Artikel
Styrk sprogdidaktikken i billedkunstfaget
Den sprogbevidste lærer arbejder systematisk med ordforråd og tilrettelægger undervisningen, så eleverne bliver bragt i forskellige sprogsituationer i billedkunst.
Sproglig udvikling i billedkunstfaget handler om at målrette og systematisere arbejdet med elevernes tilegnelse af fagets tekster, det sproglige register og ordforråd, så eleverne kan tilegne sig det faglige indhold og kommunikere om faget både mundtligt og skriftligt. Denne artikel giver konkrete ideer til dette arbejde.
En sprogudviklende undervisning baserer sig på principperne om stilladsering. Stilladsering er et undervisningsprincip, hvor der stilles høje krav til eleverne, samtidig med at læreren hele tiden sikrer, at de får den nødvendige støtte, så de kan udføre opgaven, herunder den rette sproglige støtte. Derfor må læreren planlægge, hvordan fagsproget støttes, udfordres og evalueres.
Sprogbaseret undervisning i praksis
I praksis handler sprogbaseret undervisning i billedkunst om at tilrettelægge undervisningen med elevernes faglige og sproglige udvikling for øje. Det kan ske ved, at læreren opstiller sproglige mål ud fra de faglige mål for billedkunst og indtænker, hvordan eleverne skal arbejde sammen med fokus på fagsprog, så de bruger det udvalgte billedkunstfaglige ordforråd i meningsfulde sammenhænge.
I en sprogbaseret undervisning tilrettelægger læreren den sproglige progression, så eleverne gradvist bevæger sig fra at skulle bruge et velkendt hverdagssprog til at beherske det tilhørende fagsprog.
Denne bevægelse kan understøttes ved, at læreren visualiserer så meget som muligt for eksempel ved at fremstille plakater med billeder af teknikker, materialer og udtryksformer, der understøttes af tekst med tilhørende forklaringer. Det kan være et billede af en elev, der modellerer en skulptur understøttet af teksten: Modellere: At frembringe en figur eller en bestemt form ud af et materiale. Sådanne plakater kan understøtte dialogen og give eleverne mulighed for at være sprogligt aktive med og om billedkunst.
Eleverne skal være sprogligt aktive
Fælles oplevelser giver eleverne mulighed for at være sprogligt aktive. Læreren planlægger For eksempel en fælles oplevelse i form af et besøg på et museum, hvor eleverne skal kigge på og beskrive forskellige skulpturer. Her vil taletiden være hos eleverne, og de vil som udgangspunkt bruge et hverdagssprog til at beskrive, hvad de ser og oplever: ”Se den figur, den er da underlig og tyk”.
Når eleverne efterfølgende tilbage i klassen skal referere/rekonstruere deres oplevelser eller erfaringer fra museet, skal sproget nu stå mere alene, fordi eleverne ikke længere står foran skulpturen. Hverdagssproget vil nu bygge bro til temaets fagsprog. Når eleverne rekonstruerer en oplevelse, kan læreren stilladsere fagligt og sprogligt ved at give dem relevante faglige begreber, som kvalificerer og præciserer den sproglige rekonstruktion: ”Den figur, du taler om, kaldes i fagsprog en skulptur. En skulptur er en rummelig, ofte massiv, udhugget eller støbt kunstnerisk figur, for eksempel en statue eller en buste”.
Ideer til fagsproglige aktiviteter i billedkunst
I en sprogbaseret undervisning får eleverne mulighed for at bruge sproget så meget som muligt. Eleverne gør fagsproget til deres eget ved at tale sammen, læse, lytte og skrive på mange måder i temaet. Herunder præsenteres konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med sproglige aktiviteter i billedkunstundervisningen.
Ordbog
I aktiviteten ”Ordbog” skal eleverne skrive de nye ord, de skal lære, i et hæfte eller dokument i kategorierne:
- Nye ord
- Elevens definition
- Forklarende sætning
- Illustration
I grupper/parvis/alene forsøger eleverne at definere begrebet og forklare det med egne ord i en forklarende sætning. Eleverne kan også vælge at illustrere ordet. Illustrationer og samtaler sætter tanker i gang og støtter elevernes hukommelse.
