sprogbrug og sproglæring, som kan blive meningsfulde for kursisten. Læreren kan i sit klasseværelse etablere et rum for interkulturel kommunikation, som muliggør samtaler på tværs af sprog og kulturer. På den måde vil der opstå en række sprogbrugssituationer, hvor kursisterne får mulighed for at sprogliggøre deres sproglige og kulturelle erfaringer og hermed forhandle og genforhandle deres identitet. Ved at inddrage kursisternes livsverden i undervisningen, vil det være muligt at skabe den nødvendige bro mellem skole og den verden kursisterne lever i, som har potentiale til at blive kursistens drivkraft for sproglæring og uddannelse generelt i et livslang perspektiv.

Kreditering

Elina Maslo, konsulent og lærer i dansk for flersprogede