Sådan stilladserer du flersprogede deltageres skrivning

I denne artikel kan du få inspiration til, hvordan du kan stilladsere flersprogede deltageres skrivning. 

Et fokus ad gangen

En af nøglerne til stilladseret skriveundervisning er at skille tekstens indholdsside fra sprogets form og lade deltagerne have et fokus ad gangen.

Deltagerne med dansk som andetsprog er naturligt optagede af sprogets struktur - af retskrivning, morfologi og af sætningernes syntaks. Og med fokus på sprogets mindste bestanddele kan indholdssiden komme i baggrunden. Det gælder, når deltagerne på trin 1 skal lave lister eller en kort personlig beretning, og det gælder på trin 4, hvor de møder fagligt indlæg som genre. Hjælper vi deltagerne til at skille form fra indhold, får de det nødvendige sproglige overskud til at udtænke et indhold, der er både spændende, læseværdigt og lever op til de genrekrav, der er til teksten.

Men hvordan stilladserer vi skriveundervisningen i praksis, så vi frigiver tid og tankekraft til hvert enkelt fokusområde?

Inddrag deltagernes stærkeste sprog i skriveprocessen

Skrivning er en proces. Fra idefasen til den endelige aflevering går vejen forbi udkast, kladder, omstruktureringer, evalueringer og renskrivninger. Og det er gennem disse faser, at du som underviser har mulighed for at fokusere særskilt på enkelte aspekter af form og indhold. Idefasen egner sig til at have fokus på indhold. Her tænker deltagerne højt og sammen. Og lad dem endelig tænke på deres stærkeste sprog, for på det sprog er der langt overvejende fokus på indhold og mindre på form. Deltagernes viden og holdninger bliver tydelige og kan senere finde deres form på dansk.

Deltagernes stærkeste sprog kan løbende fungere som støtte og afsæt i processkrivningen. Både i procesfasen og undervejs, når deltagere med samme sprog drøfter og reviderer deres udkast og teksters opbygning.

Indhold og form hænger sammen

Indhold og form skal altså skilles fra hinanden, og deltagerne skal have ét fokus ad gangen. Men kan vi for alvor separere dem i skriveprocessen?

Nej, vi er nødt til både at behandle dem hver for sig og sammen. En teksts genre sætter jo rammerne for det sprog, du bruger, og der er forskel på at skrive en personlig fortælling og et referat – ikke bare i indhold, men også i form. Det skal du som underviser gøre tydeligt for deltagerne. Deltageren skal kende karakteristika og krav til de enkelte genrer, og vide, hvordan sproget opfører sig – fra sætningsniveau til det pragmatiske niveau. Hvordan formulerer jeg en opfordring? Hvordan formidler jeg en andens synspunkter? Hvordan beskriver jeg en model? Og hvilke ord og vendinger er uomgængelige?

© VIA University College - Line Thingholm

Stilladsering i fire faser

En stilladserende skriveundervisning kan med fordel planlægges ud fra fire faser:

1. Forforståelse
2. Modellering
3. Fælles skrivning
4. Selvstændig skrivning

 

I første fase ligger forforståelsen, hvor du som underviser præsenterer tekstens genre for deltagerne. Hvilken type tekst skal vi skrive? Har vi mødt den før? Hvad ved vi om den? Hvilket formål tjener teksten? Hvem er typisk afsender og modtager? Hvor og hvornår møder man tekster som denne? Spørgsmålenes kompleksitet stiger fra trin 1 til 4, men nødvendigheden af at præsentere genren er gennemgående.

Fra forforståelse går du til modellering, hvor I i fællesskab gennemarbejder en tekst af samme genre, som den deltagerne snart skal skrive selv. Teksten skal være eksemplarisk for sin genre – og ikke for svær, da fokus skal ligge på genren og ikke på ordforråd eller på forståelse af budskab. Eksempelteksten dekonstrueres, dvs. I skiller den ad og kigger på de forskellige elementer i den. Hvordan begynder en tekst som denne? Hvilke afsnit er der i den? Hvordan er den bygget op? Hvordan afsluttes den?

Eksempeltekstens opbygning fungerer som stillads for den fælles skrivning, du nu sætter i gang. Med udgangspunkt i den tekststruktur, der er tydeliggjort i modelleringsfasen, skriver I i fællesskab en kort tekst af samme genre. Under denne fase fungerer du som den kompetente skribent, der er med til at omformulere og kvalificere de bud, der kommer fra deltagerne. Undervejs taler I om, hvorfor nogle ord og formuleringer er bedre end andre, og I kan sammen lægge særligt mærke til den måde, I indleder jeres sætninger på. Hvordan formulerer I en kronologisk fortælling? Et personligt brev? Et fagligt indlæg? Sætningsstartere er en god støtte til deltagerens kommende selvstændige skrivning.

Under fællesskrivningen lægger du igen fokus på, hvilket sprog der er knyttet til hvilke genrer – og hvad der er tilladt i en genre, men uhørt i en anden. Viden om genren, dens opbygning og særlige sprog indgår sammen med den fælles tekst og udvalgte sætningsstartere nu i deltagerens selvstændige skrivning, hvor deltageren har mulighed for at støtte sig til alt det, I har gennemgået og fremhævet.

Dele – sætte sammen – mestre

Nøglen til et bedre skriftligt produkt er skille indhold fra form og lade deltagerne have et fokus ad gangen: Når de skriver, når I retter, og når de får feedback. På den måde brydes den komplicerede skriveproces ned i delelementer, der bliver nemmere at mestre. Deltagerne kan med fordel aflevere den samme tekst flere gange og få feedback på den del, I har haft i fokus. I kan bruge én aflevering til et fokus på kohæsion og kohærens og forfine tekstbindinger, mens I næste gang har fokus på fx korrekt syntaks. Og når I har aftalt, at fokus ligger på at få struktur på teksten, så får de feedback udelukkende på dette element … også selvom de spørger ”Er den så rigtig nu?”

Kreditering

Artiklen er skrevet af Line Thingholm, adjunkt og pædagogisk konsulent i dansk som andetsprog ved VIA University College