Nye ord | Elevens definition | Forklarende sætning |
Illustration |
Skulptur | En skulptur kan være en statue, man kan gå rundt om. Den står ofte på en firkantet kasse. | Vi fik mulighed for at gå rundt om skulpturen, så vi kunne se statuen fra alle vinkler. |
Derefter kan eleverne udveksle definitioner, forklarende sætninger og illustrationer og stille hinanden spørgsmål. Eleverne kan lade sig inspirere og ”stjæle” fra hinanden og tilføje disse forklaringer i ordbogen. Hensigten med udvekslingen er, at eleverne bliver mere sprogligt præcise i deres brug og forståelse af begreber, der knytter sig til billedkunstfaget.
Ord i billedkunstposen
I aktiviteten Ord i billedkunstposen går eleverne rundt blandt hinanden med enten et materiale eller værktøj, der knytter sig til skulpturarbejdet i en pose. Det kunne være en skæreslynge eller et stykke gips. På skift interviewer de hinanden om objektet. Hensigten er, at eleverne spørger, forklarer samt lytter til det, makkeren siger, for senere at kunne bruge det selv.
Objektet i posen er hemmeligt. Det handler om at finde ud af, hvad det er, ved at spørge til, hvordan objektet ser ud, hvad det kan bruges til i billedkunst, hvordan det føles med mere. Eleverne spørger på skift ind til, hvad der er i posen. Når begge elever tror, de har gættet, hvad der er i kammeratens pose, bytter de. Eleverne finder en ny makker. Denne gang har eleverne en andens objekt med, som de nu skal svare på spørgsmål om, ud fra det de ved fra første runde.
Memory Ordkort
I Memory Ordkort producerer eleverne ordkort med de nye ord og eventuelt andre relevante fagord, som eleverne arbejder med og skal lære at kunne bruge aktivt. Et stik består af et kort med en illustration med fagordet og et andet kort med en beskrivelse af ordet/begrebet. Derefter spiller eleverne vendespil/matcheopgave i små grupper.
Et andet eksempel kunne være at lave stik med hverdagsprog og fagsprog. Aktiviteten og samtaler med hinanden undervejs understøtter elevernes hukommelse og forståelse af fagsproget, der knytter sig til billedkunstfaget.
Producere fagsprog
Når eleverne er bekendt med det særlige fagsprog, der knytter sig til skulpturarbejdet, skal eleverne nu i højere grad anvende det fagsprog, som er forventet af dem. Eleverne stilladseres til at omsætte de mundtlige forklaringer eller beskrivelser til en skriftsproglig tekst, altså en genkendelig fagtekst. Det kunne være en instruktionstekst. En instruktionstekst er en tekst, der kræver, at eleverne i trinvis rækkefølge fortæller om den tekniske udførelse af et skulpturarbejde, bruger bydeform og er meget præcise.
Skriftliggørelsen stiller højere krav til den sproglige præcision og dermed øges de sproglige og faglige krav. Denne opgave kræver, at eleverne får et ”stillads”, en midlertidig støtteforanstaltning. Det kunne for eksempel være en skriveskabelon.
Gennem systematisk fokus på sproget i billedkunstfaget og ved at huske, at faglig udvikling også er sproglig udvikling, kan vi sikre, at alle elever får faglig succes. Som deltager i og medskaber af sprog bliver eleverne i stand til at reflektere og bruge sproget og mere præcist kunne udtrykke deres tanker og ideer.
Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Anita May Rintza Fryd, lærer, læsevejleder og afdelingsleder på Bellahøj Skole i København.
Thise, H & Vilien, K. (2019), Broen til fagsproget - 32 idéer til at styrke sproget i alle fag. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Dysthe, O. (1979), Det flerstemmige klasserum. Århus: Klim
Gibbons, P. (2002), Scaffolding launguage, scaffolding learning i Sproget med i alle fag, 2008 Uvm’s temahæfteserie nr.3.
Gibbons, P. (2009) Læring gennem samtale - lærer/elev-interaktioner med andetsprogselever i Unge pædagoger, 2009, nr.5: I skole med to sprog
Gibbons, P. (2016) Styrk Sproget, Styrk Læringen. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.