Biologisk argumentation

Omdrejningspunktet i denne aktivitet er, at eleverne skal diskutere en naturfaglig problemstilling. Undervejs sættes der fokus på at genkende og kategorisere forskellige argumenter, og selv at kunne formulere udsagn, som er underbygget med biologiske argumenter. 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten er bygget op, så eleverne diskuterer en problemstilling med biologifagligt indhold og skelner mellem forskellige argumentationsformer.

Eleverne skal gennem aktiviteten blive klogere på, hvordan en argumentation ofte er opbygget, så de fremover selv kan formulere gode argumenter, kan gennemskue andres argumenter, kan argumentere imod disse og kan forholde sig til eksempelvis mediernes information.

Aktiviteten kan tage udgangspunkt i en aktuel naturfaglig problemstilling, som klassen har arbejdet med, og som optager eleverne. 

Tilrettelæggelse

I aktiviteten skal du som lærer skal præsentere eleverne for forskellige udsagn om biologiske emner. Herunder er listet to eksempler på sådanne udsagn.

Et eksempel på udsagn, som læreren formulerer om arvelighed, kan være:

1. En tillært egenskab kan arves af afkommet.
2. Et barn kan arve en egenskab, som moderen ved gensplejsning har fået tilført en kropscelle.
3. Vi skal sikre os, at gensplejsede organismer ikke spredes i naturen.
4. Det er kun arvelige egenskaber i kønsceller, som kan videreføres til afkommet.

Et andet eksempel kan være om bakterier, antibiotika og resistens:

1. Alle bakterieinfektioner kan altid bekæmpes med antibiotika.
2. Brug af antibiotika til husdyr skal forbydes, eller begrænses betydeligt i forhold til den nuværende brug.
3. Bakterier kan blive resistente over for antibiotika.
4. Mennesker kan blive resistente over for antibiotika.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Hvordan skal elevernes forhåndviden om argumenter og argumentationsformer aktiveres?
• Hvilke påstande skal eleverne forholde sig til?
• Hvordan skal grupperne inddeles?
• Hvor meget tid skal afsættes til gennemførelse af de enkelte elevers rolle i aktiviteten?
• Skal alle elever prøve alle roller?  
• Hvordan skal der samles op på elevernes viden om opbygning af argumenter?
• Skal der inddrages aktuelle påstande og argumenter fra medierne?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opbygget i to faser.

1. Præsentation af udsagn
Eleverne kan inddeles i mindre grupper. Læreren har på forhånd formuleret to eller tre forskellige udsagn til at forklare et udvalgt biologisk fænomen eller en problemstilling. Hver gruppe får præsenteret tre forskellige forklaringer/påstande på det valgte fænomen eller problemstilling.

2. Arbejdet med udsagnene
Den ene elev kan nu med faglige begreber gøre rede over for de to andre elever for, hvilken forklaring, vedkommende tror mest på. Den anden elev kan stille uddybende spørgsmål til eleven, mens den tredje elev kan observere og opsummere de argumenter, som den første elev brugte til at underbygge sin forklaring (påstand) på fænomenet.

Evaluering

Aktiviteten kan evalueres ved, at du udvælger andre biologifaglige problemstillinger med forskellige påstande, som eleverne skal arbejde med i grupper. Eleverne kan også præsenteres for et dilemma med biologisk indhold, som de så skal argumentere for og imod.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang benyttede eleverne relevante fagudtryk i deres argumentation/formulering af spørgsmål?
• Var eleverne i stand til at påpege argumenter, der bygger på fakta og holdninger?
• Hvordan fungerede gruppernes arbejde i forhold til at udfylde de forskellige roller?
• Kan erfaringer fra denne aktivitet i inddrages i fremtidige forløb?