Arrangementer
Liveevent: Se med, når Christian Cherry gør elever på mellemtrinnet klogere på vejr og klima
Dette liveevent udspringer af forløbsrækken ’Din digitale gæstelærer’, der blev udviklet henover sommeren 2021. De digitale gæstelærerforløb består af videoer eller podcasts, hvor anerkendte fagpersoner og fremtrædende danskere som eksempelvis tidligere vejrvært på Danmarks Radio Christian Cherry formidler et fagligt tema for eleverne. I denne række af liveevents drager nogle af de digitale gæstelærere ud på skoler i Danmark – og du kan se med live.
I det digitale gæstelærerforløb ’Bliv klog på vejr og klima’ er Christian Cherry gæstelærer i natur/teknik i 4. klasse. Her fortæller Christian Cherry om vejret i både Danmark og andre steder i verden, og hvordan man måler og beskriver det. Se med, når dette forløb omsættes til et liveevent, og elever på Trekronerskolen i Roskilde får besøg af Christian Cherry og prøver dele af forløbet af.
Med liveeventet kan du få inspiration til at anvende forløbet med dine elever. Du kan også se liveeventet sammen med dine elever, så I sammen kan blive inspireret til at gøre brug af dette eller andre digitale gæstelærerforløb i undervisningen.
Målgruppen for liveeventet er lærere på mellemtrinnet (primært lærere, der underviser i natur/teknologi i 4. klasse) og elever på mellemtrinnet (primært elever i 4. klasse).
Læs mere om forløbet med Christian Cherry her.
Dato
Den 14. september 2021
Tid
kl. 10:00 - 11:00
Sted
Virtuelt
Pris
Gratis