Skab sproglig kontinuitet i overgangen mellem dagtilbud og skole

De fagprofessionelle fra dagtilbud og skole skal samarbejde om børns overgange. Børns oplevelse af sammenhæng mellem de pædagogiske miljøer er afgørende for trivsel og en god skolestart.

Samarbejdet om den sproglige kontinuitet

Vi ved, at højkvalitetspædagogik gør en forskel for børns muligheder for at uddanne sig, få et godt arbejdsliv og et godt familieliv, dvs. deltagelsesmuligheder og chancelighed (Christoffersen et al., 2014).

I højkvalitetspædagogikken ligger en forståelse af, at pædagogerne motiverer og understøtter børn i at blive nysgerrige og eksperimenterende. Det er særligt kvaliteten af interaktionen; samtaler, dialoger, diskussioner og forhandlinger mellem barn og pædagog, der er af værdi for barnets fremtidige læringsmuligheder. Der er derfor grund til at interessere sig for, hvordan højkvalitetspædagogikken i dagtilbuddet kan præge skolestarten.

Tværprofessionelt samarbejde

Fredensborg Kommune satser på, at pædagoger i dagtilbud skal samarbejde tværprofessionelt med SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere i 0. og 1. klasse om at lade skolestarten hænge sammen med den sprogpraksis, børnene er vant til fra deres børnehaver. Personalet i indskolingen skal tage udgangspunkt i de erfaringer, børnene har med fra dagtilbud og arbejde med:

• bøger, som børnene har fået læst
• historier, som børnene kender
• at inddrage de nære omgivelser i hverdagens samtaler og lege
• traditioner, som børnene har været vant til
• sange, som børnene har sunget

Når det er sprogpædagogikken, der skal være omdrejningspunktet, er det fordi projektet Sproggaven i dagtilbuddene siden 2016 har været med til at grundlægge nogle gode vaner og en måde at arbejde på, som børnene kender. Denne viden og kultur skal pædagoger fra børnehaverne være med til at ”bære ind” i skolerne, så skolestarterne kan få en tryg og genkendelig overgang. Samtidig ligger der den antagelse bag, at børnenes deltagelsesmuligheder i skolen øges, når sproget i hverdagen bliver genkendeligt og meningsfuldt for dem.

Når det lykkes at skabe gode og trygge overgange fra børnehave til skole, er der større sandsynlighed for, at børnene vil opleve skolesucces. Dette er især afgørende for de børn, der har mest brug for et systematisk, sprogligt fokus.

Læs mere om Sproggaven på Nationalt Videnscenter for Læsnings hjemmeside

Sprogpraksis i dagtilbuddet lægger grunden

Hvad er det for en praksis, børnene i Fredensborg kender, og hvilke greb skal der til for, at den fortsætter i indskolingen?

Alle medarbejdere i vuggestuer og børnehaver i Fredensborg har været involveret i aktionslæringsprojektet Sproggaven, der har haft fire forskellige spor:

Ledere og medarbejdere har været på kurser om de forskellige temaer og metoder med konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning. Medarbejderne har i deres teams identificeret og formuleret små og store problemstillinger og planlagt aktioner, som kunne bidrage til at gøre dem klogere på egen praksis. Aktionerne er blevet filmet eller observeret og gjort til genstand for refleksioner sammen med konsulenter og ledere, hvorefter praksis er blevet ændret eller udviklet.

Mulige eksperimenter kunne for eksempel være:

• Hvordan følger jeg barnets spor (for eksempel i samtaler ved måltider, på legeplads, ved bleskift, i garderoben, på tur?)
• Hvordan holder jeg liv i samtalen og undgår afbrydelser? Hvordan hjælper jeg barnet med at udtrykke sig og holde tråden?
• Hvordan hjælper jeg bestemte børnegrupper i gang med at lege og understøtte deres samtaler? Hvilke lege kræver et rigt og udviklet sprog?
• Hvordan kan vi indrette lege- og literacymiljøer inde og ude, der understøtter sprog og lege?

Hvordan styrkes den sproglige kontinuitet?

En måde at styrke sammenhæng og kontinuitet i overgangen fra dagtilbud til skole sker ved hjælp af det, man kalder overgangobjekter; overgangsobjekter er genstande, handlinger og ritualer, barnet vil møde både i børnehaven og i børnehaveklassen. Når Sproggavens bøger og metoder skal med i skole betyder det, at børnene skal gøre brug af de erfaringer, de har med at læse og forstå bøger i dagtilbud, og de skal føle sig trygge i den læreproces, de befinder sig i, når de starter i skole.

Et eksempel på et overgangsobjekt fra børnehave til skole er bogen Guldlok og de 3 bjørne, som stort set alle børn kender fra børnehaven. I børnehaveklassen har de fået lov at låne børnehavens sprogkuffert med de velkendte artefakter fra bogens univers (3 stole, 3 skåle, 3 bjørne etc.). Undervisningen bygger således på børnehavens arbejde med udvidet dialogisk læsning, og det ses ved, at børnene i undervisningen imponerer med deres viden om bogens forside og bagside, og deres syn på, hvad man overhovedet bruger litteraturen til: Man får lyst til at købe den samme bog og læse den derhjemme. Man bliver klogere, og det er hyggeligt. Man kan selv blive én, der skriver bøger. Man kan lege dét, der står i bogen. Sådanne ytringer vidner om, at børnene er i gang med at forstå, hvad bøger kan betyde for en. Arbejdet med bogen fører også til fabulerende samtaler om ord som forbavset, nysgerrig, trist, stor, lille og mellem og som afsæt for sortering af genstande og børn, dramatisering og tegninger af historiens forløb.

Børnene i Fredensborg Kommune er vant til at læse og tale om bøger, vant til at møde nye ord og begreber og udvikle deres ordforråd, og de er vant til at deltage i aktioner. Der skal derfor arbejdes med sproglig kontinuitet og genkendelighed både i SFO i 1. maj-perioden, og når de går i børnehaveklasse og 1. klasse. Men børnene skal også lære nye ord og nye faglige begreber. Grebet er at tage udgangspunkt i det, børnene har været vant til i dagtilbud, og bygge videre derfra, når de starter i skole.

Har I lyst til at arbejde med sproglig kontinuitet i overgang fra dagtilbud til skole kan følgende spørgsmål overvejes:

• Hvordan kan Sproggavens metoder og fokusområder være med til at styrke kontinuitet i VORES børns overgange?
• Hvordan kan metoden udvidet dialogisk læsning give mening at bruge som overgangsobjekt fra dagtilbud og skole?
• Hvordan kan man arbejde med elevernes ordforråd på andre måder end gennem traditionel læseforståelsesundervisning? (gennem leg/aktiviteter, miljø, rutiner med brug af samtale)
• Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på literacymiljøets betydning i dagtilbud og skole? Hvad kan gå igen – og hvad inspirerer til snak og aktiviteter med sproglige dimensioner? Hvad inspirerer til nye lege?
• Hvordan kan vi blive opmærksomme på, at alle situationer og aktiviteter er potentielt literacyfremmende? Og hvordan får vi øje på de sproglige mål, der kunne ligge i disse?
• Hvordan er man den gode samtalepartner for børn i mindre grupper og for klasser med for eksempel 26 børn, og hvad betyder den voksnes rolle for børns sproglige udvikling?

Kreditering

Nationalt Videncenter for Læsning, Fredensborg Kommune og Sara Hannibal, faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning og lektor i dansk ved Københavns Professionshøjskole